Coronavirus har trukket de fleste avisoverskrifter – jeg er nu mest bange for flygtningestrømmen fra Syrien

Af Knud Erik Larsen,Hanetoften 31, Ravnshøj, 9900 Frederikshavn k.e.l@bbnpost.dk

En ulykke kommer sjældent alene. Først Tyrkiets beslutning om at åbne grænsen for flygtninge/emigranter til Europa, dernæst den verdensomspændte udbrud af coronavirus. Hvad er værst? I hvert fald har coronavirussen trukket de fleste avisoverskrifter.

Jeg er nu mest bange for flygtningestrømmen fra Syrien, og om Danmark kan træffe den rigtige beslutning herom.

Når jeg siger Danmark, så mener jeg ikke blot de 179 folketingsmedlemmer på Christiansborg, men hele Danmarks befolkning.

Nu er det snart på tide, at der bliver taget den endelige beslutning om hvad Danmark vil med flygtningene fra syd.

Vi bliver snart nødt til at melde klart ud, førend det er for sent.

Vi har i alt for lang tid ladet stå til med forkølede tiltag, der ikke har løst den endelige tilstrømning af fremmede mennesker til Danmark.

Hvorfor pokker har vi ikke det? Det, den ene regering vedtager, laver en anden regering hurtigt om på. Alle de politiske partier overgår hinanden i superløsninger, men den endelige løsning der kan tilfredsstille et samlet Danmark er endnu ikke fundet. Det kan vi ikke være bekendt for vores børn og børnebørn.

Danmark vil gerne prale af at være et foregangsland. Hvis man forestillede sig, at et samlet Danmark virkelig så alvoren i øjnene og besluttede i hvilken retning de ville gå. Beslutte det er det, vi vil med flygtningene, det er vores flygtningepolitik, den er ikke til forhandling.

Se, dét er noget, der vil give genklang i verden, navnlig i EU. Danmark skal ikke være så bange for at udfordre EU på flygtningekonventionerne. EU er nærmest handlingslammet og ved ikke, hvad de skal gøre. Danmark må vise vejen. Et enigt Danmark er et stærkt Danmark.

At håbe på krigene i Afrika og Mellemøsten stopper og dermed også flygtningestrømmene, tror vel ingen på længere.

Når en krig stopper et sted, begynder en anden et andet sted. Sådan vil det fortsætte i det uendelige efter min bedste overbevisning. Mon ikke, det er meget tæt på fakta?

At fortsætte med at betale Tyrkiet for at holde flygtninge/emigranterne tilbage i Tyrkiet er ikke den endelige løsning. Det siger sig selv.

Alle har vidst, at det kun var en midlertidig løsning, der hvert øjeblik kunne kollapse. En varig fred i Syrien er en by i Rusland, så millioner af syriske flygtninge kan vende tilbage til deres hjemland. Det er en illusion, der ikke har nogen gang på Jorden. Syrien kan nemt komme til at ligne Libyen. Ligeledes er det utænkeligt, at flygtningestrømmen stopper fra Afrika, den er sat i gang, og kan ikke stoppes.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg tror desværre ikke, at der findes en løsning på alverdens flygtningeproblemer, ej heller de evige konflikter i Mellemøsten. Så havde løsningen nok været fundet for mange år siden.

Mange har forsøgt, også med ultimative løsninger uden held. Hvorfor ikke erkende det og tage den derfra? Så har vi da i det mindste taget et lille og vigtigt skridt i den rigtige retning.

Jeg har desværre ikke løsningen. Gid jeg havde den, men et stærkt enigt EU med alle deres befolkninger i ryggen, er saftsuseme et stærk kort at have på hånden. Men her kniber det også med enigheden, dog ikke med fine erklæringer.

Jeg tror, at mange EU-lande gerne ser, at deres lande ikke bliver overrendt af mennesker synden- og østenfra. Jeg håber så inderligt, at EU for en gangs skyld vil stå sammen og løse flygtningestrømmen i enighed. Det er dét, vi har EU til.

Det nemmeste var jo bare at åbne vores grænser for alle de flygtninge, der ønsker at komme til Danmark. Eller sende et skib til Grækenland og fylde det op og transporterer dem til Danmark til en tryg tilværelse. Selvfølgelig af humanitære grunde. Så viser vi vores gode barmhjertige hjerter.

Men jeg er godt nok bekymret for, at vælger vi denne løsning er vi godt på vej til at forandre vores samfund for bestandigt.

Men hvis det er dét, et samlet Danmark ønsker, så er det den vej vi skal gå. Så kan vi forsøge i fællesskab at forene de forskellige kulturer som ingen endnu har kunnet, uden at give køb på vores fædrelands trygge kultur.

Så Danmark, vores børn og børnebørn venter på en fremtid, som de ikke behøver at være bange for, ej heller frygte et velfærds-Danmark der langsomt forsvinder.

Husk! Et samfund, der ikke ved, hvilken vej de vil gå, er et utrygt samfund.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.