DEBAT

Debat: Del ikke handicappede op i a- og b-hold

Ny forvaltningsstruktur i Aalborg Kommune risikerer at dele handicappede op i a- og b-hold. Det er udtryk for et bekymrende menneskesyn, skriver formand for Socialpædagogerne Nordjylland og de ansatte i Valmuehaven i Sulsted

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
- Det er dybt bekymrende, det menneskesyn, der skinner igennem på politisk niveau i 2021, skriver formand for Socialpædagogerne Nordjylland Peter Kristensen sammen med de ansatte på botilbuddet Valmuehaven i Sulsted. Arkivfoto: Michael Koch

- Det er dybt bekymrende, det menneskesyn, der skinner igennem på politisk niveau i 2021, skriver formand for Socialpædagogerne Nordjylland Peter Kristensen sammen med de ansatte på botilbuddet Valmuehaven i Sulsted. Arkivfoto: Michael Koch

Af Ann Maj Krogh Kjær Rasmussen, Laila Dahl Nielsen, Aida Jalal Mohamad Al-Jawahri, Helle Krarup Jørgensen, Mia Hjertensgaard Nielsen, Janne Vivian Nilsen, Thais Højslet, Tanja Greibe Duff, Neema Ezekiel Pedersen, Ann Nygaard Grønbo, Ann Hansen, Anne-Birthe Christiansen, Anne-Mette Dybdahl, Aviak Olsen, Heidi Rosenmejer Pehrson, Karina Lassen Dethlefsen, Mathias Ibsen Madsen, Natja Vodstrup Johannesen, Sabera Motahar, Nicolai Dybdahl Møller, Anette Vinther Mortensen, (alle ansatte i botilbuddet Valmuehaven i Sulsted), fællestillidsmand Henrik Korsbæk Flyvbjerg og formand for Socialpædagogerne Nordjylland Peter Kristensen

I den nye forvaltningsstruktur i Aalborg Kommune er der lagt op til, at hele handicapafdelingen, på nær to socialpædagogiske botilbud, skal flytte over i familie- og beskæftigelsesforvaltningen. Forslaget går på, at Botilbuddet Valmuehaven og Bofællesskabet Firkløveret udskilles fra resten af handicaptilbuddene og bliver en del af en ny ældre- og omsorgsforvaltning.

Det er med stor bekymring - fagligt såvel som medmenneskeligt - at vi i personalegruppen i Valmuehaven hører om ovenstående forslag, der tydeligvis lægger op til at dele mennesker med udviklingshandicap op i et a- og et b-hold.

Forslaget strider imod FNs handicapkonvention. Ifølge konventionen er det netop centralt at anerkende mangfoldigheden blandt mennesker med et handicap. Endvidere er det essentielt at anerkende, at mennesker med udviklingshandicap alle har brug for en særlig faglig pædagogisk afvejet støtte fysisk, psykisk og socialt for netop at fremme deres ”lige muligheder”.

Det er dybt bekymrende, det menneskesyn, der skinner igennem på politisk niveau i 2021. Det tegner et stereotypt billede af synet på mennesker med udviklingshandicaps opdelt i to grupper - en gruppe med udviklingspotentiale og en statisk gruppe, hvor man udelukkende påtænker pleje og omsorg. Forslaget strider endvidere direkte imod kerneopgaven indenfor det pædagogiske område - ”At fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg”.

I Valmuehaven bor der 12 borgere med udviklingshandicap i alderen mellem 43 - 83 år, hvoraf nogle af borgerne har diagnosen demens. Kombinationen af aldring, hjerneskade og demens stiller høje krav til medarbejdernes fag-faglighed, da det gør det pædagogiske arbejde med borgerne utroligt komplekst. Medarbejderne har efterhånden opnået så stor en specialviden - blandet andet i neuropædagogik og demens, så vi sidder i følgegruppen på et stort nationalt projekt ”Mennesker med udviklingshæmning og demens” indgået imellem KL, SL og FOA.

I Valmuehaven arbejder vi dagligt målrettet med kerneopgaven i det socialpædagogiske arbejde – ”At fremme det enkelte menneskes mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg”. Der dokumenteres dagligt på borgernes delmål, og vi oplever udvikling hos størstedelen af borgerne.

En af borgerne har lært at gå ud og tømme egen postkasse, to af borgerne har lært at lave havregrød til sig selv om morgenen, og flere gange oplever vi, at borgere kan spise mere selvstændigt, hvis de lytter til deres yndlingsmusik med ørebøffer på. En af de mandlige borgere elsker at gå i køkkenet - han laver bl.a. kaffe til de andre borgere og serverer det stolt på bakken ved sofabordet med ordene: ”Så er der serveret!”. To andre borgere hjælper også dagligt hinanden med at tømme opvaskemaskinen.

Dette er blot få eksempler på det pædagogiske arbejde, der dagligt udføres på Valmuehaven for at fremme borgernes mulighed for udvikling og større uafhængighed.

I Valmuehaven oplever vi ofte, at borgere blomstrer op og udvikler sig, når de først er faldet til. Det viser sig ofte, at flere af borgerne slet ikke har demens - derimod har flere formodentlig fået en fejldiagnose pga. stress på det tidligere botilbud, da det kan give en midlertidig demenslignende tilstand. To af borgerne i Valmuehaven går dagligt i ekstern dagsbeskæftigelse, og en anden borger laver montagearbejde for en virksomhed i Aalborg. Vi arbejder pt. målrettet på at få en tredje borger ud i beskæftigelse, da det er hans store drøm. Pågældende borger har rigtig mange ressourcer og kompetencer og viser tydelige tegn på udvikling.

Mennesker med udviklingshandicap hører under ingen omstændigheder ind under ældre- og omsorgsområdet, da de har et helt andet livsforløb og udgangspunkt end borgere på plejehjem indenfor normalområdet. Mennesker med udviklingshandicap har komplekse hjerneskader, de har haft behov for pædagogisk støtte hele livet igennem, og flere af dem har et sparsomt netværk. For mennesker med udviklingshandicap er en demensdiagnose blot en sekundær tillægsdiagnose. Borgere med udviklingshandicap, der får demens, har stadig deres udviklingshandicap uanset – tilgangen er den samme.

Den social -og neuropædagogiske tilgang fylder de 95 procent - det er absolut her, det primære fokus ligger med kerneopgaven som omdrejningspunkt. Borgerne har forskellige og specielle behov pga. kompleksiteten i deres medfødte hjerneskader. Hvis borgerne ikke føler sig forstået og anerkendt, vil flertallet blive fysiske udadreagerende og selvskadende pga. afmagt og frustration. Det er vigtigt, at borgerne bliver mødt af medarbejdere med en høj fag-faglig forståelse, der kan arbejde anerkendende, kompenserende og tryghedsskabende for at fremme borgernes mulighed for forsat udvikling og læring.

Rent menneskeligt er det essentielt, at borgere med udviklingshandicap har ligesindede at spejle sig i for at føle en dyb samhørighed og tryghed. Det er vores erfaring, at ældreområdet og handicapområdet er to vidt forskellige verdener, der ikke har noget til fælles.

I den nuværende handicapafdeling arbejder vi med samskabelse på tværs af tilbuddene – der er bl.a. fredagscafé og diverse arrangementer, hvor borgerne mødes, fester og får en følelse af samhørighed. Rent fagligt er det ligeledes afgørende, at vi, som medarbejdere, har kolleger at spejle os i samt et fagligt fællesskab med de medarbejdere, der arbejder med samme målgruppe. På nuværende tidspunkt spejler vi os fagligt i det store kollegiale fællesskab, får sparring, afholder undervisning af medarbejdere på tværs af tilbuddene, finder inspiration og afholder fælles temadage, hvor vi kontinuerligt har kerneopgaven, velfærdsteknologi, livskraft og den videre udvikling for øje.

Botilbuddet Valmuehaven er indiskutabelt et socialpædagogisk botilbud med en høj fagfaglig ekspertise. Vi mener ikke, at det er menneskeligt forsvarligt at føre forslaget om ny forvaltningsstruktur vedrørende Valmuehaven ud i livet. Det vil få store menneskelige omkostninger for borgerne og være et stort skridt af tilbagegang for ligestillingen på det socialpædagogiske område.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.