Debat: Hvilke planer har AaB?
Trænerstaben og spillerne i AaB må græmmes over deres indsats, skriver Knud Christensen. - Jeg og mange andre fatter ikke en brik af, hvad der er planen i deres spil
Af Knud Christensen,Thisted, judithogknud@gmail.com
Trænerstaben og spillerne i AaB må græmmes over deres indsats i kampen mod Horsens. Jeg har da sjældent set noget så ringe. Jeg og mange andre fatter ikke en brik af, hvad der er planen i deres spil på banen.
Vi er jo mange, der kun har gået i skole i syv år og ikke forstår så meget engelsk og derfor heller ikke ad den vej forstår trænerens plan. Kanaludbyderne synes åbenbart, at det kan være lige meget, da deres reporter ikke vil bruge bare 20 sekunder på at oversætte så nogenlunde, hvad planen for kampen er, men det kan jo være, at vi skal til at betale en højere pris for at få den fulde fornøjelse af de i forvejen dyre kanaler.
Nu ved jeg godt, at det ikke er realistisk, men det kunne være et ønskescenarie, hvis vi kunne få Jacob Friis tilbage til AaB som cheftræner og Bo Zinck fra Jammerbugt som assistenttræner. Det er i hvert fald et par herrer, der kan deres lektie, hvad fodbold angår. Bo Zinck har så rigeligt bevist sit værd både i Thisted og Jammerbugt.
Når man tænker på, at hele det setup, som AaB har, vel er det dyreste nogensinde, må vi da - uden at forlange for meget - snart kunne forvente bedre spil og resultater.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.