Demens er med til at gøre livet brutalt

Af Frits Ingemann, Akvavitvej 3.3.7, 9000 Aalborgfrits.ingemann@gmail.com

DEMENS:Livet er ikke det værste, man har, men til tider brutalt.

Jeg og andre pårørende til gode hustruer og mænd bliver reduceret til besøgsvenner.

Demens/Alzheimers er faktisk, som jeg ser det, den værste sygdom, der kan ramme et menneske.

I næsten alle former for sygdom, der kan ramme et menneske, kan du i langt de fleste tilfælde tale dele oplevelser og minder sammen. Det er sket, når éns hustru/mand rammes af demens.

Alle vi pårørende ser hver dag, hvordan livet forsvinder ud af éns kone/mand, dejlige mennesker, der bliver en form for tomme skaller, uartige børn.

Som pårørende kommer man på besøg, sidder og ser på éns kone, ser, hvordan de omsorgsfulde personaler, hjælper med hygiejne, og øvrige fornødenheder, éns kone, der er i en anden verden.

Jeg kan foreslå at gå en tur, og konen følger med, og kan håb, at det har været en god tur, men ingen reaktion. Har din kone/mand eksempelvis kræft, ja, så er der mulighed for helbredelse, og man kan tale sammen under forløbet.

Det samme gælder for de fleste sygdomme. Her er der allerede ved start afsagt dødsdom. Har på det nærmeste oplevet, følgende.

Min eks-hustru døde sidste år af demens. Min nuværende hustru sidder på plejehjem (demens), hendes ældste søster døde for to år siden (demens), hendes mellemste søster, hendes mand sidder på plejehjem (demens). Så det har været tæt på.

Dette indlæg er og skal ikke forstås som klage, så ingen ynk.

Et spagt forsøg på at fortælle, hvordan den demensramte forvandles, og bliver som tidligere nævnt en tom skal.

Personligt er jeg af den opfattelse, at de veninder, der er tilbage, ikke skal opfordres til besøg. Det er ikke værdigt at komme og se en dejlig, aktiv og attraktiv kvinde blive som barn, eller en person uden sprog, en person for hvem det tidligere var et krav til sig selv, at tingene var perfekte, tøjet, den personlige hygiejne, ja, alt, tingene i hjemmet, altid var til ug.

Ved, at alle involverede, kender situationer som denne, og man i Alzhemiers-foreningen, gør et stort arbejde, for at omverdenen skal få et indblik i, hvad der sker, når et menneske rammes.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.