debat

Den danske velfærdsstat har bestået corona-prøven

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Christina Halkjær,byrådsmedlem (S) i Aalborg, Bejsebakkevej 14, 9000 Aalborg, ch-byraad@aalborg.dk ogMalene Busk, regionsrådsmedlem (S), Magnoliavej 16, 9000 Aalborg, s@malenebusk.dk

Coronakrisen har om noget vist os, at en velfungerende velfærdsstat på alle måder betaler sig.

Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark har udvist en fantastisk omstillingsparathed, der har været en helt afgørende faktor i bestræbelsen på at ramme sundhedsministerens grønne kurve.

Det har krævet lange dage og nætter for sygeplejersker, læger, sosu’er, rengøringspersonale, portører og hospitalernes tekniske afdelinger m.v.

Ingen tvivl om det. Men vi har følt os trygge ved tanken om, at de var parate derinde på afdelingerne, hvis vi fik brug for dem.

Nu skinner forårssolen, og vi aner morgengry og en snarlig fuld genåbning af alt det, vi savner. Og vi tænker, hvad har vi lært?

Her til morgen kunne man høre i radioen, at Danmark har haft en “luksuscoronakrise” - og at vi forberedte os på stormen, der aldrig kom.

For så vidt kan det være ligegyldigt, om vi har skudt gråspurve med kanoner. For det handler om, at det ligger dybt i os, at vi vil redde liv. Hvert eneste menneskeliv tæller.

Det står først. Så må alt andet vige. Det udkrystalliserer alt det, vi står for.

Lige nu handler det mest om, hvilke dele af erhvervslivet der må åbne først. At det er mærkeligt, at Ikea skal holde lukket, når man godt må handle ind til gør-det-selv projekter i Jem & Fix. Eller hvorfor museer ikke må åbne dørene, når caféer og restauranter godt må.

Det kan sådan set også virke ret underligt.

Men når stormen har lagt sig, bliver læren, der står tilbage, at den danske samfundsmodel har været blandt de bedste til både at håndtere en farlig og aggressiv ny sygdom, og til at skærme virksomheder og lønmodtagere fra de værste følgevirkninger af den økonomiske krise, som sygdommen har trukket med sig.

Den danske model er regeringen med Mette Frederiksen i spidsen, som med en sikker hånd på rattet, har taget os gennem nedlukning, krisehåndtering og nu gradvis genåbning af samfundet.

Men den er også personificeret ved dronning Margrethe, der på sin egen stilfærdige og apolitiske facon, løftede pegefingeren og mindede os om, at den her krise gælder alle - og at man ikke lige kan snige en rund fødselsdag ind her og der. Og ved Sundhedsstyrelsens rolige, alvorlige Søren Brostrøm; gynækologen der i primetime pointerede, at vi godt måtte have sex - selv i en coronatid. Og at det tilmed er sundt.

Dertil kommer fem regioner med offentlige hospitaler, som har kunnet reagere prompte og opbygge pandemienheder og testcentre. 98 kommuner der har eksekveret nationale beslutninger på skoler, i børnehaver, i vuggestuer og på plejehjem mv. Et samlet folketing, der har vedtaget omfattende hjælpepakker, som afbøder konsekvenserne af nedlukninger. En trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der sikrer lønkompensation til virksomheder med manglende indtjening og dermed redder danske arbejdspladser. Og endelig den licensfinansierede public service, der sikrer en fælles platform for nyheder og kommunikation mellem stat og folk.

Kontrasterne til den danske model ses flere steder - men mest markant i Sydeuropa og USA, hvor coronakrisen løb løbsk, og man ramte den røde kurve i stedet for den grønne.

USA har verdens største sundhedsindustrielle kompleks, men det markedsbaserede hospitalsvæsen har vist sig at være en kolos på lerfødder uden omstillingsparathed og evne til at hjælpe den brede befolkning.

Betyder coronakrisen, at vi kommer til at skubbe en stor pukkel af opgaver foran os i det offentlige? Ja, selvfølgelig.

Kommer det til at koste dyrt for vores erhvervsliv? Ja, det kommer vi ikke udenom.

Får det konsekvenser for vores børns indlæring og vores sociale ageren? Ingen tvivl om det.

Har vi lavet fejl undervejs? Helt afgjort.

Men om noget har coronaens spredning vist os velfærdsstatens styrke. Den universelle velfærdsstat, hvor vi alle sammen har et medlemskab og bidrager via skattebilletten.

Velfærdsstaten, som er et produkt af et vedholdende fokus på, at alle skal have lige muligheder og en stærk tro på omfordeling af goderne.

Velfærdsstaten som den bedste garant for et samfund med en stor grad af lighed og dermed social sammenhængskraft. Indikatoren for social sammenhængskraft er, om mennesker har tillid til hinanden. Og det har vi. Også til myndighederne.

Smittetrykket falder, fordi vi trækker på samme hammel og undværer og savner, indtil vi lige om lidt må det hele igen.

Selvom forskere arbejder intensivt på sagen, er der endnu ikke fundet en vaccine mod covid-19.

Men mon ikke coronakrisen viser sig at blive en temmelig effektiv kur mod neoliberalismen og dennes grundlæggende ideologiske ønsker om en minimal natvægterstat, hvor markedet råder. Vi tror det.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.