Det haster med hjælp til minkavlere – tiden er ved at løbe ud
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:44
Af Klaus Sørensen,kørselsleder, Fodercentralen, Limfjorden, Lærkevej 21, 9530 Støvring klaus@fclimfjorden.dk
Åbent brev til alle nordjyske valgte folketingspolitikere: Kom nu ud af busken - før det er for sent.
Fødevareminister Mogens Jensen efterlyser på Facebook: Hvad er det egentlig, Venstre vil? Mit forslag er ikke bare til Venstre, men alle partier med bare en smule sund fornuft; Start nu med at teste de farme, som blev smittet først, for at se, om de har dannet antistoffer.
Langt de fleste mink er raske igen. Pels minkene på normalvis eller slå alle dyr ned, men gem avlsdyr til næste år.
På den måde sikrer vi en fremtid for minkbranchen.
Mette Frederiksen var i Nordjylland (torsdag 22.10.), fordi fiskeri er et vigtig erhverv i Nordjylland.
Som hun udtalte i radioen, ligger det hende meget på sinde, da hun er valgt i Nordjylland, og fiskeriet har mange arbejdspladser netop her. Hvor står hun med hensyn til minkbranchen? Der er ca. 2000 arbejdspladser i Nordjylland knyttet til minkbranchen. Der ligger en masse skattekroner i det erhverv, men det er måske ikke vigtig!
Jeg kan komme på den tanke, hvis socialdemokratiet begynder at tøve i denne sag, vil deres støttepartier vælte dem…… (det er bare en tanke!)´Kom nu ud af busken, vær konstruktive og før en politik, der giver mening for befolkningen. Det haster... tiden er ved at løbe ud!
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.