Klumme

Det normale sat ud af spil i alt juleriet

Klummeskriveren ser med undren på al virakken ved juletid

Foto: Bente Poder

Foto: Bente Poder

Af Jesper Hansen er debattør, foredragsholder og fortæller

JUL:Hohoho… Så har vi passeret første søndag i advent – og vi kan allerede nu i begyndelsen af december synge med på den gamle sang om, at julen varer længe. Eller rettere har varet længe, for allerede i oktober begyndte de første juletilbud at dukke op i butikkerne og reklamerne.

Jeg skal ikke kunne sige, om jeg har mistet barnetroen, men jeg synes altså, at julen efterhånden er noget opreklameret stads.

Jeg er for længst holdt op med at drikke mig i hegnet på den såkaldte J-dag og bryder mig i det hele taget ikke om juleøl.

De fleste har efterhånden glemt højtidens religiøse betydning i julefrokosternes gustne tåger – og det forekommer mig ganske mærkværdigt, at der i det hele taget er mennesker fra andre kulturkredse, der føler sig stødt over danskernes meget verdslige brug af ordet jul.

Ret beset er det jo bare en gammel solhvervsfest. Uanset religiøse forskelle er solhverv altså noget, der gælder for alle på jord – i syd som i nord.

Jeg ser med undren på, hvordan det normale bliver sat ud af spil ved juletid.

Normalt klimabevidste danskere pakker deres huse ind i lyskæder, blinklys og rensdyr – og jeg funderer over, hvorfor danskerne tilsyneladende har tabt evnen til at styre sig selv.

Og pudsigt nok synes alle, at det er helt i orden, at tv-stationernes sendeflader plastres til med genudsendelser af julefilm og gamle julekalendere.

Apropos tv, så har tv-meteorologerne deres stjernestund i månederne op til jul, hvor de kan gentage sidste års statistikker og prognoser for en mulig hvid jul.

Normalt er sne ikke så attråværdigt på vore breddegrader- det skal jo skovles, det skidt - men pludselig er det noget, vi glæder os til i en sådan grad, at nogle finder gyselig kunstig sne frem i anledning af højtiden.

Butikkerne og erhvervslivet er lovligt undskyldt for at tage hul på julen i utide.

I tidens benhårde konkurrence er der jo ikke tid til eftertanke.

Her drejer det sig bare om at være først i kampen om forbrugernes gunst. I den sammenhæng er der den formildende omstændighed, at moderne og verdslige konkurrencetricks som Single’s Day, Halloween og Black Friday til en vis grad tærer på butikkernes kræfter, så juleri i utide trods alt synes dæmpet de seneste år.

Men nu skal man ikke beskylde mig for at være et ufølsomt, gammelt brokkehoved.

Jeg tænker med vemod tilbage til de mange gange, jeg har fejret julen i Grønland. For her – i julemandens eget land – kan man faktisk styre juleriet med både værdighed og finfølelse.

Der er en stor glæde ved julen, men også en stor forståelse for, at glæden kun opnås, hvis julen indtages i nøje afmålte doser.

Her er første søndag i advent en stor oplevelse. For pludselig som ved et trylleslag lyser der orange julestjerner fra alle vinduer - lige fra Siorapaluk i nord til Kap Farvel i syd og Ittoqqortoormiit i øst. Julestjernen er det ultimative julesymbol i Grønland.

Sammen med sneen og nordlyset skaber det en ægte julestemning i modsætning til danske butikkers glimmer og stads.

I Grønland varer julen ej heller lige til påske. For den 6. januar er det slut. Da slukkes alle julestjernerne – og så kan man begynde at glæde sig til lysere tider og midnatssol.

Men – det erkender jeg – alt andet lige er det måske også lettere at styre trangen til juleri i et land, hvor man klimaforandringer til trods er ret sikker på hvid jul. Hohoho…

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.