Direktorater bør sættes på plads i forbindelse med sandfordring


Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:04

Af Per Knud Oue Pedersen, ingeniør og entreprenør, Oddesundvej 291, 7760 Hurup Thy, peroue@gmail.com

SANDFODRING: Strandfodring med opsuget og indpumpet sand fra havbunden skal forbydes. Opsugningen ødelægger det fantastiske liv i havbundet og i havet. Oppumpningen er tilmed dyr, flere millioner kroner for intet! Og det indpumpede sand forsvinder allerede ved den første storm! Kystdirektoratet arbejder kun for at beholde deres arbejdspladser. Folketinget burde træde ind og træde i karakter og sætte direktoratet på plads og bestemme over direktoratet med sund fornuft, hvis de har en sådan.

Kystdirektoratet har tilladt sig at fjerne det for mange år siden etablerede hollandske dige ved Agger samt de tre yderste af de ligeledes for mange år siden etablerede høfder.

At havet forrige år var tæt ved at bryde igennem klitterne og lave oversvømmelse skyldes alene, at Kystdirektoratet undlod at vedligeholde det hollandske dige og høfderne.

Kystdirektoratet fantaserer og siger, de vil have flad strand. Det har vi tidligere haft, så vi for mange år siden kunne vandre på flad strand til England, men hvad ser vi? Nu er det blevet til Vesterhavet.

Jeg mener helt klart, at Kystdirektoratet skal tvinges til at omgøre dette og bygge høfderne og det hollandske dige igen.

Og så bør de godtage løsningen med rør, ligesom fremført fra Poul Jakobsen fra Skagen om strandfodringen i Hjørring. Jeg håber, at en eller flere politikere vil se fornuftigt på dette.

Det gælder også de øvrige nedsatte direktorater, da de også meler deres egne kager, uden at politikere tager sig af det! Sæt dog direktoraterne på plads. Tag dog vare på vort land og vort folk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden