Dyk ned i substansen hos Nye Borgerlige

NYE BORGERLIGE: Den blonde og solbrune Pernille Vermund (NB) gæstede for nylig programmet ”Det politiske talkshow”, hvor man diskuterede sammenhængen mellem politik og politikernes udseende.

På et tidspunkt i programmet blev der vist uddrag fra Vermunds Facebook-side, hvor damen iført bikini og med solgylden hud, glinsende af sololie og iført en lille lækker bikini, dykker på hovedet ned i vandet.

Tænk sig en formand for et politisk parti, der viser sin halvnøgne krop og er selveste inkarnationen af den frigjorte, frisindede og frejdigt forførende danske kvinde...

Og hvem kunne drømme om at klandre en moderne politiker, som går mere op i at høste stemmer end at føre politisk substans, og som i øvrigt i det her tilfælde ikke har anden substans end et åbenlyst og nærmest grinagtigt had mod muslimer og en noget nær provinsiel nationalegoisme, i at forsøge at skabe opmærksomhed om sin person, med andre virkemidler (attributter)..

Nej, såmænd.

Nej, dét der bekymrer den empatiske observatør, er, at den blonde Vermund med al tydelighed ikke er klar over, at overdreven hoveddykning i værste fald kan være skadelig for forstanden, i bedste fald kan gøre dig svimmel og forvirret, så du ender med at tænke helt tosset.

Jo, for hvis man dykker ned i Pernille Vermunds debatindlæg (lørdag 26.10.), så behøver man ikke at læse mere end overskriften for at forstå, at her er der noget rivende galt, for damen starter med en gigantisk antonym, altså det modsatte af synonym.

Den snæversynede og nationalegoistiske islamhader (kritiker er for sagligt og mildt et ord til damens bedømmelser af islam, som jo i realiteten blot er fordømmelser), kalder på ”åbenhed og tolerance”.

Altså Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, venner, I hørte rigtigt, kalder på det stik modsatte af, hvad hun i al sit politiske virke prædiker for i til tider groteske vendinger, når det kommer til at udvise tolerance og åbenhed overfor fremme og fremmede kulturelle rødder end danske.

Fuld forvirring fortsætter, når damen skråsikkert erklærer, at ”i De Nye Borgerlige går vi ikke op i ideologier”, hvorpå hun næsten i samme sætning erklærer sig glødende nationalist og byder sig til som ”Fædrelandsordfører”, der som en anden Jeanne d’Arc vil kæmpe for ”at vinde vores nationale frihed tilbage”.

Og som alle ved, så er nationalisme, især den som Vermund turer frem med, den etniske nationalisme, chauvinismen, jo netop en ideologi, ”knyttet til opfattelsen af et ’hjemland’ med særlige kendetegn, sprog, religion, en fælles historisk bevidsthed og andre fælles kulturelle træk”, som den defineres i Gyldendal.

Som Vermund selv skriver, så er hun og de Nye Borgerlige ”nationalsindede og et nationalt parti”.

Dén nationalisme er skræmmende, det har historien vist eksempler på, og drømmen om ”Das Vaterland” har vist sig at kunne udvikle sig til et forfærdeligt mareridt, fordi den netop næres ved manglende åbenhed og tolerance.

Åbenhed og tolerance er nøjagtigt de ingredienser, vi har så indtrængende behov for , hvis det skal lykkes os at bevare Gamle Danmark som det åbne, omsorgsfulde og venlige land, vi alle elsker.

Ved at stigmatisere, eksludere, fordømme og male fanden på væggen skaber vi splid, mistro, splittelse og rejser mure i stedt for at bygge bro.

Så når blondinen fra Nye Borgerlige mener, at opskriften på mere åbenhed og tolerance er denne absolut absurd stereotyp fremstilling af en hel gruppes religiøse overbevisning, den islamiske tro;

”I vestlige lande vokser islamiske regler og sharialove frem i de muslimske parallelsamfund, og voldsparate muslimer tager magten på bekostning af retsstaten, borgernes sikkerhed, kvinders ligestilling, jøders ret til at dyrke deres tro samt islamkritikeres ret til at ytre og forsamle sig”, ja så man jo korse sig og så er det man tænker: ”Kære Pernille Vermund, stop nu med al den hoveddykning ned i din luksuspool, og dyk så hellere lidt ned i den politiske substans, for lige nu padler vi rundt i den værste omgang vrøvl og tågesnak og det er altså ikke som du skriver, LA-afhopperen, Christina Egelund, som ”fuldstændig ignorerer den virkelighed, der hersker omkring os”, det gør du selv ganske fremragende.

Du ikke blot ignorerer virkeligheden, du forvrænger virkeligheden. Også din egen virkelighed, når du påtager dig rollen som forkæmper for åbenhed og tolerance...