Ekstra tunnelrør vil give os ekstra tid til at tænke os om

Af Torben Holt,Bispetorv 5, 3.4, 9800 Hjørring, kemco@has.dk

FORBINDELSE:Kære Mogens C. Gade.

Jeg læser med forbavselse (6.5.) om din fastholdelse af en 2014 beslutning vedrørende en vestlig Limfjordsforbindelse med de store konsekvenser det bl.a. vil få for Vest-Aalborg og for hele byen ved at blive låst inde mellem to støjende, nærliggende motorveje.

Ville det ikke være godt købmandskab, borger- og miljøvenligt først at vælge den langt billigere, ikke arealkrævende løsning med en ekstra tunnel med reverserbar trafik tæt opad de eksisterende tunnelrør?

Hele den farlige ind- og ud- fletning før, gennem og efter den nuværende tunnel kunne samtidig løses, og man får tid til at vurdere et eventuelt behov for yderligere, forbedret vejforbindelse til og fra Vendsyssel.

I passiv ventetid på en arealkrævende, vestlig (Egholm)-omfartsvej med, bro, tunnel, bro eller tunnel, ville et ekstra tunnelrør ved de bestående for længst være færdigt.

Når man så har brugt de mange ekstra penge og år på bestandigt at ofre resurser på bestående tunnel-problemer, er det ikke vanskeligt til den tid for sig at se stadig stigende, sydfra kommende trafik med den korte kurs via den gamle tunnel, opdage langvarig kødannelse, fordi man ikke kunne vide, at det trods alt ville være hurtigere at have drejet af for at benytte Egholm-forbindelsen.

Tilgængeligt, effektivt varsel venter nok på opfindelse.

Derfor kaos til stadighed!

Læserbreve i stor stil - også fra særdeles kompetente - støtter ikke Egholm-løsningen.

Det er faktisk også tankevækkende, at Aalborgs borgmesters tidligere mundtlige og skriftlige modstand mod Egholm-projektet pludselig fik en politisk drejning.

Finder du gode nok argumenter for Egholm-løsningen?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.