En dag skal håndteringen af coronakrisen gøres op

Af Sara Højholt,Herningvej 26, 9220 Aalborg Øst, sarahoejholt@gmail.com

Efter en lang, krævende og arbejdsom dag i skolen og en efterfølgende cafétur med gode venner kom jeg hjem forrige onsdag træt, udmattet men forhåbningsfuld.

Situation med coronavirussen havde påvirket mine klassekammerater og mig det meste af dagen, og de fleste af os var af den overbevisning, at der måtte gøres noget.

Regeringen havde samme aften indkaldt til pressemøde i Statsministeriets spejlsal, hvor vores statsminister Mette Frederiksen, fulgt af flere højtstående medlemmer af sundhedssektoren, troppede op kl. 20.

Efter længere taletid blev der varslet de første tiltag for at afbøde smitten af den på sin vis farlige virus.

Da hun med alvorlig mine løftede sløret for hvilke, var jeg nær ved at spilde den kop kakao, som jeg møjsommeligt sad klar med i vores sofa: Alle uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser, der ikke arbejdede med håndteringen af covid-19, lukkede fra mandag, og anbefalingen var at blive hjemme med øjeblikkelig virkning.

Situationens alvor ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Selvom der havde været snak om tiltagene i løbet af dagen, havde jeg aldrig troet, at de ville udfolde sig i praksis.

Jeg stod derfor tilbage med en tom følelse af kaos, uvished og ønsketækning, men samtidig kom jeg også til at reflektere over, hvilket fantastisk land vi danskere er så privilegerede at leve i.

Allerede torsdagen efter blev karantæne- og epidemilove hastebehandlet effektivt af et enstemmigt folketing, der også havde taget sig sine forholdsregler og bevidst kun mødt 95 mandater op.

Siden Grundlovens indførelse i 1849 har vi opbygget et velfungerende demokrati, hvor politikere på trods af dagligdagens rivalisering er i stand til at stå sammen og træffe de beslutninger, som vores nation i tider som denne skriger på.

Det er dog ikke første gang, at vi ser denne beslutsomhed udfolde sig.

Da Tyskland besatte Danmark under Anden Verdenskrig, formåede de politiske partier på tværs af idelogisk overbevisning nemlig at danne en samlingsregering, der førte forhandlingspolitik med tyskerne.

Igen i år er vi i krig. Denne gang ikke mod et andet land men mod en virus, der har besat Danmark som resten af verden.

Efter sidste torsdag er nye tiltag, der har ført til spærrede grænser og et delvist lukket samfund, blevet taget, og hjælp til at afbøde konsekvenserne er blevet imødekommet. Både af regeringen og arbejdsmarkedets parter, der har færdigforhandlet en historisk trepartsaftale på mindre end et døgn, og af Folketingets partier, der sammen har skabt hjælpepakker til små som store udsatte virksomheder og lønmodtagerene.

Sammenspillet mellem politikere, myndigheder og befolkning er blevet underbygget af regeringen med statsministeren i spidsen, der gennem pressemøder med blandt andre betydningsfulde personer i Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Rigspolitiet, har vist åbenhed ud over al forventning.

Den åbenhed har pressen formidlet nyttigt videre samtidig med, at flittige journalister har bevaret et vist kritisk overblik. Også dronningen har bakket regeringen op og gennem sine tungtvejende ord forsøgt at mane befolkningen til orden.

Alle disse initiativer smitter af på befolkningen, der har taget sagen i egen hånd på sociale medier, hvor der tilbydes hjælp i form af støtte, indkøb og hundeluftning til folk i risikogruppen.

I Danmark formår vi at arbejde sammen - på nationalt plan, på regionalt plan og på kommunalt plan, og det er vores klare fordel.

I Region Nordjylland har man eksempelvis hurtigt kunnet beslutte, at Farsø Sygehus skulle indrettes og derefter bruges til håndtering af corona-smittede, hvor der i alt vil kunne tages hånd om 100 patienter.

Det er ikke en selvfølgelighed, at vi danskere står som en samlet milepæl i verden.

At vi er, hvor vi er i dag, er ikke noget, som vi skal tage for givet.

I en tid, hvor der blandt den brede befolkning lurer en tanke om, at politik ikke gør en forskel, har vores statsminister Mette Frederiksen, vores regering, og vores myndigheder vist os det stik modsatte.

De har vist og viser endnu vejen frem, takler en krise som en krise, og lever op til mine og vores allesammens forventninger.

En dag vil tiden komme, hvor håndteringen af coronakrisen skal gøres op.

Der vil, selvom mange er begejstrede nu, sandsynligvis være nogle, der da er kritiske, men lad os dog alligevel huske på, at i denne ekstraordinære situation er demokratiet i sit absolutte es.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.