Et tredje tunnelrør er en kortsigtet løsning

TUNNELRØR: Gennem de seneste år har der været et utal af indlæg om den tredje Limfjordsforbindelse, men man kan ikke sige, at der har været nogen egentlig debat. Det har været det ene selvbekræftende indlæg efter det andet med Anders Wested, Jørgen Andersen, Inger Tarber og ikke at forglemme det politiske ikon Per Clausen understøttet af overingeniør Anker Lohmann. I indlæggene er der intet nyt, det er den samme rumle, man kører i.

I virkeligheden handler det ikke om Egholm, det er blot et kærkomment og belejligt argument for en linjeføring med et ekstra tunnelrør i øst.

Det handler derimod om en emotionel tilgang med fokus på eget bedste, hvor man i Vestbyen ikke vil have en motorvej i baghaven. Det kan man ikke fortænke dem i, fordi det har gener.

Det beskæmmende er, at man gennem ”Kejserens nye klæder” forsøger at bilde den nordjyske befolkning ind, at der er størst tilslutning til en østforbindelse, med en række af argumenter, der skal dække over den emotionelle tilgang, gennem bl.a. en selvbestaltet (subjektiv) undersøgelse. Det har nu medført, at tilhængere af en østforbindelse uden blusel påstår, at den nordjyske befolkning klart går ind for en østforbindelse, uden nogen gyldige dokumentationer for det påståede (Anders Westeds undersøgelse er ikke objektiv).

Det, der kan undre, er, at i samtlige indlæg fra de ihærdige forkæmpere for en østforbindelse, ikke har været ét eneste ord om, hvordan beboerne fra afkørsel 24 til afkørsel 26 vil få det med et tredje rør.

I øjeblikket er man her plaget af støj i en grad, der er en forstærket belastning, på grund af stigende kø-dannelser ved tunnellen. Der er på ingen måde brug for yderligere støjgener. Når det er sagt, så vil et tredje rør i øst betyde, at de beboelser, der ligger op ad motorvej E45 mellem afkørsel 24 og 25, på såvel på østsiden som på vestsiden, vil forsvinde.

Der vil være tale om rigtig mange mennesker, der får splittet deres tilværelse ad. Derudover vil de tilbageværende beboere få en endnu stærkere støjgene end tidligere. Hvis disse faktorer havde været en del af de overvejelser, de ihærdige forkæmpere havde fremlagt, så havde det haft en helt anden seriøsitet. Derfor kan det anbefales, at Anders Wested i sin næste undersøgelse spørger beboerne i Aalborg Øst, hvad de mener er den bedste løsning.

Lægger vi så den emotionelle del til side og ser på den objektive del, så handler en tredje Limfjordsforbindelse ikke kun om beboere lige omkring broerne i Aalborg, men om hele Nordjylland.

I tidernes morgen, da man anlagde først E45 til Frederikshavn og senere E39 til Hirtshals, var der massiv modstand mod dette.

Det har sidenhen vist sig, at Frederikshavn er ekspanderet i stor skala med industrivirksomheder og dermed arbejdspladser, og sidst med en omfangsrig udvidelse af havneanlægget, der gør, at den har international interesse og bevågenhed. I Hirtshals er havnen også blevet udvidet i et omfang, der sætter byen i et helt nyt relief. Det lader sig kun gøre, fordi der er en infrastruktur der sikrer til- og afgangsveje til Europa.

En tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, skal være en vigtig forløber til en kommende udvikling af infrastrukturen i Hanherred. Det vil sige, at Thisted og Hanstholm opnår samme muligheder som Frederikshavn og Hirtshals for ekspansion, i forhold til Europa. Det ligger også som en strategisk vurdering, at Egholm-forbindelsen vil blive koblet på en ny parallel motorvej ned gennem Jylland.

Den nuværende E45 vil inden for overskuelig tid nå den maksimale begrænsning, og det vil et tredje tunnelrør ikke løse, tværtimod.

Et tredje tunnelrør er en kortsigtet løsning, der vil holde en kort årrække, hvor man så står med det nuværende problem igen. Man er nødt til at hæve sig op i overliggeren og få et tilstrækkeligt udsyn for helheden, og få reduceret trafikken på E45, som en løsning inden for de kommende 40-50 år. Det vil man aldrig opnå med et tredje tunnelrør. Nu er tiden inde til, at man lægger selvtilstrækkeligheden til side i Aalborg, og se på helheden i Nordjylland, i forhold til befolkning og fremtid på lang sigt.