Flygtninge er som gæster på besøg – de skal hjem igen

Af Martin Tøttrup Kelkelund,overlæge, speciallæge, byrådskandidat (S) i Frederikshavn,Svallerbakken 14, 9990 Skagen, kelkelund@godmail.dk

HJEMSENDELSER:Forfatter og journalist Jørgen Pyndt, Aalborg, kommenterer i sit læserbrev (7.5.) min vurdering, holdning og tilgang, herunder min opbakning til Socialdemokratiets aktuelle udlændingepolitik anført i tidligere læserbrev (4.5.).

Nu er jeg heldigvis medlem af et politisk parti og ikke en sekt.

Vi må gerne være uenige og har traditionelt ej heller været bange for en åben diskussion. Nævnte kræver dog, at vi diskuterer i ”øjenhøjde”, og det er hér, det nogle gange går galt; Jørgen Pyndt mener bl.a., at jeg ”udskammer andre partier/politikere, der tillader sig at mene noget andet”.

Nej, det gør jeg ikke, men sandheden er jo ofte ilde hørt. Om nogen, der i deres selvfedhed kan definere sig selv som tolerante og humanister, så er det den yderste venstrefløj i dansk politik sammen med Det Radikale Venstre.

Om nogen, der sjovt nok på ingen måde er tolerante eller lydhøre over for andres holdninger, så det selvsamme grupperinger.

Det er fuldstændig korrekt, at der har været flere socialdemokrater i medierne med kritik af den anførte socialdemokratiske udlændingepolitiske linje, og det skal de have lov til.

Jeg er uenig i kritikken. I min optik er den kritik, de kommer med, og den fremførte argumentation ikke, hvad vores parti bør bygge på.

Da deres holdning var den herskende i en årrække, var det reelt ved at slå vores parti ihjel. Hvorfor? Fordi flygtninge, der ikke har behov for beskyttelse længere, selvfølgelig skal hjemsendes. Det har aldrig været socialdemokratisk politik at støtte mennesker, som ikke behøver støtte.

Kritikken af regeringen bliver hurtig følelsesladet. Fakta er, at Flygtningenævnet i Danmark har vurderet, at visse dele af Syrien nu er sikker til hjemsendelse. Denne vurdering deler de blandt andet med myndighederne i Sverige, Storbritannien og EU’s asylstøttekontor.

Danmark er ikke det eneste europæiske land, som nu begynder hjemsendelse. Det gør Tyskland også.

Under alle omstændigheder køber jeg ikke den præmis, at bare fordi vi det første land i Europa, som har startet processen, så er den pr. definition forkert.

Vi var også det første land i verden, som tiltrådte FN’s Flygtningekonvention, og det første land i verden, der accepterede registreret partnerskab blandt homoseksuelle. Var det så også forkert? Jørgen Pyndt spørger mig, hvorfor den danske ambassade i Damaskus fortsat er lukket. Uden at gå i ord-kløveri, så er den faktisk ikke lukket, men aktuelt flyttet til Beirut. Nævnte fandt sted for flere år siden og af sikkerhedshensyn til de danske diplomater, da borgerkrigen var på sit højeste. Der foretages løbende sikkerhedsvurderinger af de danske repræsentationer i udlandet. Mange lande i verden har - uafhængig af sikkerhed - ikke en dansk ambassade, men dækkes af dansk repræsentation placeret i et andet land.

Den danske ambassade i Beograd dækker f.eks. også Montenegro og Nordmakedonien. Ambassaden i Accra i Ghana dækker også Elfenbenskysten m.v.

Man kan heller ikke sætte lighedstegn mellem sikkerhedssituationen for danske diplomater og så sikkerhedssituationen for lokal befolkningen herunder hjemvendte flygtninge. Da Muhammed-krisen var på sit højeste for nogle år siden med ild-angreb mod danske ambassader flere steder i Mellemøsten, da lukkede man ambassaderne i en periode, men lokalbefolkningen var altså ikke i fare; det var danskerne derimod.

Det mest korrekte og humanistiske er at bruge kræfter og penge på dem, der har behov – og ikke på dem, der ikke har behov.

Det gælder så sandelig også flygtninge, som er her på besøg som gæster med henblik på beskyttelse, og når der ikke længere er behov, så skal de hjem igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ansat krænkede elever på skole: Her er dommen
Luk