Folkeskolen skal kvalitetsudvikles – nu

FOLKESKOLE: Danske skoleelever har været ramt af restriktioner i forbindelse med covid-19. De mindste elever i børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin har modtaget mindst fjernundervisning, nemlig 8 pct., mens eleverne i 5.-8. skoleår har haft 37 procents fjernundervisning. For 9. klasse drejer det sig om 29,5 pct. fjernundervisning.

Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen (G.Ø.M.), har coronakrisen også frisat og prioriteret ressourcer, så lærerne har kunnet bruge kræfterne på skolens kerneopgave: Den gode undervisning.

Den gradvise genåbning af folkeskolen var præget af øget brug af tolærerordninger, opdeling i mindre hold, kortere skoledage og undervisning ude – dels for at begrænse risikoen for smitte, dels for at sikre eleverne maksimalt udbytte af den reducerede undervisning. G.Ø.M. opfordrer til, at erfaringerne fra ”corona-skolen” bliver en del af grundlaget for de permanente ændringer af folkeskoleloven, undervisningsministeren har varslet. (altinget.dk 7.6.) Enig!

Nu er det tid til kvalitetsudvikling i folkeskolen, der med SRSF-folkeskolereformen spares og overstyres ihjel. Slutrapporten for folkeskolereformen er deprimerende læsning. Ingen af reformmålene er nået – kun det væsentlige: Politisk besluttede milliardbesparelser på folkeskolen hvert år…

Vi er nu tæt på europæisk bundrekord i udgifterne pr. undervisningstime i folkeskolen. Det fortsætter – også i 2022. Og efter udmøntningen aftalen om det såkaldte ”løft af folkeskolen”. 10.000 færre lærere end for 10 år siden skal fortsat undervise 35 procent flere lektioner…

Ifølge den netop indgåede økonomiaftale mellem S-regeringen og KL for 2022 er der fortsat fokus på folkeskolen, men desværre ikke råd til forbedringer. Det er ikke en nyhed, men en skolehistorisk gentagelse! Siden vor første egentlige skolelov, Kirkeordinansen af 14. juni 1539, har der været et evigt misforhold mellem de fine mål og beskedne midler til at kunne gennemføre undervisningen.

S-regeringen og KL er ifølge økonomiaftalen enige om, at elevernes faglige udvikling og trivsel er vigtig, når eleverne efter sommerferien vender tilbage til ”en så normal skolehverdag som muligt”. Med økonomiaftalen får kommunerne også lokal frihed til at prioritere ”lærerressourcekrævende tiltag som fx tolærerordninger, inklusion, turboforløb og mindre klasser”- og dog!

For pengene til disse ”lærerressourcekrævende tiltag”, der skal øge kvalitetsudviklingen og give kommunerne øget frihed, er ikke omfattet af økonomiaftalen. De kan kun findes ét sted, nemlig ved at omprioritere og afskaffe New Public Management-eksperimentet og taberfabrikken for alle, især de svageste elever, den mislykkede anti-faglige SRSF-reformheldagsskole.

Ifølge økonomiaftalen skal elever med særlige behov tættere på den almene undervisning. Det er for letkøbt. Inklusion er og bliver et politisk skønmaleri, der skal dække over, at inklusion er et kommunalt pengetræ, der i økonomiaftalen tituleres som et lærerressourcekrævende tiltag!

Ved Folketingets afslutningsdebat sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hver femte ung står som 25-årig uden en uddannelse, og 50.000 unge under 25 år er hverken i job eller uddannelse. Statsministeren lagde vægt på, at for nogle børn er folkeskolen blevet alt for abstrakt, akademisk og teoretisk. Det har hun ret i! SRSF-reformskolen er en blanding af politisk ønsketænkning og abstrakt nonsens... Hvorfor fortsætter S-regeringen så med one-size-fits-all-modellen? Døm selv!