Politik

Regeringens udmelding bør få os alle på vagt

Regeringens ambition om en omfattende decentralisering af Danmark er hæderlig. Men vi skal alle være på vagt, når indenrigsminister Kaare Dybvad snakker om at erstatte den enkeltes frihed med statens tvang

Digital debatredaktør Johannes Jacobsen Arkivfoto: Henrik Louis
Digital debatredaktør Johannes Jacobsen Arkivfoto: Henrik Louis

Opdateret kl. 10:04

Gymnasieelever skal fordeles efter forældres indkomst, optaget i folkeskolen skal afspejle befolkningssammensætningen, uddannelser skal flyttes til og oprettes i provinsen og statslige arbejdspladser skal fortsat flyttes væk fra København og de andre store byer.

Kaare Dybvad kommer som indenrigs- og boligminister til at være central i regeringens bestræbelser på at skabe et Danmark i bedre balance. Mette Frederiksen meldte i forbindelse med hans tiltrædelse som indenrigsminister, at opgaven er at sikre sammenhængen i Danmark.

Det er som sådan ikke overraskende, at han kommer til at stå i spidsen for decentraliseringen af samfundet. Han har blandt andet skrevet om det i bøgerne "Udkantsmyten" fra 2015 og "De lærdes tyranni" fra 2017.

Men det er alligevel et opsigtsvækkende interview, indenrigsministeren gav i Berlingske mandag. Her kommenterede regeringens chefideolog på tiltagene, og det står klart, at et ganske særligt syn på friheden ligger til grund for hans arbejde.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

For mens ideologien om grænseløshed, frihed og liberale værdier prægede tiden efter Murens fald, ser indenrigsministeren ”et tidehverv i forhold til, hvordan politik fungerer.” 89'erne – dem, der oplevede Murens fald og dyrkede de førnævnte værdier – og deres frihedshungrende epoke er historie, mener han. Det slutter med Dybvads socialdemokratiske drøm om Staten.

”Den politik, vi repræsenterer, er et korrektiv til en udvikling, som har været meget grænseløs,” proklamerer han.

Ifølge Kaare Dybvad vil 89’erne sige om boligområder, at folk skal have lov at bo, hvor de vil. 89’erne ser gymnasievalget på en måde, hvor den enkelte er en forbruger, der skal have frihed til selv at vælge det, der er bedst for dem. ”Vores udgangspunkt er, at du som gymnasieelev er borger i et samfund."

Og her finder man så indenrigsministerens løsning, korrektivet. Staten ved, hvor det er bedst for dig at bo. Som gymnasieelev er du borger i et samfund – hvor Staten vel at mærke ved, hvad der bedst for dig. Og for at imødegå de situationer, ”hvor den enkeltes frie valg betyder, at andre bliver stillet ringere”, vil Staten fratage dig valget i håbet om, at alle stilles lige, hvilket betyder, at alle stilles mindre frie.

Regeringens arbejde for en omfattende decentralisering og en opprioritering af provinsen er en hæderlig ambition, der utvivlsomt vil komme Nordjylland til gode. Vi skal arbejde frem mod et samfund i bedre balance.

Men Kaare Dybvads opfattelse af frihed indeholder ret yderligtgående tanker. Frihedsidealet, der har formet Vestens sociale, økonomiske og kulturelle fremgang i århundreder, bliver gjort til fjenden. I stedet for myndige, vidende, frie borgere indsættes den stærke stat, der ved bedst. Der er ikke skyggen af tillid til borgerne i Kaare Dybvads ideologi.

Den tilgang har jo vist sig bæredygtig gentagne gange…

Formålet er ifølge ham selv, at det er tvingende nødvendigt for vores samfundsmodel, at vi skal vide, hvem det er, vi lever sammen med. ”Hvis vi vil have en nation og et land med ét samlet folk, så er det vigtigt, at man forstår, hvem der indgår i det,” forklarer han.

Konklusionen må være, at det ifølge Socialdemokratiet ikke kan ske på andre måder end tvang. Hvis ikke folket selv kan tænke sig til at leve som i Kaare Dybvads idealsamfund, så kan man jo altid tvinge det ind i hovederne på dem.

Dette handler ikke om blå eller røde tilbøjeligheder. Når en politiker i et frit, demokratisk samfund siger, at den enkeltes frihed skal erstattes af statens bedrevidende løsninger, så skal vi alle være på vagt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden