Godt kæmpet, Mette


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:14

Af Søren Kristian Kristensen, Magisterparken 47, 9000 Aalborg, sk-kristensen@hotmail.com.

KRISE: En kæmpe stor tak til vores statsminister Mette Frederiksen ...

Der var ikke mange der takker hende og den samlede regering , for det kæmpe “ puslespil “ det fortsat er at åbne vores lille Danmark op igen !!!

Der har været mange skud på Mette Frederiksen , senest i dag på tv i “ spørgetimen “ fra Folketinget.

Og det eneste spørgsmål, det hele gik på? En dato for, hvornår vi åbner op for alt igen!

Hmm ... Ja det er et kæmpe godt spørgsmål , og havde man en krystalkugle og kigge ind og spå om fremtiden ville den krystalkugle være mange penge værd!

Der er ingen, der har prøvet dette her før! Og derfor , er der heller ingen der kender det 1000 procent sikre svar.

Jeg er helt enig med dem om, at rigtigt mange af os lider kæmpe store savn i hverdagen. Jeg er helt enig med dem i , at vi er rigtig mange, der trækker store læs i hverdagen,

Selvom jeg som ung førtidspensionist blot går hjemme hver dag, har jeg selv en hjemmearbejdende kone der er fuldtids bogholder, og som holder hjulene i gang på en stor virksomhed i Aalborg fra vores dagligstue. Jeg har en 18-årig datter , der går i 2.g. på et gymnasium i Aalborg fra hendes værelse online hverdag , for ikke at få fravær.

Jeg har en kronisk syg mor på 76 år i Hobro , der ligger 30-45 minutters kørsel væk fra mig, som min søster sørger for, at der bliver handlet ind til, men det plejer altid at være mig, der tager med hende til kontrol på sygehuset, lægen osv. Det må min søster også klare i tiden.

Jeg er selv meget aktiv i en radioklub i Aalborg, som er lukket ”på ubestemt tid“, fordi vi ikke har lokaler, der er store nok til at holde afstand, når vi er ca. 25-50 på en klubaften .

Der mangler det sociale i hverdagen meget...

Selvom jeg til dagligt bor i en stor bolig afdeling med mange, vi kender igennem de sidste 15 år, så bliver folk inde hos sig selv.

Vi kender en del, der skulle have haft konfirmation her i foråret og have hel- og halvrunde fødselsdage min datter blev bl.a 18 år , sidst i marts, det kunne vi heller ikke fejre som vi gerne ville med en stor familiefest. Og så må vi prøve at holde den på et andet tidspunkt!

Ved godt, at det kan lyde hårdt , men der kommer et 2021 og et 2022. Der er ingen, der kunne holde for denne Corona-virus. De kunne se, at den kom, men ingen forudså omfanget af dens kraft, smittespredning , og dødelighed..

Så derfor endnu engang en kæmpe stor tak til Mette Frederiksen og holdet bagved for at have sat bremsen i så hårdt, og det er da dejligt, at der er en “ventil“ til en lille åbning forsigtigt af vores gode gamle Danmark..

Det kan ikke hjælpe , at folk råber op om: ”Hvorfor åbner hun der og der?” Og: ”Når hun kan åbne det og det, kan vi også godt åbne!”

Hvad er det folk, vil opnå? Et land og sygehusvæsen, som kommer til at ligne USA og Italien?

De er fuldstændig i knæ, og personalet kæmper en ulige kamp for at prøve at holde liv i mennesker blot en eller to timer mere!

Nej! Vi er utrolig heldig ramt, og vi skal for Guds skyld ikke slække på noget nu ... Det kan i værste fald ende med en total lukning af Danmark med militær magt fra det danske forsvar .

Og det tror jeg bestemt slet ikke, folk ønsker!

Men så langt tænker folk ikke, nej de tænker bare på sig selv, at nu er vejret godt, og nu skal vi ud i haven og ud i butikkerne og hente planter, sandkasser, gyngestativer, pottemuld osv . Og alt det gamle skal på genbrugspladsen nu!

Hvis der havde været militær lukning af Danmark, var der ingen, der måtte komme ud!

Så glem ikke det, når hele familien stormer afsted ud for at handle. Det er slet ikke ovre endnu, og der kan komme en bølge 2.

Så som Kåre Mølbak sagde: Der kan sagtens gå op til et år, inden det måske er rimeligt normale tilstande igen. Og som Søren Brostrøm sagde: Sex er sundt , og dejligt!

Bliv nu hjemme og hyg jer, lad være med at slås mænd og koner imellem, tag jer af jeres børn og lad børnetallet stige igen, lad os stå sammen og støt regeringen og statsministeren, så det hele bliver hverdag igen engang.

Så lad nu være med at samles unge, gamle, mørke, lyse, hvide, gule i større grupper på gader, parker, strande, butikker og ikke mindst her i sommer i solen. Det er sgu hyggeligt , men kan være livsfarligt.

Pas på hinanden! Hold afstand! Vask og sprit hænder tit! Bliv hjemme !

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden