Godt råd midt i minksag: Vis respekt for grundlov – og lyv aldrig

Af Pernille Weiss,debat@nordjyske.dk

Galleri - Tryk og se alle billederne.

CORONAHÅNDTERING:”Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.”

Sådan skriver forfatter og kommentator Klaus Kjøller i sin bog ”Demokrati - mindst ringe, men mest udsat” fra 2016.

Den lader vi lige stå.

”ER DER udbrudt ”ungarske tilstande” i Danmark?”, har flere af mine europæiske kollegaer spurgt mig gennem de sidste uger, hvor minksagen også er nået ud over landets grænser.

Allerhelst har jeg gerne villet svare ”nej”, men jeg er altså ikke regeringens sølvpapirshat, der forsøger at overbevise omgivelserne om, at det, de ser, ikke foregår i virkeligheden.

For man må ikke lyve.

Slet ikke som politiker.

SANDHEDEN ER jo den, at regeringen, med statsministeren i spidsen, på uhyggelig vis udviser brutal ligegyldighed over for grundlovens ånd og ord, når den udraderer et helt erhverv uden lovhjemmel – og fortsætter med at gøre det, selvom de bliver opmærksomme på det/afsløret i at gøre det.

Sandheden er også, at regeringen bruger sundhedsfaglige anbefalinger med så kræsen en hånd, at kun dem, der passer til den spin-tilpassede og angstmættede underlægningsmusik, slipper igennem – og bruges som skjold imod den berettigede kritik af stort set alt vedrørende minksagen.

LÆG DERTIL – og jeg nævner i flæng og får nok ikke det hele med: Regeringen har ikke været i rettidig dialog med minkavlerne, som ellers har budt sig til i meget lang tid.

For snart to måneder siden blev man klar over, at noget burde gøres, men man handlede ikke rettidigt.

Da man endelig gik i gang, var det med samtlige kanoner mod de få gråspurve (hvis det må være tilladt at bruge dette ordsprog) på landkortet, det egentlig drejede sig om.

MAN LUKKEDE Nordjylland brutalt ned. Og gudhjælpemig om ikke man fortsætter med de ulovlige nedslagtninger af også raske minkbestande, selvom det sundhedsvidenskabelige belæg ikke er til stede. Tilmed med en såkaldt ”tempobonus”, der bruges til at lokke hele erhvervet til selv at gå ud over afgrunden uden nogen form for sikkerhedsnet andet end løse løfter og spekulationer om, at ”nu må vi lige se, hvad EU giver os lov til”.

Undskyld mig: De eneste i EU, der bekymrer sig her, er de polske og græske minkavlere, som nu har mistet adgang til verdens bedste avlsmateriale.

Det aspekt vender jeg tilbage til.

DEN VÆRSTE sandhed er dog den, at regeringens støttepartier – SF, Enhedslisten og i skrivende stund endnu også De Radikale – lader det ske. Lader det ske for øjnene af alle os andre, som altså godt kan se, at vel skal smittede og syge dyrebesætninger slås ned, men sgu da ikke et helt erhverv. Og lader det ske på en måde, der totalt vender ryggen til grundloven – i de store træk og helt ned i detaljerne for f.eks. manglende lovhjemmel til at sætte forsvaret ind på private ejendomme for at få avlerne til at sætte tempoet op i uværdig mistillid til ansvarlige borgeres ageren.

SOCIALISTERNE og de radikale plejer ellers ikke at blive svimle højt på hesten, hvorfra de holder øje med, at demokratiets spilleregler overholdes.

Den såkaldte ”Rule of Law” er i disse år desværre udfordret mange steder i verden. Også i det ellers så demokratiske EU med alle vores ”københavnerkriterier”.

Som borgerlig politiker har jeg taget venstrefløjens engagement og troskab for givet. For det burde være en naturlov for os europæere, at vi vil demokratiet – blandt andet for at kunne stemme tyrannerne og andre despottyper væk fra magten, som Klaus Kjøller udtrykker det.

MEN JEG tog fejl! Eller – jeg håber, at de selv indser, at de tager fejl, når de holder hånden under regeringen og hånden over Mette Frederiksen.

De kan nå det endnu, hvis de bakker op om en grundig kommissionsundersøgelse af hele forløbet. Som med stor sandsynlighed efterlader de politiske historiebøger med det værste eksempel på bevidst tilsidesættelse af grundloven i nyere dansk historie.

Gør de ikke det, er jeg bange for, at tilliden til det danske folkestyre for alvor kommer i skred. Omverdenen undrer sig i forvejen, hvilket blev tydeligt, da Folketingets Europaudvalg i sidste uge mødtes med EU-kommissær Reynders. Han gennemgik en stor undersøgelse af demokratiets tilstand i alle EU’s medlemslande og blev spurgt til ”minkgate”, hvortil han svarede: ”Det skal jo være lovligt!”.

HERHJEMME får tilliden til os folkevalgte også panderynker, hvis ikke der bliver ryddet ordentligt op og lektierne lært udenad hos både ministre og deres embedsmænd: At uanset en krises art og omfang er ingen i et demokrati hævet over loven.

Ingen må regere på stemninger, og så er jeg fløjtende ligeglad med, at Mette Frederiksen har fået sig et lille heppekor af folk, der mener, at hun er ufejlbarlig, og hvis angst for covid-19 jeg som sygeplejerske sådan set godt kan forstå på det menneskelige plan. Den fodres netop af statsministerens grådige brug af coronakortet, hver gang en af hendes handlinger – eller fejl – skal retfærdiggøres.

TILBAGE TIL minkavlerne. Så længe de findes. Og lad os rette blikket på den erstatning, de som slettede fra landkortet og fremtidens uddannelsesguider naturligvis har krav på, så de kan komme videre med retsbevidstheden og fornemmelse af retfærdighed i nogenlunde behold.

Spørgsmålet er nemlig, hvor meget de får i erstatning. Her er der ingen borgerlig tvivl om, at denne skal være ”fuld og 100 procent” – hvad det så end betyder. Men regeringen udviser også her en ubehagelig undvigetaktik ved at spekulere højlydt i, om EU nu også vil tillade sådan en form for statsstøtte.

HALLO! Det er da for pokker ikke statsstøtte, når et land vælger at smadre et helt erhverv og hermed give andre staters brancher bedre konkurrencevilkår. Og skulle erstatningen så endelig blive betragtet som statsstøtte, så gælder det altså – for det har jeg undersøgt – at ingen EU-regler blokerer for fuld erstatning under ”exceptional circumstances” aka ekspropriation.

For god ordens skyld har jeg i sidste uge sendt et officielt brev til både kommissionsformand Ursula von der Leyen og konkurrence-kommissær Margrethe Vestager, hvor jeg beder dem bekræfte.

LIGESOM JEG har bedt dem bekræfte, at EU Kommissionens godkendelsesprocedure for statsstøtte i form af de mange corona-hjælpepakker, der er aftalt med solidt konservativt arbejde hos mine dygtige kollegaer i Folketinget, stadigvæk er ”haste-procedure”, sådan som Vestager lovede det i marts. Faktisk inden for 24 timer.

Dette er en vigtig besked til alle de brancher, som lige nu oplever at blive spist af med forklaringen, at ”det er EU’s skyld”, at de til dato har ventet i mere end tre måneder. Tre måneder! Det er der mange, der ikke holder til. Hverken på pengepungen eller humøret.

ENTEN LYVER regeringen, eller også har EU-Kommissionen glemt at fortælle, at den ikke kan levere, hvad den har lovet. Ingen af delene skal nogen finde sig i. Heller ikke, at regeringen her måske forsøger at slippe uden om en kæmperegning til danske skatteborgere, som de kunne have undgået, hvis de havde udvist både rettidighed, kritisk sans for sundhedsvidenskabelige anbefalinger – og respekt for grundloven.

I en verden med en masse udfordringer er det mindste, vi kan kræve af hinanden, at vi alle overholder loven og siger sandheden. I modsat fald begår vi den største synd af alle i det demokrati, der har gjort os både frie og rige – og som vores efterkommere sørme også skal opleve at leve i.