Gør op med jødehad – tavsheden slår mig ihjel

JØDEHAD: Forleden var jeg med til at markere Krystalnat I Aalborg. Vi bør minde hinanden om nogle få enkle ord: Krystalnat, aldrig Igen.

Imens jeg står der som en del af en menneskelig ringkædes symbol på at beskytte den jødiske begravelsesplads i Aalborg, kom tanken til mig: Krystalnat, aldrig igen.

Når jeg læser og hører alle de opslag og opfordringer om ekstremisme, had, fremmedfjendskab, islamofobi og antisemitisme, bliver jeg så bange. Så bange, at jeg fik denne tanke om - hvornår kommer der en ny Krystalnat? Det er ingen tvivl om, at fanatisme fra én gruppe styrker fanatismen i andre grupper. Der er heller ingen tvivl om, at der er nogle ekstremister fra den ene eller den anden ideologi, som rammer (og ønsker at ramme) os, det fredelige flertal.

Forleden ramte netop én enkelt person os alle. Ifølge politiet i Wien handlede han alene, men ramte mange andre fredelige mennesker – og han ramte også mig i hjertet. Den samme islamistiske fundamentalisme og terror rammer muslimer mere end alle andre. Den rammer hver dag, mange steder i verden.

Fundamentalisterne fra både højre og venstre, og forskellig tro, rammer os allesammen som mennesker. Vi, fredelige mennesker, som har et stort ønske om at vores hverdag hænger sammen og vil have det bedste for vores medmennesker - vi bliver ramt mere end de skyldige, som vil os alle det værste.

Det fravær af bevidstheden om netop dette ønske i mange menneskers tanker, er det der bekymrer mig mest. Det tavse flertal som bare lytter med, og ikke gør noget aktivt for at stoppe en eller flere krystalnætter, det er dem som bekymrer mig mest. Vi må og skal ikke være neutrale, når det handler om racisme og diskrimination. Ekstremister fra alle sider kyndigører sig i planlægning, udarbejdelse og spredning af deres virke, samtidigt med, at vi – flertallet af fredheds-ønskende mennesker - er fraværende og dominerer tavsheden.

Tavsheden slår mig ihjel.