Greta Thunberg eller ej – der er ingen grund til at gå i klimapanik

”I skal agere præcis, som hvis jeres hus brænder!”.

Det var én af den mentalt udfordrede klimaaktivist Greta Thunbergs skingre opfordringer til Verdens politiske ledere til World Economic Forum (WEF) i Davos i Schweiz sidste år.

At gå i panik er bare aldrig en god løsning på noget som helst, og især når det drejer sig om klimaet, er der jo tale om nogle meget omkostningstunge og langsigtede investeringer.

De skal besluttes på et yderst solidt og oplyst grundlag, og det står bare i stærk kontrast til Gretas paniksnak.

På lige netop dette topmøde i Davos var hun dog relativt besindig i selve hendes udtryksform.

Helt galt gik det så på FN’s klimatopmøde i New York samme år.

Hun kammede fuldstændigt over og rablede om kollapsende økosystemer og masseudslettelse af alt levende på Jorden. Som sædvanligt stadigt til faste klapsalver, der dog i dette tilfælde virkede noget mekaniske, som var de nærmest afstemt til talepapiret.

Nogle må trods alt have undret sig undervejs, når hendes stemme svang sig helt op i en slags nærmest uhæmmet fistel, mens hele hendes krop bare dirrede af indignation og arrigskab.

Det er som om hun slet ikke har kontakt med publikum eller interviewerne foran hende, og ét af kendetegnene ved hendes Aspergers-lidelse, er da netop også, at personer med Aspergers har betydeligt vanskeligere ved at læse kropssprog og ansigtsmimik, end raske mennesker har det - samt udfordringer ved at opfange og vurdere auditive impulser.

Disse egenskaber danner grundlag for det, man med et bredt ord kan kalde situationsfornemmelse. Og det er Greta Thunberg altså bare ikke i besiddelse af.

Nu må det formodes, at der for spelt-segmentets vedkommende pr. automatik snart er lagt op til shitstorm, fordi kritikken falder på én af deres allerhelligste køer. Og ”gå nu efter bolden og ikke efter spilleren”, vil nogen mere besindige læsere måske også indvende her.

Men for det første har Greta Thunberg i dén grad lagt op til skarpe modreaktioner med hendes sønderlemmende og kompromisløse nedsabling af klimaskeptikere, og for det andet bringer hun selv sin Aspergers-lidelse frem som et aktiv i flere interviews, bl.a. til ”The Guardian” i september 2019, hvor hun sagde, at hun betragter Aspergers som hendes ”superpower”, der netop gør, at hun bare kan lukke øjnene for al kritikken og alene fokusere på hendes klimamission.

Og det gør hun så - og hendes tankegang er utroligt ensporet; går man hende på klingen, henviser hun altid bare til ”the science”.

Og det er jo et temmelig vidt begreb, men i hendes unuancerede verdensbillede, findes altså kun én sandhed - hendes, for det siger ”the science” selv.

Nogle gange er det, som om hendes retorik ikke helt har forladt skolegården, hvilket man ellers kunne forvente af en person, som har været indstillet til Nobels Fredspris hele to gange - en flot anerkendelse, for at pjække fra skole og skælde ud på diverse politikere og beslutningstagere Verden over. Og samtidig stærkt ironisk, da hun altså går til opgaven med alt andet end fred i sindet.

Greta Thunberg underbygger i øvrigt selv den ovenstående pointe om hende ensporede tankegang: Til DR-tv udtalte hun i februar 2019 bl.a.: ”Jeg ser næsten alting i sort og hvidt. Og alle siger, at der findes ingen spørgsmål i Verden, som er sort-hvide. Men klimaspørgsmålet er faktisk sort-hvidt. Enten så når vi 1,5 grader, eller også gør vi ikke. Enten så fortsætter vores civilisation, eller også gør den ikke. Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse”.

Men det er jo noget forvrøvlet snik-snak - FN’s klimapanel IPCC snakker ikke om succes ved 1,49 grader og masseuddød ved 1,51 grader stigning i gennemsnits-temperaturen på Jorden.

De tal er aldeles arbitrære. De er taget ud af en kompliceret sammenhæng og er i øvrigt resultatet af en politisk og ikke en videnskabelig proces. IPCC kommer blot med anbefalinger til politikerne og har ikke selv videnskabsfolk ansat, de vurderer de allerede eksisterende data og stiller dem til rådighed for politikerne, som så på den baggrund er kommet fra til målet på en maksimalt 1,5 grad stigning i gennemsnitstemperaturen.

Man kan sammenligne målsætningen med den herhjemme på de 70 pct. CO2-reduktion.

Ingen ved jo reelt, hvad fremtiden bringer, og målene er baseret på skøn og ikke fakta.

Det er utroligt, at der så mange mikrofonholdere, når Greta Thunberg stiller op til interview.

De flokkes om hende, uanset hvor hun er i Verden. Men meget få stiller kritiske spørgsmål til hendes reelle baggrundsviden i forhold til klimaets sande tilstand. Og hvis man kritiserer hende, får man på puklen af venstrefløjen, f.eks. i USA, hvor FOX News røg en tur i vridemaskinen, fordi én af deres debattører havde kaldt hende psykisk syg.

Greta Thunbergs mor har selv skrevet i en bog, at hendes datter har Asbergers/autisme, OCD, angst, depression og selektiv mutisme (en slags taleforstyrrelse).

Men FOX News måtte alligevel undskylde, fordi Asbergers syndrom teknisk set ikke er en psykisk sygdom, men en personlighedsforstyrrelse. Så fik Demokraterne den fjer i hatten derovre på den anden side af Atlanten.

Nogle spørger måske hvorfor Greta Thunbergs mentale tilstand overhovedet er relevant i klimadebatten?

Men det er den i allerhøjeste grad, for hendes angst og hendes unaturligt sort/hvide verdensbillede kommer tydeligvis til udtryk i hendes dommedagsfantasier - de er simpelthen bare ikke rationelle.

Men det er alligevel, som om hun er beskyttet af nogle højere magter - uagtet at alt for mange af hendes optrædener er direkte tåkrummende, bliver hun stadig nærmest forgudet af hendes mange følgere.

Måske netop fordi hun har Aspergers og en stribe andre diagnoser eller diagnostiske tilstande, har man fløjlshandskerne på, fordi det er synd for hende. Måske fordi hun stadig er barn/teenager. Måske fordi hun fremstår så lille, uskyldig og skrøbelig, får hun sjældent tilbage med samme mønt, som hun giver, og er dermed den perfekte frontkæmper for alle de politiske klimatosser verden rundt.