Højspændingsmaster: Er det en ommer?


Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:05

Af Erik Mortensen, Ths. P. Olesens Vej 4, 9800 Hjørring, mortensen.erik@gmail.com

HØJSPÆNDINGSMASTER: En ”ommer”?

Stor debat på Christiansborg - en ”ommer” hedder det i debatten om en ny højspændingsforbindelse i det vestjyske (400 kW)

Selvom jeg i denne forbindelse er absolut lægmand, undrer det mig dog, at fhv. energiminister Lars Chr. Lilleholdt (V) fra starten har erklæret, at mastebårne kabler - i 36 meters højde! - er eneste tekniske mulighed.

En canadisk rappot viser imidlertid, at det selvfølgelig ikke er korrekt. Denne passus i rapporten er desværre ”smuttet”.

Tilbage står så en række problemstillinger, hvor den første kunne være af rent teknisk karakter. Nemlig at hvis man vil undgå masterne, må der være tale om et jordkabel, som da må være et jævnstrømskabel, som også over store strækninger gør det muligt at transportere strøm - som f.eks. ved søkablerne.

Materialemæssigt er det meget dyrt, og der skal formentligt etableres optransformering under vejs. Men det er teknisk muligt.

Efterfølgende er der så stillet spørgsmålstegn ved, om forbrugerne er villige til at betale den høje pris.

Ja, så er spørgsmålet om, hvem forbrugerne er. For det er næppe de danske forbrugere, for hvem i det sønder- og vestjyske har brug for 400 kW.

Nej, det er oplagt, at der er tale om en el-transport til Tyskland, og det kan jo være meget fornuftigt, idet der jo - i teorien - også kan være tale om transport den anden vej, men sandheden er jo, at Tyskland i årevis har blokeret for dansk el-transport over grænsen ved at undlade udbygning af nettet på tysk side.

Det er muligt, at det har ændret sig, men som tingene ser ud p.t. har jeg meget svært ved at se, at de danske forbrugere skal finansiere regningen - og det være sig til anlæg af luft- eller jordkabler.

Vel er det det danske El-Net, der står for etableringen, men så må kapitalen skaffes uden danske forbrugeres penge, og løbende finansieres via el-salget på det europæiske marked.

At projektet skulle være en generel styrkelse af den danske infrastruktur holder nok heller ikke helt, så hvorfor så ikke melde klart ud, at der er tale om et eksport-projekt, hvor pengene derfor skal findes heri?

Det kunne måske også bane vejen for en større sammenhæng i de danske el-produktionsprojekter (læs ”vindmølleparker””).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden