Husk: Skolepolitik er også landdistriktspolitik!

Af Dorthe Thybo Kudsk, medstifter og tidligere formand for Kulturbrugsen i Sebbersund samt tidligere formand for skolebestyrelsen på Sebber Skole, Bagerstræde 14, Sebbersund, 9240 Nibe, dorthekudsk@gmail.com

Med Enhedslisten i spidsen har Aalborg Kommune siden oktober 2019 har haft en proces kørende vedr. fælles ledelse på skoleområdet.

Det er fire forligspartier, der står bag kommissoriet (S, DF, RV og EL).

Arbejdsgruppen består udelukkende af skolechefer, konsulenter og en jurist. Der er ingen medarbejderrepræsentanter i hverken styregruppe eller arbejdsgruppe - dog er der i referencegruppen én fællestillidsrepræsentant for hver af de involverede faggrupper.

Der er opstillet tre mulige modeller for fælles ledelse, som senere skal vedtages i byrådet. Modeller, der på ingen måde er i de små skolers favør.

Man behøver ikke nogen livlig fantasi for at gennemskue, at uanset hvilken model, der vedtages, vil det betyde en forringelse af de små landsbyskoler, der eksempelvis kan reduceres til ”undervisningssteder” - uden selvstændig økonomi og uden selvstændig skolebestyrelse, (jvf. kommissoriet). På sigt vil et sådant greb føre til skolelukning, da det er nemt at lukke en skoleafdeling, der ikke har sin egen skolebestyrelse eller sit eget skolebudget.

I landdistriktet er den lille folkeskole af stor vital betydning for landsbyernes eksistens.

Der er 10 små folkeskoler i Aalborg Kommunes landdistriktsområde, som vil blive stærkt medtaget af fælles skoleledelse, idet der ikke længere vil være en nærværende leder, der kender sine elever, sine medarbejdere og forældre.

Det vil uden tvivl om få år medføre skolelukning på de små skoler, hvilket måske er grunden til, at kommissoriet i sit skriv vedlægger og beskriver ”Bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole”?

Men vi, der bor på landet og har en velfungerende lille folkeskole, vi kan ikke forstå, at kommunen ikke vil os det godt? Vi beder jo ikke om meget - blot at der også er et minimum af servicetilbud til os, der tilfældigvis gerne vil bo på landet og samtidig betaler vores kommuneskat med glæde. Her kan vi ikke undvære vores skole.

Den lokale skole er samlingspunktet i vores område.

Vi siger ikke, at der skal være en skole i hver lille landsby, men i de ”klynger af landsbyer”, hvor der i dag er liv, og hvor der også er liv og fritidsaktiviteter uden for skoletiden.

Vi forstår ikke, at skolepolitikken i Aalborg Kommune ikke må være mangfoldig og have en diversitet af skoletilbud?

Store skoler kan ét, små skoler noget andet! Børn har brug for forskellige tilbud. Kommissorium for Fælles ledelse drejer i en anden retning, hvor man ønsker at ensrette og harmonisere i effektivitetens og rationalitetens tegn!

Konsekvensen af Kommissorium for Fælles Ledelse står i skærende kontrast til de kultur- og fritidsaktivitetstilbud for både børn, unge og voksne, som frivillige ildsjæle i Sebberområdet i de seneste fem-seks år har opbygget og udviklet i hhv. Barmer, Valsted og Sebber-sund, der alle omkranser Sebber Skole.

Når man som kommune gerne vil kulturen i landdistriktet, så nytter det ikke, at man i samme øjemed fjerner grundlaget for kulturen ved at reducere den lokale skole til et undervisningssted, der hurtigt vil miste den lokale kultur og forankring, og der går ikke mange år, før ”undervisningsstedet” har lukket sig selv.

Det paradoksale er, at de førnævnte tre landsbyer i Sebber har fået kyndig hjælp og søgt økonomisk støtte af Aalborg Kommunes Landdistriktsgruppe, der sidder i en anden forvaltning end Skoleforvaltningen, til at opføre kulturmødesteder, der genererer aktiviteter for børn og unge i fritiden.

Så mens den ene forvaltning (Sundheds- og Kulturforvaltning) giver, så tager den anden fra landdistriktsområdet.

Ved den ene hånd ikke, hvad den anden hånd laver i Aalborg Kommune?

Hvorfor ønsker Aalborg Kommune egentlig fælles skoleledelse?

Det kan ikke være af økonomiske grunde, da selve besparelsen udgør mindre end én promille af hele ledelsesbudgettet.

Kommunen vil selvfølgelig spare på sigt, når man lukker de små skoler, men så lukker kommunen også landdistriktet og de kultur-aktiviteter, der allerede er sat i gang.

Er det dét, man ønsker? Hvad er de pædagogiske og de organisatoriske gevinster ved fælles ledelse? Har man empiri på området og/eller gode erfaringer?

Jeg spørger, idet jeg selv for en del år siden (2005 -2010) sad som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Sebber Skole.

Her var der fælles skoleledelse med Farstrup Skole, hvilket jeg ikke husker som et positivt tiltag, idet de to skoler var meget forskellige og havde forskellige elevtyper og forskellige kulturer.

Selv skolelederne på de to skoler sagde, at det ikke var hensigtsmæssigt at have fælles skoleledelse, og man gik tilbage til selvstændige skoler i 2011.

Vi, der bor på landet, vil gerne i dialog med jer politikere, så vi kan få svar på vores mange spørgsmål. Vi håber, at der bliver taget initiativ til dette. Husk: Skolepolitik er også landdistriktspolitik!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.