Hvorfor lovprise lovløshed i Stagsted?

STAGSTED: Stagsted Hedehus i vendsysselske Skæve (nær Sæby) er nu to gange kommet i den populære historieskrivnings søgelys. Sidste år redegjorde Poul Duedahl i ”Velkommen til bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen” uhyggeligt detaljeret for, hvordan syv velbjærgede bønderfolk i bedste Ku-Klux-Klan-stil i flok og følge rykkede ud og mishandlede og torturerede hedehusets beboere, så fire blev fundet myrdede og syv (kvinder og børn) stærkt forkomne og livstidsforkrøblede.

Det var i tiden ikke usædvanligt, at selvjustits over for fattigfolk fik lov til at passere, blot der ikke kom lig på bordet. Oftest var det som i dag lejede bander, der stod bag, men i dette tilfælde var det selveste sognefogden, stedets myndighedsrepræsentant, der havde stillet sig i spidsen.

Sagen er nu igen blevet omtalt, nemlig i Preben Brandts bog ”Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie”, som Mette Frederiksen har skrevet forord til. På foromslaget ses et billede af Stagsted-mindestenen. Ofrenes navne siges at stå på den utilgængelige bagside. På forsiden hyldes gerningsmændene med navnes nævnelse, fordi de ”følte sig krænkede i deres retfærdighedsfølelse” og ”ihjelslog husets lovløse beboere”. Som vist i øvrigt alle var ustraffede.

Denne uforbeholdne hyldest til brutal selvtægt er rejst så sent som i 1976. De nuværende beboere i sognet, hvis fædre og mødre har deltaget i eller stiltiende godkendt stenens rejsning, må leve med en grim smag i munden. Kunne man hjælpe dem ved f.eks. at flytte stenen til Politimuseet?