Hvorfor skal nyt hus give læ og ramme Blokhus Torv ind?

BLOKHUS: Borgmesteren Mogens Christen Gade har unddraget at holde sig aftale med mig om at fremlægge mit forslag om Blokhus-malerne i centrum for tre år siden og mangler at fremlægge det forkortede forslag om fokus på Niels Jensen både for et år siden og igen nu i for sommeren.

Der har ført til, at kommunalbestyrelsen ikke vidste, at de havde et alternativ, da de fik forelagt forslag om at give Blokhus-fonden ejerskab over ”Byens hus ” og dets areal på Blokhus torv.

Det ser ud til Blokhus-fonden er bevilget tilladelse allerede af lodsejer Jammerbugt Kommune.

I en nylig mail til mig oplyser Mogens Christen Gade, at kommunens økonomiudvalg har valgt at gå med ind i projektet.

Dette er hans begrundelse til mig for, hvorfor kommunen ikke kunne købe Niels Jensens hus for et år siden, da det var til salg.

”Kommunen kan ikke bare købe et hus”, skrev han til mig.

Så nu er mit spørgsmål, om kommunale penge allerede er afsat til, at investorer, som ikke har blik for at bevare Blokhus’ dejlige åbne torv, og byens egenart og lokale værdier som bl.a. er lav bebyggelse, kystby, fiskerleje og kunstnerkoloni nu ovenikøbet også kan tjene penge på at ændre åbenheden på Blokhus Torv.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt bør fritstilles til at omstøde Blokhus-fondens forespejlede ejerskab over grunden og den bygnin, som de har til hensigt at opføre på torvet, og som de er bevilget råderet over, hvis ”visionen” vedtages.

Det er derfor vigtigt, at indsigelser gøres, før det er for sent.

Begrundelsen er, at beslutningen om at bevilge ejerskab over arealet til ”Byens hus” juridisk må anses for taget på uoplyst grundlag, fordi en anden plan for vækst og liv allerede var udarbejdet og indsendt til kommunen, før ideen om ”Byens hus” blev til.

Hvis min plan var blevet forelagt først, tror jeg, at vi allerede nu havde været i gang i tre år med at give liv og plads til Blokhus-malerne samt styrke den maritime identitet, som Blokhus selv har.

I vækstrapporten om forslag til at styrke attraktionerne for turisme i regionen står der i afsnittet om ”Byens hus”, at det ”vil give læ” og” ramme torvet ind ”. Læ for hvad? Den dejlige vestenvind, som blæser gennem vores hår, giver os røde kinder og transportere duft af strandroser og havluft ind i vores næser? Ramme hvad ind? Rejse en bygning, som tager udsigten til det dejlige røde hus bort, som alle nyder synet af?” Ramme torvet ind,” så der takket være ”Blokhus-fonden nu skygges for morgensol i den ene ende og aftensol i den anden?

Der er ikke noget fordækt ved, at turistbyer indgår innovativt samarbejde.

Flere kreative personer har tænkt nye ting i både Hjørring og Løkken.

I punkt fire om hele visionen for hvert enkelt by står at læse: ”Styrk de lokale særkender og kvaliteter”.

Man skal lede længe efter et sted med så meget særkende og kvalitet som i Blokhus: Kunstnere med højkarat-navne, en skøn gammel kro, en maler, som er fisker og hans originale kunstnerhjem, en kendt forfatter, og i historien om skibsvragslanding på Blokhus Strand, ”The Crescent”.

”Byens hus” nævner intet, absolut intet om disse rødder og personer eller om Blokhus som maritimt sted. I stedet foreslås det, at vi går i læ for vinden bag et hus på torvet.

For få dage siden modtog jeg en mail fra borgmester Mogens Gade, hvori han oplyste, at min forkortede handlingsplan for kunstmuseum i Blokhus med fokus kun på Niels Jensen, ikke havde været med på kommunalbestyrelsesmødet i forsommeren.

Hvis jeg sendte handlingsplan igen, ville han forelægge den efter ferien sammen med mit forslag om at udnævne Niels Jensen til æresborger med en bronzeskulptur af ham midt på Blokhus Torv.

Niels Jensen havde en fiskekutter. Den bør placeres til fryd for alle i arealet for enden af Blokhus Torv i stedet for et etagebyggeri. De, som i 2005 arbejdede for at bevare hans hjem som museum, foreslog, at hans jolle blev placeret foran hans hus. Et skønt forslag.

Lad det kendes på Blokhus, at den har maritim tilknytning både fra seljskudstiden, strandinger og fiskere, hvoraf den ene blev en kendt maler.

Økonomisk ”vækst” i private fonde kan føre til dårlige beslutninger, når de lokale særkender og kvaliteter ikke alene ikke styrkes, men både forbigås og forandres.

Ord som ”erhvervslivet” og ”turisme” og” behov for parkeringspladser i centrum” er ikke ”Sesam, sesam, luk dig op”-magi, når et unikt lille samfund med rig kultur skal styrkes i sit lokale særkende.

Mølleplads er to skridt fra centrum. Den er velegnet til en stor parkeringsplads.

Alle byer, som er attraktive, fra Skagen til Venedig har parkeringsmuligheder primært uden for byens hjerte og centrum.

Det planlagte ”Byens hus”, som er i offentlig høring, tilgodeser ikke Blokhus’ identitet og bør ikke opføres i centrum, men på Mølle Plads, som egner sig til stor parkeringsplads. Dette vil give let adkomst for alle til ”Byens hus” og tage trykket fra centrum med den megen parkering.