DEBAT Omgangsform/tone

Hvorfor skal rådmand dømmes på en enkelt kæk bemærkning?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Orla Hav, folketingsmedlem (S), Rønne Allé 5,9400 Nørresundby, havorla@mac.com

RÅDMAND:Til trods for, at vi nu igen står over for politisk højsæson, så blev jeg en smule trist og eftertænksom ved at læse søndagens udgave af NORDJYSKE Stiftstidende.

Rådmand Jørgen Hein (RV) er klasket på forsiden.

Det må man naturligvis tåle, såfremt det er noget, der vedrører det politiske hverv, man er betroet; men ved at læse historien synes jeg, at det er noget trist, at et menneske, der deltager i det politiske arbejde, bliver hængt ud for at holde fast i de rødder, værdier og interesser, han angiveligt har haft livet igennem først som aktiv atlet, senere som leder i samme klub.

Atletikklubben lever videre med nye ledere og nye aktive, holder sågar generalforsamling, hvor medlemmerne kan møde frem for at tage del i foreningens liv.

Jørgen Hein deltager med sine mange års tilknytning og erfarer, at det går godt for klubben, tillader sig en kæk bemærkning om foreningens økonomi og kommunen, som Hein nu tjener.

Mig bekendt er Hein rådmand for ældre- og handicapforvaltningen og har altså ingen umiddelbar adgang til idrættens foreningsliv.

Hvorfor i alverden skal Jørgen Hein mistænkeliggøres for at have de samme værdier før og efter et valg?

Jeg selv fik i ugens løb ørerne i maskinen for at være venlig over for en journalist, der ville skrive om kompensationsordninger for erhvervslivet i lyset af samfundets restriktioner, som regeringen havde meldt ud for at værne befolkningen mod corona-smitte og sikre at vores sundhedsvæsen ikke brød sammen.

En uhensigtsmæssig formulering fra min side blev grebet af denne avis og af oppositionen i Folketinget.

Jeg ærgrer mig over, at det ikke er muligt at samtale med journalister uden fælder og mistænkeliggørelse.

Disse to begivenheder medvirker til at undergrave den tillid, der heldigvis stadig er i det danske politiske system mellem borgere og deres valgte.

Risikoen ved at undergrave tilliden i vores styreform er, at vi havner i de ulykkelige omstændigheder, som det amerikanske samfund befinder sig i.

Her er al plads til en saglig debat om udviklingen af verdens største demokrati forvandlet til ren mundhuggeri mellem de to, der lægger arm om at beklæde præsidentposten.

Trump har undergravet tilliden til det politiske system ved at råbe ”fake news” og reducere den politiske debat til to linjers udsagn på Twitter.

Det er uværdigt og mistrøstigt for demokratiet.

Det nytter ikke at give en part skylden; men skal vi undgå at havne i amerikanske tilstande, så skal vi respektere de roller, der er i et folkestyre.

Pressen har en vigtig rolle at sikre, at tingene går rigtigt til; men at reducere det til mistænkeliggørelse for en kæk bemærkning til en generalforsamling er ikke i orden og ikke værdigt for den fjerde statsmagt, pressen!

Svar: De fleste har prøvet at sige noget, de efterfølgende fortryder. Men en folkevalgt må stå på mål for det, han eller hun siger. Det gælder både, når den folkevalgtes ord skaber tvivl om grundlaget for regeringens corona-restriktioner, og når den folkevalgtes ord kan tolkes som et forsøg på at snyde en offentlig myndighed, endda en myndighed, man selv repræsenterer. Vi kan alle fejle, og det skal medier kunne bære over med, men ord bliver meningsløse, hvis en folkevalgt blot kan annullere egne udtalelser som fortalelser.

Karl Erik Stogaard,

ansv. chefredaktør

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.