Hvorfor vil Aalborg Renovation ikke samarbejde med os?
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:37
Af Bente Schjødt, daglig leder af Nordjysk Fødevareoverskud, Troensevej 19H, 9220 Aalborg Østinfo@no-fo.dk
RENOVATION: Åbent brev til Aalborg Renovation: Nordjysk Fødevareoverskud er en speciel fødevarevirksomhed. Vi arbejder bæredygtigt, også når det gælder affald.
I Aalborg Kommune er det ikke muligt at få afhentet organisk affald af Aalborg Renovation.
Vi har derfor en aftale med Nordjysk Forretnings & Industri Renovation, der henter en container hver anden uge. Af andet affald har vi rigtig mange papkasser.
Vi har før kørt dem til Stena Recycling A/S i Nørresundby, hvor vi kan få betaling for papkasserne, men det passer bedre ind i vores arbejdsrutine at køre til en af Aalborg Kommunes genbrugspladser.
Det har vi indtil videre fået tilladelse til at gøre uden beregning.
Vi har af og til trækasser med, og vi sorterer plastik, der også går til genanvendelse. Tilbage har vi en lille restaffald, som jeg tager med hjem.
Hjemme på matriklen var jeg tvunget til at overtage den tidligere ejers container, da jeg købte hus i december 2018.
Vil jeg ændre volumen til noget mindre, koster det 500 kroner i gebyr.
Jeg har valgt at beholde den store container og fylder den med det restaffald, vi har i Nordjysk Fødevareoverskud. Så slipper jeg for at hente containerenindehos naboen, når den flyver rundt, fordi den er tom.
Aalborg Renovation fastholder retten til at hente restaffald hos Nordjysk Fødevareoverskud. Vi har boet på adressen Troensevej 19H, 9220 Aalborg Øst, siden januar 2016.
I februar 2020 får vi en regning fra Aalborg Renovation på afhentning af en container i perioden 2. august 2019-30.april 2020.
Vi har ingen container og har i fire år ikke haft adgang til en container fra Aalborg Renovation, men har sorteret vores affald som beskrevet.
På hjemmesiden for Aalborg Forsyning er det som virksomhed muligt at fravælge afhentning af dagrenovation.
Det har jeg gjort på vegne af Nordjysk Fødevareoverskud, men det er blevet afvist.
Vi har siden opkrævningen modtaget to rykkere og er truet med inkasso.
15. maj 2020 modtog vi en ny opkrævning for afhentning af en container. Denne gang er beløbet 796,88 kr., idet der er opkrævet 500 kr. i rykkergebyr. Vi har netop modtaget rykker 1 for opkrævning nr. 2, men har stadig ingen container.
Vi har klaget til Folketingets Ombudsmand, der medgiver,at vi er tvunget til at få afhentet restaffald, men ikke forstår, at vi får en opkrævningfor en ydelse, som vi ikke har modtaget.
Ombudsmanden har bedt om en udtalelse fra Aalborg Kommune.
Hverken Nordjysk Fødevareoverskud eller Folketingets Ombudsmand har i skrivende stund fået svar fra Aalborg Forsyning/Renovationen.
Hvis vi skal rykke på affaldsområdet og sortere affald, som det netop er vedtaget af Folketinget, kunne jeg ønske, at Aalborg Renovation begyndte at samarbejde med os, der gerne vil og kan sortere affald i fornuftige fraktioner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.