debat

Ikke mere ligemageri – lad nu det danske sprog være i fred

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Martin B. Kristensen, Prinsensgade 40 5.tv., 9000 Aalborgmartin.b.kristensen.1982@gmail.com

LUKSUSPROBLEMER:Det kom for nogen tid siden denne skribent for skade at anvende ordet ”negerdreng” i et indlæg i denne avis - endda i en meget velment sammenhæng.

Det blev i indlægget påpeget, at alt imens vores altid fromme statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes parlamentariske følge, uden alt for stor omtanke, kaster flere hundrede milliarder kroner i corona-grams, så er der altså små negerbørn i Sudan, der dagligt lider sultedøden, fordi Danmark ikke kan undvære ekstra 15 kroner pr. barn pr. dag i yderligere u-landsstøtte, for at bespise dem!

Knap 700.000 menneskeliv fra spæd til gammel kunne reddes for covid-19 hjælpepakkernes samlede omkostningssum.

Men nej - oppositionen og prinsesse Snehvide Frederiksens støttepartier, der nu samlet betegnes som ”de ni små dværge”, følger ganske passivt trop. Selvom de ved, at bare nogle få hundrededele af det beløb, som hjælpepakkerne koster, kunne redde menneskeliv rundt om i Verden, svarende til differencen i corona-dødeligheden mellem Danmark og Italien. Og den, som tier, samtykker! De har alle et medansvar.

Det blev i samme indlæg kritiseret, at Mette Frederiksen ganske hyklerisk - altså helt givet mod bedre vidende - lagde til grund, at man simpelthen ikke kan sætte pris på et menneskeliv. Men det kan man jo lige nøjagtigt!

Og når man gør man det, må man konkludere, at vestlige liv helt generelt, altså ikke kun i dansk optik, men på verdensplan, værdsættes langt højere, end liv i f.eks. Sudan, Ghana eller Yemen.

Og helt paradoksalt er det, at én af de absolut billigste måder at redde liv på, er ved at sikre tilpasse mængder mad, rent drikkevand og børnevaccineprogrammer. Vesten vælger klart de dyreste løsninger, der redder færrest menneskeliv. Og alle valg medfører implicit fravalg.

Det er en ufravigelig læresætning, som alle politikere burde tænke bare lidt nærmere over.

Indlægget med ordet ”negerdreng” inkluderet var skrevet for at få en debat omkring det, som vi i Vesten, med rimelighed kan kalde ”First World Problems”. Altså i Danmark 5-10 daglige tilfælde, hvor corona-virus måske yderligere har fremskyndet et i forvejen naturligt forekommende dødsfald blandt gamle mennesker, der allerede har levet lange, gode, vestlige liv, indtil alderdommens svækkelse naturligt sætter ind.

Kontra de 7200 små børn, der dagligt dør den unaturlige, langsomme og pinefulde sultedød i u-landene, inden deres liv overhovedet er ordentligt begyndt.

At tænke sig, at ingen af de henvendelser, der er tilkommet mig på indlægget, har handlet som selve essensen af budskabet. Langt størstedelen af de afledte diskussioner er altså kommet pga. anvendelsen af ordet ”negerdreng”.

Og det alt imens bodycounts i tusindfold tæller dagligt i udviklingslandene, uden nogen tager synderligt notits af dette, var det også netop noget så overfladisk som de små nuancer i det danske sprog, der var til debat forleden i ”Deadline” på DR 2.

Én af deltagerne; en af moralens vogtere på Information, kunne berette, at ordet ”ronkedor” - for hende - lå sådan lige på vippen af det antagelige.

Ordet er som bekendt oftest brugt om ældre meningsdannere eller beslutningstagere af hankøn, der mener, at de stadig har en stor berettigelse, trods deres alderdom - og ofte på lidt for vrissent vis bringer dette til udtryk.

Ordbogen siger bl.a. at en ronkedor er en ”ældre, magtfuld og dominerende person der er svær at samarbejde med og evt. er udstødt af fællesskabet”, men i biologisk forstand er der altså tale om en gammel hanelefant, der er aggressiv, fordi den er blevet adskilt fra flokken.

Grunden til, at ordet ”ronkedor” kun lige lå på vippen til det antagelige, måtte man forstå; var fordi den kvindelige Information-journalist trods alt godt kunne se det sjove billedeudtryk i en sur gammel hanelefant, der tramper rundt på savannen og trutter højt og forurettet.

Ordet tøsedreng var derimod til genstand for stor debat, selvom et meget populært dansk band tilbage i firserne slet og ret kaldte sig ”Tøsedrengene” - og som på trods af bandnavnet fik stor succes og anerkendelse.

Dette var en helt okay anvendelse, måtte vi forstå.

Men i et andet tilfælde, drejede det sig om den anden deltager i debatten; den mandlige Weekendavisen-journalist, der engang havde betegnet den svenske fodboldverdensstjerne Zlatan Ibrahimovic som en tøsedreng, fordi han ikke kunne klare at blive ved hans syge søn på hospitalet, men hellere ville blive hjemme og spille X-box, og lod konen klare ærterne.

Information-journalisten mente, at brugen af ordet tøsedreng her ”udsprang af rigide kønsopfattelser”.

Påfaldende nok så hun i sammenhængen hellere anvendelsen af ordene svækling eller skvat, der i denne skribents ordopfattelse, er betydeligt værre kraftudtryk, end en tøsedreng.

Omtrent ligeså ophidsede bliver folk, hvis sprogdebatten falder på ordet negerkys - eller endnu værre; negerbolle!

Altså en flødebolle, hvis ydre kulør fortrinsvis er sammenfaldende med hudløden på en person af anden etnisk oprindelse end dansk. Herregud; negre er fortrinsvis sorte, brune - eller pænt mørklødede, om man vil. Mens etniske danskere oftest er hvide, blege - eller lyserødt grisefarvede, om man vil.

Det er tankevækkende, at en let vidtløftig anvendelse af sproget kan vække så stærke følelser, at selve substansen i budskabet går tabt.

Helt galt gik det engang for den homoseksuelle designer-kendis Jim Lyngvild, da han brugte ordene ”små bøssekarle” omkring mennesker, der synes, at det gør ondt at blive tatoveret.

Qua hans egen seksuelle orientering har han helt givet brugt ordet på selvironisk vis - man han blev kort efter resolut fjernet som vært på Copenhagen Pride-festivalen.

Og ligesom med ordet ”negerkys”, hvor det jo aldrig er negrene selv, der føler sig forurettede, var det heller ikke hans homoseksuelle venner, der kender hans humor, der blev vrede, men arrangørerne, der fjernede ham pga. negativ omtale fra spelt-segmentet på shitstormenes arnested Facebook.

Selv ord som hottentot, sigøjner, eskimo og dværg er lige nu til genstand for stor debat ifølge Dansk Sprognævn. Altså helt almindelige ord, der har været god latin i mange årtier.

Det er lighedstanken om, at vi skal betragte alle mennesker som mennesker og ikke som nogle, der er udstyret med en eller anden egenskab.

Men dette hindrer altså nogle gange rent praktisk at beskrive en anden person på en tilstrækkeligt præcis måde.

Og mere ligemageri er bestemt ikke, hvad vi har brug for i 2020 - lad nu for pokker det danske sprog bevare sine nuancer og særegenheder i fred og lad os diskutere vigtigere ting, som hvorfor den massive overdødelighed i Den Tredje Verden ikke får nær samme opmærksomhed, som danskernes brug af ord som ronkedor, negerdreng eller negerkys!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.