Ingen vinder kamp mod coronavirus

CORONAVIRUS: Et gammelt mundheld siger: ”Man kender først sin familie, når man har prøvet at arve sammen med dem”.

Statsminister Mette Frederiksen har sammen med regeringen og Folketinget bredt fået opbakning til tiltagene i kampen mod corona-virus, men hvor længe holder opbakningen?

Mette Frederiksens strategi som leder bærer idealismens entydighed og renhed, men vil den politiske historie ikke senere vise og den også rummer realismens muligheder?

Har et stort flertal i befolkningen forståelsen for, at statskassen ikke har uendelige muligheder for støtte - med udsigt til vigende indtægter i en periode in mente? Jeg tror det næppe!

Det økonomiske ”råderum” i kassen er under pres fra alle sider – der er politik i at kræve mere – senest debat om øgede løntilskud til 46.000 kr., og samfundet tages som gidsler af virksomhederne. Ja – en beskyldning, men sådan føles det af mange tv-seere!

Synet på statskassens muligheder er vidt forskellige – let par eksempler:

23.3. har regionsmedlem Lauge Larsen et udmærket indlæg om at indføre en ”coronaskat” i en periode, så vi ved fælles hjælp bidrager – personligt ville jeg gerne støtte forslaget med en skat på en pct., indtil det ekstra forbrug er dækket.

Dog mener jeg, at det nævnte forslag rummer fritagelsen af for mange grupper.

Lad det alene være personer, der kun har indtægt med folkepension, invalidepension, ATP, SU, og bistandshjælp der friholdes.

Det er teknisk til at styre – og tal ikke om det kun gælder dem der har bedst råd m.fl.

Det vil udløse et sandt rivegilde til ingen nytte – og administration – klagebehandling osv.!

Der er i dag store generationer af pensionister der har indkomster i en størrelsesorden, hvor et bidrag på en pct. er uden betydning til formålet – jeg er selv iblandt og betaler gerne !

Mange foreslår tilskud og fradrag – uden at beskrive finansieringsmulighederne!

28.3. foreslår Axel René Aubertin, at de, der holder avis, skal have et mediefradrag på udgiften – jo, for han mener, at den daglige avis for mange er blevet en økonomisk belastning?

Jamen – lad dog dette valg som så meget andet være et privat valg, der er skatteopgørelsen uvedkommende. Vil man betale 32 kr. om dagen til avishold – så lad dog den enkelte.

Mange vælger at spare andre steder. Hvorfor skulle alle i samfundet støtte en presse med mediefradrag – en presse, der næsten udelukkende repræsenterer den borgelige side af samfundet?

Da de socialdemokratisk orienterede aviser ikke havde kapital længere, måtte de lukke. Hvorfor skulle samfundet finansiere den skrantende borgerlige presse – er det liberal politik?

Coronavirus er en uhyggelig ting. I min barndom på landet ville en flagermus fra Wuhan i Kina aldrig kunne få smitte verden rundt. Vi er blevet globale – sådan er det.

Personligt har jeg fra dagen, da ”nedlukningen” af landet skete – frygtet den tid, vi står overfor nu – tiden, hvor oppositionen ville tømme bundfaldet af ”tønden” ud over samfundet.

Lad os få spunsen banket i, mens tiden er.

Søren Pape kunne forleden på tv svinge sig op til et kompliment til regeringen – dog ”var det med dagpengene ikke noget, der stod i hans bog”. Altså vil manden alene støtte erhvervslivet i krisen?

På tv udtaler Jacob Ellemann (V) 29.3. sig om behovet for løntilskud op til en løn på 46.000 kr. pr. måned – jo, for disse mennesker skaber jo samfundet.

Personligt kender jeg mange, der aldrig når dette lønniveau, men som bidrager ganske flot og nyttigt alligevel – sosu-assistenten, specialarbejderen m.fl – lige såvel som en reklametegner f.eks. Samfundet er vel os alle – rig eller fattig – uanset erhvervsniveau – da med mindre man besidder et politisk åndshovmod som liberal f.eks.

Det ville lette meget i debatten, om vi slap for disse politiske ”floskelryttere”, til vi har fået samfundet i gang igen – ved fælles hjælp – om jeg må bede! Der dør ca. 1600 hver vinter under influenzasæsonen,

Forleden var der røster fremme om, hvor mange milliarder vi måtte betale for hvert dødsfald i tiden. Det er måske de færreste, der tænker på, hvor mange mennesker der er blevet reddet af nedlukningen. Tænk på f.eks. spanske og italienske tilstande p.t.

Mette Frederiksen kan se hen til at blive beskyldt for at have handlet for voldsomt med nedlukningen. Og rammer epidemien hårdere end antaget, beskyldes hun for ikke at have lyttet tilstrækkeligt til WHO.

Der vil ikke være vindere i kampen mod coronaen. Det politiske spil vil som drivkraft skabe tabere.

Jeg er tryg ved, at Mette Frederiksen er så politisk kompetent, at hun sikkert nok skal vælge det nederlag, som hun bedst kan leve med.