Jo, det hjælper at lave oprensning af vandløb

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, ”Borupgård”, Trudslevvej 58, Ingstrup, 9480 Løkken:

Lars Skov Henriksen har (i Perspektiv onsdag 11.3.) ret på ét punkt: Urørt natur rummer en værdi og skønhed i sig selv.

Men forsumpet natur er ikke urørt – og naturen forsumper sammen med haver og marker med den vandløbspolitik – eller mangel på samme, der er gældende i dag.

Lars Skov Henriksen mener, at slyngning af åer, engsøer og vådområder vil løse oversvømmelsesproblemerne.

Mon han har regnet på hvor store de arealer, der skal benyttes til sådanne vandparkeringspladser, skal være?

De 100.000 ha lavbundsjord, som han omtaler, forslår som en skrædder et vist sted.

Lad mig slå fast: Vandparkeringspladser er en god ide – tæt ved byer, hvor man har etableret større pladser og veje.

En vandparkeringsplads kan her redde byen for oversvømmelser efter ét kraftigt skybrud – men derefter skal vandet kunne komme væk – inden den næste kraftige regnbyge.

En fyldt parkeringsplads kan jo ikke tage imod mere. Den er helt ubrugelig ved længerevarende regnvejr.

Det samme gælder for lavbundsjorde eller ådale – de bliver også fyldt op – nøjagtigt som de er i denne tid.

En tør mark kan opsuge fra 60 til 200 mm (600-2000 kubikmeter pr. hektar) afhængigt af jordtype.

Der har ikke været tørre marker siden september – fordi vandet ikke kan komme væk. Mange steder ligger drænet endog under vandspejl.

En vandparkeringsplads dur ikke ude på landet. Bare et enkelt regnestykke med runde tal: en vandparkeringsplads, der skal afvande 1000 ha efter nedbør på 100 mm skal være 100 ha stor – og have en dybde på en meter.

Bare Gudenåen afvander et opland på 2650 kvadratkilometer (265.000 hektar) Det svarer til 10 pct. af Jyllands areal.

Det betyder, at der – for at tage 100 mm overskudsnedbør skal være 26.500 ha vandparkeringspladser med en gennemsnitlig dybde på en meter. Der er siden september 2019 faldet 737 mm over Silkeborg, der ligger midt i Gudenåsystemet. I vinterhalvåret er der lille fordampning og selv om noget bliver til grundvand, så kommer der også en del grundvand i åen, som skal væk.

Hvor mange hektar vandparkeringspladser kræver det – når vandet ikke kan løbe væk? Bare ved Gudenåen?

Den logiske konsekvens af man i mange år ikke har vedligeholdt Gudenåen, har vi set de seneste måneder, og løsningen er som det ses af de ovenstående regneeksempler ikke vandparkeringspladser, men genoptagelse af oprensning og grødeskæring.

Lars Skov Henriksen og mange andre – med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen – fortæller, at det ikke hjælper at rense op – og man med oprensning bare sender problemet videre til naboen og man ødelægger vandløbets fald. Hertil lyder svaret: Jo det hjælper at rense op, så vandet kan komme væk, men det skal selvfølgelig gøres fra udløbet af og så gå opstrøms.

Hvis man blot renser op et lille stykke midtvejs, så vandet kan løbe der – ja, så eksportere man problemet. Det er ikke sådan det skal gøres. Det er der helt utroligt mange, der ikke forstår.

Flere og flere anerkender heldigvis, at vandet skal kunne løbe væk for at undgå oversvømmelser og ødelæggelser. Eksemplerne på, at oprensning hjælper er flere – og de breder sig. Se til Værebro Å på Sjælland, Nørreå ved Gudenåen, vandløbene i Nordfyns Kommune og Åkær Å.

Flere steder er faldet i vandstanden på op til 70 cm – efter der er oprenset efter regulativet og med den rigtige bundkote.

Flere steder har de ikke oplevet oversvømmelser i år, der er så vådt – mens de samme vandløb havde oversvømmelser i 2018, da det var tørt. Så derfor er løsningen på vandproblemerne: rens op – på en intelligent måde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.