Kære Lars Løkke – hvorfor ikke skifte over til Radikale Venstre?

MEDLIDENHED: Kan man gradbøje begreberne ”vold, mord og overfald”?

Fortjener nogle ofre mere medlidenhed end andre ”takket være” deres identitet? Og har vi ret til at føle os mindre moralsk forpligtede til medlidenhed på baggrund af offerets identitet?

Det indlysende og eneste rigtige svar i et oplyst samfund, bygget på humanistiske værdier om alle menneskers ligeværd, på disse filosofiske spørgsmål er selvfølgeligt et klart nej.

Vold, mord og overfald er altid vold, mord og overfald, lige meget, hvem offeret er og alle ofre fortjener vores medlidenhed.

... I et oplyst humanistisk samfund...

Derfor ikke blot undrer jeg mig, men næsten væmmes jeg ved læsningen af kommentarsporet til et nyligt Facebook-opslag af tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som siden sin afgang som formand for partiet Venstre, lader en helt anden side af sig selv træde tydeligt frem, empatisk, rummelig, tolerant og ikke mindst ganske multikulti, langt fra Støjberg-strammerfløjen i hans eget parti. Som om den gode Løkke efter ”befrielsens øjeblik” har fundet ud af, at der inderst inde, når det kommer til integrations- og udlændingepolitik, banker et lille radikalt hjerte.

I al fald står manden frem som en ægte multikulti og giver lang næse til nationalegosisterne, som ikke har forstået, at det ikke er en skam at være multikulti. Det er beundringsværdigt!

I parentes sagt synes jeg personligt, at Løkke skulle hoppe over til Morten Østergård, for hos Venstre kaster man bare guld på gaden.

Men i sit seneste Facebook-opslag (tirsdag 28.7.) viser ”multikulti-Løkke” netop, at han ikke er selektiv, når det kommer til medlidenhed og ofre.

Ingen tvivl om, at manden er oprigtig i sin medlidenhed, men heller ingen tvivl om, at han udmærket godt på forhånd vidste, at mange ville finde opslaget provokerende, som når han hvert år ønsker, ”alle danske muslimer, god l’Eid”.

”Mens jeg selv har holdt fredelig ferie i Skagen er Ahmad, som jeg gerne selv omtaler som, ”den etbenede jyde” blevet overfaldet i Athen”.

Jeg væmmes”, skriver Løkke, som refererer til den danske statsborger med afghanske rødder, Ahmad, der på rejse i Athen blev overfaldet og gennemtæsket under racistiske tilråb af 10 hvide grækere, og som har brækket næsen og fået syet dybe sår i panden. Ahmads beretning omtales i adskillige udenlandske aviser, og danskeren fortæller, hvordan ”voldsmændende troede, at jeg var afghansk flygtning, men jeg var jo bare en dum jysk turist”.

Opslaget har allerede på få timer skabt en gigantisk shitstorm, men ikke som man kunne og burde forvente fra folk, som er forarget over det lede overfald og volden, og som strømmer over af medlidenhed for offeret, en dansker ovenikøbet...

Nej, det strømmer ind med skamfulde, usmagelige, afsporede kommentarer om, ”hvad Ahmad også lavede i Grækenland, og hvorfor han ikke bare rejser tilbage til Afghanistan” og det har på få minutter udviklet sig til den ledeste konkurrence om, hvem der kan finde flest eksempler på ”rigtige danskere, som hver dag bliver overfaldet, tæsket, nedgjort og stukket med knive af fremmede”.

Så nej, læser man kommentarene til Løkkes empatiske og inkluderende opslag, så fortjener ikke etniske danskere ikke samme medlidenhed som en ”rigtig dansker”, og man væmmes ikke blot over det voldelige anfald på en dansker, men især også over folks reaktioner på Løkkes medlidenhed med offeret, som ifølge de forargede kommentatorer ikke fortjener samme medlidenhed eller slet ingen medlidenhed, i forhold til ”rigtige danskere”.

Debatten er som altid, når det handler om integration af ”fremmede”, totalt afsporet, og vi har behov for en modig politiker uden multikulti-forskrækkelse til at styre os hen mod et samfund, hvor alle er i stand til at se ”en dum jysk turist” i en mand med mørk hud og sort hår og med afghansk baggrund, men med rødbedefarvet pas. Og det kunne meget vel være den gode Lars Løkke.

Som én af de mest skingre (tåbelige) kommentatorer sarkastisk skriver: ”De kan vel altid bruge en politiker til hos De Radikale. Det er en fin ansøgning, du kommer med her, Lars”. Man bør aldrig lytte til tåber, men i det her tilfælde: Måtte Lars Løkke lytte til dette usandsynligt gode råd!