Kan vi finde vej ud af krisen i hotel- og restaurant-branchen?

Af Britt Schmidt Andersen, receptionist og tillidsrepræsentant, Mosevej 23, Gærum, 9900 Frederikshavn, brittskagen@hotmail.com

HOTEL OG RESTAURANT: Hotel- og restaurationsbranchen er i knæ – kan vi finde vejen ud af krisen?

I sommeren 1998 blev jeg ramt af en virus.

Jeg er aldrig kommet mig over den.

Det er en virus, som kan have svært ved at få fat i sine ofre. Men når først den er i kroppen, så er der ikke ret mange måder at slippe af med den på.

Man kan få ro fra den i perioder, men er man en af dem, den bider på, så vil den altid kigge frem og forlange at blive hørt.

Virusset kalder jeg ”HR-virus” - Hotel og Restaurationsbranche-virus.

Hvis man er en af dem, som branchen bider på, så slipper man aldrig ud – i hvert fald ikke med hjertet helt i behold. Dét at levere specielle oplevelser til andre mennesker på deres særlige mærkedage hver eneste dag gør mig glad.

Det udfordrer mig fagligt og menneskeligt at være med der hvor det hele sker, og jeg nyder hver eneste dag jeg går på job.

Men coronakrisen risikerer at blive dødsstødet for min virus.

Denne sommer skulle mange unge mennesker have den oplevelse jeg havde i 1998.

De skulle lande tilfældigt i en branche, som de skulle blive bidt af, og de skulle bevæge sig videre inden for vores fag som kokke, tjenere eller receptionister. Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke i det omfang, som det plejer.

For selvom vores branche er fantastisk, er der også opgaver, der er knap så fantastiske. Som eksempelvis de skæve arbejdstider. Eller de tunge løft.

Der er tillige en høj forekomst af sexchikane. Branchen er dårligt organiseret. Og så er arbejdet dårligt betalt. Så en stor del af de unge mennesker, har fået sig en anden type job. Et job, hvor de også gør en forskel.

De er blevet podere i de mange coronatestcentre landet over. De får en god løn og ordnede forhold. De kan få alle de vagter, de ønsker, og kan tilbringe de sene aftneer og nætter i deres seng eller sammen med deres venner, i stedet for at slæbe med at rydde op efter tante Olgas 75-års fødselsdag.

Jeg forstår dem godt.

Samtidig har en stor del af den erfarne arbejdsstyrke i branchen brugt i omegnen af syv måneder det sidste år på at gå hjemme.

De har været sammen med deres børn og deres partnere. De har brugt tiden i hjemmet.

De har kunnet sige ja til aftaler uden at skulle konsultere en vagtplan først.

Og nu siger de op. De skifter branche. For selvom det gør ondt i hjertet, så har de fået smag for det almindelige liv med 7-15 job og muligheden for at deltage i tante Olgas 75-års fødselsdag.

Jeg forstår dem godt.

Men hvad med os, der er tilbage i branchen?

Jobnet oversvømmes af annoncer som skriger efter arbejdskraft til cafeer, barer og hoteller i det ganske sommmerland. ”Erfaring ikke nødvendigt – vi lærer dig op” er en ofte set sætning. Mange arbejdsgivere antager alle ansøgere for at få gang i deres butik efter nedlukningen.

Men vi, der stadig er her med erfaringen i behold, vi trækker det tunge læs.

Vi bidrager med viden, professionalisme og den gode gæsteoplevelse.

Og det gør ondt at se vores fag blive devalueret på den måde. Og ærligt talt, så går rigtigt mange af de erfarne nu efter de ordnede forhold. For lige pludselig er det nemt at få job på en overenskomstdækket restaurant med pension, særligt løntillæg og feriefridage, og hvem vil sige nej til det, når muligheden byder sig?

Bliver coronakrisen mon dødsstødet for min virus?

Bliver det mon vejen ud af et livslangt kærlighedsforhold til en branche, som betyder alt for mig?

Jeg frygter, at det kan gå hen og blive for surt at være i, selv for mig.

Hvis jeg i løbet af de næste par år, på trods af en god arbejdsplads, kommer til at løbe stærkere, fordi jeg ikke kan få kvalificerede kolleger, kan jeg så blive ved med at holde fanen højt?

Løsningen er højere organisering. At vi sammen med arbejdsgiverne skaber en branche, som er sund og attraktiv, fordi vi forfærdeligt gerne vil smitte mange flere med vores virus og vise hvor fantastisk det kan være at skabe de gode gæsteoplevelser.

Så restauratører og hotelejere skal slå til nu for at tiltrække de gode medarbejdere.

De vil have ordnede forhold, og det får man ved at skrive overenskomst med 3F – for om ikke så længe, er det måske for sent. Og det er en skam både for os og vores gæster.