Kip med flaget over nyt udspil for et Danmark i bedre balance

Regeringens udspil om uddannelser vil bidrage til et Danmark i bedre balance, mener folketingsmedlem (S) Orla Hav

Folketingsmedlem (S) Orla Hav kipper med flaget over regeringens seneste udspil. Arkivfoto: Torben Hansen

Folketingsmedlem (S) Orla Hav kipper med flaget over regeringens seneste udspil. Arkivfoto: Torben Hansen

Af Orla Hav, folketingsmedlem (S), Rønne Allé 5, 9400 Nørresundby, Orla.Hav@ft.dk

Regeringen kommer med et udspil, hvis formål er at bidrage til bedre balance i Danmark.

Regeringsudspil er ikke i sig selv nogen sjældenhed, men et udspil, der retter fokus mod at skabe en bedre balance mellem centre og periferi, mellem land og by er ganske sjældent.

I min erindring skal vi helt tilbage til 60’erne, hvor ”Egnsudviklingsloven”, som Kampmann var fadder til, gik sin sejrsgang over hele landet. Nordjylland nød stor gavn af rygstødet til at skabe udvikling og fremgang i landsdelen. Mange af os husker Jens J. Bolvig, der med stort set alle strenge på klaveret søgte at bruge loven til at tiltrække nye arbejdspladser til Nordjylland.

Lee Cooper var en af satsningerne, som desværre ikke holdt i så mange år; men andre virksomheder så muligheder i vores del af landet og er stadig i sving til gavn for beskæftigelse og indtjening til landet.

Indsatsen var ikke begrænset til den private produktionssektor, men fulgtes op af en dedikeret offentlig indsats med de elementer, som den havde mulighed for at styre. Det gjaldt bl.a. at skabe nye og bedre ungdomsuddannelser, som gymnasieudbygningen, der var lagt i hænderne på de dengang nye større amter fra 1970.

Resultatet blev en reel udbygning af gymnasiet som ungdomsuddannelse til periferien i alle dele af landet. Erhvervsuddannelserne fik deres udformning til nye indgange til erhvervsuddannelserne gennem efg systemet.

For Nordjylland blev kronen på værket for den formaliserede satsning fra samfundets side etableringen af det universitet, man havde arbejdet for siden 30’erne. Aalborg Universitet med titel af universitetscenter blev en realitet og en gedigen succes.

Universitetet har gennem årene opnået stor anerkendelse ved at være et universitet i tæt samspil med erhvervslivet og lokalområdet.

Oven i dette placerede forsvaret ”Hærens materielforvaltning”, en indkøbsfunktion i Hjørring, hvor erhvervslivet havde fine kompetencer til at indgå i et samspil, der skabte udvikling.

Når regeringens udspil til at genskabe udvikling og dynamik i samfundet i 2021 , så vil der formentligt være en del genkendelige elementer fra egnsudviklingsdagene med uddannelse og samspil mellem private og offentlige aktører.

Behovet for et udspil, der går efter at skabe bedre balance i Danmark, skal ses i relation til en mangeårig centralisering af samfundet.

Mange kræfter har bidraget til centraliseringen, men der er nogle nedslagspunkter, som har gjort særligt ondt, og andre må man erkende, at de udspringer af almindelige vilkår i produktionssamfundet.

Det, der har gjort særligt ondt, har været centraliseringerne, der har præget uddannelsessektoren. Et mål har været at højne kvaliteten, men midlet hertil – en benhård taxameterstyring – har gavnet de store byers uddannelsestilbud.

Forud gik centraliseringen af læreruddannelserne ved landets seminarier, hvor Ranum i Nordjylland blev skippet til ugunst for Vesthimmerland.

Staten blev den store vinder i kommunalreformen og staten har ikke haft et ønske om at bidrage til at afbalancere udviklingen i hele landet.

Der er god grund til at hilse udspillet fra regeringen velkommen, når det erklærede mål er at bidrage til bedre balance mellem centre og periferi i vores dejlige Danmark.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden