Klumme

Direktør i Musikkens Hus: Her er den værste trussel mod branchens eksistens

Lige nu er der en tsunamistemning i vores branche. Der er mange, som ser krisen som en flodbølge, der skyller ind over kulturlivet, og mange stiller spørgsmålet: Hvordan kommer vi nogensinde videre?

Lasse Rich Hennigsen er direktør for Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester. Arkivfoto: Daniel Bygballe

Lasse Rich Hennigsen er direktør for Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester. Arkivfoto: Daniel Bygballe

Lasse Rich Hennigsen er direktør for Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester.

Musikkens Hus og resten af musik- og kulturbranchen befinder sig i en hamrende alvorlig situation. Vi har siden nedlukningen af Danmark i marts måned set frem til 1. september. Det var lyset for enden af tunnelen for kulturlivet. Alle vores tabsbegrænsninger og vores måde at agere på har haft den dato som udgangspunkt. Nu står vi med en opblusning af coronakrisen og derfor med præcis samme vilkår som før, og det er særdeles alvorligt for alle i branchen – herunder Musikkens Hus.

Spillepladen er forandret for altid, og vi kan ikke spille stratego på et skakbræt. Derfor tror jeg, vi skal se på tingene i det lange perspektiv og spørge os selv, hvad vi kan gøre, som vi ikke gjorde før.

Kloge udviklingskonsulenter vil i en sådan situation givetvis advokere for, at man kortlægger trusler, muligheder, styrker og svagheder i relation til de aktuelle omstændigheder for på den måde at skabe et bedre overblik over vores handlemuligheder. Med andre ord; laver en SWOT-analyse. Så det har jeg tilladt mig at gøre på branchens vegne.

Den største svaghed er selvsagt, at vores grundpræmis og primære formål – nemlig at samle mennesker om musik og kultur - med ét blev umuligt. Vi bliver ramt først og kommer sidst ud, hvilket stiller hele branchen i en økonomisk vanskelig situation. Mange kulturinstitutioner er offentlige virksomheder og står i en situation, hvor man ikke historisk har akkumuleret overskud og ikke pr. definition er velpolstrede og derfor kommer hurtigt i likviditetsproblemer.

Vores produkt er derudover på én og samme tid utrolig kortsigtet og kan hurtigt vurderes som overflødig luksus i krisetider, men også herligt langsigtet, evigt og mentalt livgivende. Det styrker os. Det samme gør vores sammenhold i branchen på verdensplan. Vi hjælper hinanden, og det skaber tryghed og stabilitet i en ellers utryg og ustabil virkelighed.

Den værste trussel mod branchens eksistens på sigt er, hvis forsamlingsfrygten manifesterer sig og skaber mentale blokeringer hos publikum. Vi er naturligvis taknemmelige over, at vi igen kan samle mennesker til koncerter, og vi gør alt for at sikre en god og tryg oplevelse for vores publikum, men det er dyrt. Til de store koncerter omsætter vi for ca. en tredjedel af, hvad vi plejer, og bruger tre gange så meget på personaleudgifter.

Vi håber derfor på, at smittetallene snart vil tillade en mere normal virkelighed, hvor vi igen kan fylde salen med de nordjyske kulturbrugere, og vi sætter vores lid til, at angsten ikke har sat sig kronisk i folk. Det vil få afgørende betydning for mange aktører i kultur- og underholdningsindustrien.

På den korte bane er situationen ekstremt alvorlig, men vi må ikke glemme at kigge frem. Hvis branchen skal komme helskindet gennem krisen, er vi nødt til at se anderledes på tingene og hæfte os ved de muligheder, vi trods alt har.

Lige nu er der en tsunamistemning i vores branche. Der er mange, som ser krisen som en flodbølge, der skyller ind over kulturlivet, og mange stiller spørgsmålet: Hvordan kommer vi nogensinde videre?

Jeg mener, vi kommer videre ved at tænke i helt nye og kreative baner – økonomisk såvel som organisatorisk – og vi skal turde at sætte spørgsmålstegn ved ”plejer”. I alt, hvad Musikkens Hus gør, er vi drevet af internationale ambitioner og troen på, at vi kan gøre en forskel i den revitalisering, der er nødvendig for vores branche. Derfor bruger vi også denne tid på at sikre nye landvindinger og dyrke nogle af de kunstneriske rødder, der definerede os fra start. Det vil styrke os og ruste os til fremtiden, og jeg føler mig overbevist om, at Musikkens Hus rent kunstnerisk og programmæssigt i fremtiden kommer til at stå stærkere end nogensinde.

Jeg håber, at vi om ti år vil kigge tilbage på 2020 – uanset hvor dramatisk et år det er for kulturbranchen – som en solid vesterhavsstorm. Ikke en tsunami. Jeg håber og tror, vi vil tænke: Det var voldsomt, men vi kom videre. Måske ser vi endda tilbage på 2020 med taknemmelighed - som det år, hvor branchen blev tvunget til at tænke nyt og finde rytmen for fremtiden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.