Klumme

Klumme: Chefer, som føler sig lidt låst fast, bør prøve disse intense teaterøvelser

I en dramatime på Yale Opera School skulle jeg spille et efterårstræ, som netop havde smidt al sin facade og løvpragt og nu stod tilbage i al sin nøgenhed, skriver klummeskribent Jan Kvistborg

Jan Kvistborg er chef for Bæredygtighed & Værtskab Aalborg Kongres & Kultur Center. Arkivfoto: Martin Damgård

Jan Kvistborg er chef for Bæredygtighed & Værtskab Aalborg Kongres & Kultur Center. Arkivfoto: Martin Damgård

Jan Kvistborg er chef for Bæredygtighed & Værtskab Aalborg Kongres & Kultur Center.

Som ung studerende i USA overværede jeg en intens teateroplevelse. Det var en forestilling, hvor skuespilleren, i en tour de force af en monolog, var alene på scenen i over to timer. Halvdelen af tiden var han nøgen, hvor han enten græd højlydt eller grinede åbenhjerteligt. Jeg er sikker på, at han gennemlevede alle følelserne i hele repertoiret, inklusiv primalskrig.

Endnu mere intenst blev det, da jeg i min efterfølgende dramatime på Yale Opera School erfarede, at min nye dramalærer var den selvsamme skuespiller, som netop havde skræmt mig fra vid og sans i sin monolog. Jeg husker tydeligt, da han kiggede mig dybt i øjnene og sagde, at det her kan godt komme til at gøre ondt, for vi skal på en vandretur rundt i din psyke. Du skal både være nøgen og kamufleret. Jeg nåede lynhurtigt at tænke, tak skal du have, hvis jeg skal smide tøjet, så siger jeg altså fra. Der er her store paralleller til Rytteriet: ”Nu bliver du bange, men vi skal længere ind. Vi skal helt ind i sindet.”

Første øvelse var, at jeg skulle spille et efterårstræ, som netop havde smidt al sin facade og løvpragt og nu stod tilbage i al sin nøgenhed. Min dramalærer sagde: ”Forestil dig Jan, at alle dine masker er væk og du kan ikke gemme dig nogen steder”. Jeg kunne godt mærke, at jeg kæmpede noget med min nordjyske ”Er det her nu også nødvendigt?”. Dramalæreren øjnede hurtigt min usikkerhed og sagde nogle vise ord, som jeg sidenhen har støttet mig meget til: ”Du skal ikke være perfekt, men være villige til at lære”. Som jeg stod der, som et træ i efteråret uden blade, kunne jeg mærkeligt nok fornemme, at det her kunne ét eller andet. Der er noget befriende ved ikke at skulle være perfekt, ikke at skulle skjule noget, at finde ro i sin egen autenticitet, i nøgenheden, at være et sted, hvor man ikke har brug for at gemme sig, eller bruge energi på at være noget, man i virkeligheden ikke er. Og ikke nok med, at jeg stod der som et nøgent træ, så skulle mine rødder også være dybt forankrede og rodfæstede i livsværdier, som skulle holde mig fast, når efterårsstormen satte ind.

Jeg vil her springe beskrivelsen af stormøvelsen over. Men lad mig blot antyde, at min kære dramalærer gik helt og aldeles ind i rollen som Hr. Storm og puffede til mig fra alle sider, for at se om jeg stod rodfæstet i min egen autenticitet og værdier.

I min næste dramatime kiggede han mig igen dybt ind i mine frygtsomme øjne og sagde: ”Nu skal du være en påfugl. Før dig frem, vis alt det du gerne vil have, at folk skal tænke om dig. Camoufler dig bag en facade af niceness og uantastelighed”. Jeg prøvede, så godt jeg kunne på at være en påfugl. Jeg viste en stor tyk facade af flotte fjer og gemte de sider, som jeg helst ikke ville, at folk skulle se. Jeg ved ikke hvor vellykket det var, men jeg fangede i hvert fald pointen mellem ærlighed/autenticitet og facade/påtagethed. I denne forbindelse, vil jeg ikke undlade at komme med et citat fra Allan Gaarde: ”Det er et paradoks, at vi selv tager en lækkerhedsfacade på, når dét vi værdsætter hos andre, er det autentiske.”

Det nye ledelsesmæssige corona-paradigme er, at chefen nu skal lede ud fra sin indre autenticitet, og vise og være bevidste om sin egen personlighed. Chefen skal være umiddelbar, åben, uformel og kunne give udtryk for sine følelser. Skulle der nu sidde chefer derude, som føler sig lidt låst fast og ikke helt kan få gang i det med følelserne, så kan jeg varmt anbefale, at I kaster jer ud i øvelserne, det nøgne træ og påfuglen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.