Klumme

Klumme: - For mig er der ikke forskel på finalen i Champions League og Biennalen i Venedig

Hvorfor er det nu, at jeg blander fodbolden og samtidskunsten sammen? Det gør jeg, fordi vi, når det gælder fodbold, hylder det folkelige og eliten på en og samme tid, lyder det fra klummeskribent Lasse Andersson

Lasse Andersson, direktør for Kunsten og kreativ direktør for Utzon Center. Foto: Martin Damgård

Lasse Andersson, direktør for Kunsten og kreativ direktør for Utzon Center. Foto: Martin Damgård

Lasse Andersson er direktør for Kunsten og kreativ direktør for Utzon Center.

Jeg vil se det sublime, jeg vil have Champions League i fodbold og OL-finalen i 100 m i Tokyo. Jeg ville gi’ alt for at gense James Turrels lysværk i rotunden på Guggenheim, og jeg vil være med i Wu Tang Clans fest i Utzons operahus i Sydney. Jeg vil have eliten, jeg vil se de bedste, få ekstraordinære oplevelser. Jeg vil inspireres i mit hamsterhjul her i Aalborg.

Jeg har spekuleret over, hvor forskelligt elitebegrebet finder plads i det kulturelle kompas i Danmark og særligt, når jeg lytter til politikere i kulturdebatten. Jeg er overbevist om, at eliten er vejen til det folkelige, og det bør gå hånd i hånd på Kunsten og Utzon Center. Men det føles efter en årrække i kulturverdenen, som om der er forskel på, hvornår det er muligt at betragte det elitære og det folkelige som to sider af den samme mønt.

For mig er der ikke forskel på finalen i Champions League i fodbold og verdens største kunstbegivenhed, Biennalen i Venedig, eller Superligaen i fodbold og samtidskunstudstillingen ”All Together Now”, som åbner på Kunsten i dag. Det handler om, at de bedste i verden eller Danmark sættes i scene og giver os ekstraordinære oplevelser, der inspirerer, skaber eftertanke, underholder og udfordrer os på, hvad vi troede var muligt i kunstens eller fodboldens verden.

Det moderne fodboldspil og samtidskunsten hviler på en historie og nogle spilleregler. Det gør, at vi forstår fodbolden og kunsten bedre, hvis vi har stiftet bekendtskab med reglerne, eller hvis de bliver formidlet til os, når vi går på stadion eller på museum.

De, der sætter scenen, er superstjerner, der har dyrket deres ”kunstform” til perfektion. Lionel Messi og Megan Rapinoe kan skabe ting med en fodbold, som ingen andre i verden kan gøre dem efter på grønsværen. Det samme, kan man hævde, gør sig gældende for samtidskunstnere som Yayoi Kusama og Olafur Eliasson i kunstens verden. De giver os alle fire ekstraordinære oplevelser. De er eliten, og de har brugt det meste af deres liv på at mestre deres fag, hvad enten det er fodbold eller kunst.

Hvorfor er det nu, at jeg blander fodbolden og samtidskunsten sammen? Det gør jeg, fordi vi, når det gælder fodbold, hylder det folkelige og eliten på en og samme tid. Vi går på stadion og ser forhåbentlig AaB give Brøndby høvl, drikker en fadøl og snupper en stadionpølse. Vi dyrker talent og elite hele vejen i sportens økosystem. Vi forventer, at det er de bedste, der er på holdkortet. Ja, vi bliver faktisk forurettede og i dårligt humør, hvis det ikke er tilfældet, og holdet taber. Spørg bare Mathies og Mads, jeg arbejder sammen med på Kunsten og Utzon. NORDJYSKE laver hver dag tabeller over, hvor gode talenterne er fra juniorrækken til Champions League, og vi har målrettede elitesportsprogrammer fra offentlig side. Og det er en accepteret del af vores brede kulturbegreb og det folkelige, at vi omfavner og hylder eliten.

Men hvorfor er det så, at når det kommer til kunst, som kommer på museum, så bliver eliten – pludselig elitær og dermed for de få? Vi taler om finkultur over for den folkelige kultur. Man kan fra tid til anden få fornemmelsen af, at det er bedre ikke at gå efter eliten. Elitært er et skældsord. Forestil jer, at man stillede med det næstbedste hold i Superligaen eller Champions Leaugue for at undgå eliten og at blive kaldt elitære.

Jeg tror på, at vi skal forsvare den højest mulige kvalitet i såvel fodboldens som i kunstens verden. Vi skal hele tiden gå efter eliten, men vi skal forstå at give ”spillereglerne” videre. Det skal stå klart for alle, og måden, vi formidler dem på, skal være tilgængelige. Det er, når vi i glimt møder det sublime gennem de bedste i verden, at vi inspireres, underholdes, dannes og ser nye sammenhænge.

På Kunsten og Utzon er vi ikke anderledes end AaB og Barcelona. Vi møder de yngste og giver dem de største stjerners metoder og redskaber, og de får indsigt i elitens fantastiske værker og opdager spillereglerne helt naturligt gennem vores børneformidling. I Kunsten Lounge og Utzon Talks, åbner vi mødet med kunst og arkitektur fra nye vinkler og debatterer rammerne for den kunst vi udstiller med blik for de samfundsmæssige og kulturelle rammer som former kunsten og i glimt viser os det sublime.

Vi skal have meget mere Messi, Kusama, Rapinoe, Eliasson ... endnu mere elite med indsigt i ”spillereglerne”. Men ok, du kan ikke få stadionpølser på Kunsten og Utzon, der sætter vi grænsen, men Tina, Stefan, Martin og Rene laver herre god mad på Café Aalto og restaurant Jørn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.