AAU-profiler om kulturbesparelser: Det er nu, vi skal bestemme, om vi vil være superliga eller rykke ned i division

Spareplaner afgør lige nu, hvorvidt Aalborg placerer sig i kulturens superliga. Hvor bliver det modige og fremsynede byråd af?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
Skal Aalborg rykke op i ”byernes superliga”, eller skal vi rykke ned i division med provinsbyer som Herning og Horsens, spørger Antje Gimmler, professor ved Institut for Kultur og Læring, Line Marie Bruun Jespersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi og Lars Brorson Fich, lektor ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på AAU i dette debatindlæg, hvor de kommenterer på udspillet om Kunsthal Nord.

Skal Aalborg rykke op i ”byernes superliga”, eller skal vi rykke ned i division med provinsbyer som Herning og Horsens, spørger Antje Gimmler, professor ved Institut for Kultur og Læring, Line Marie Bruun Jespersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi og Lars Brorson Fich, lektor ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på AAU i dette debatindlæg, hvor de kommenterer på udspillet om Kunsthal Nord.

AALBORG:Der har de sidste mange år været en stærk konkurrence mellem landets mellemstore og større byer. De seneste års kraftige vækst i de større byer har kun forstærket dette udskillelsesløb, hvor nogen er blevet tabere og andre vindere. Ind til nu har Aalborg hørt til vinderne.

Efter at den ene store industri efter den anden lukkede, har Aalborg haft succes med en ”turnaround”, der har vendt nedturen til fremdrift og vækst. At det er lykkedes for byen skyldes blandt andet universitetet, som har været vigtigt for byens udvikling fra ren industriby til også at være en vidensby – men i høj grad også et godt samarbejdende byråd, der indtil nu har formået at kunne tage de modige og fremsynede beslutninger der har skullet til.

Forandringen fra industriby til vidensby har også forandret byen på andre måder. En vigtig del af Aalborgs DNA har altid været sport, hvor vi har gjort os gældende på topplan og stadigt gør det i fodbold, håndbold og ishockey. Ved siden af idrætten er der imidlertid vokset en stærk interesse for kunst og kultur frem. Inden corona’en begrænsede tilskuertallet til superligaen, kom der for eksempel lige så mange på Kunsten, som der kommer til superligakampene på stadion.

I den forbindelse er undersøgelsen ”Hvad gør en by attraktiv at leve i”, hvor Rambøll har undersøgt, hvad borgerne lægger vægt på i syv danske byer, interessant. På spørgsmålet om, hvad borgerne ønsker, at kommunen skal prioritere, kan man for Aalborgs vedkommende se, at ”et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport / idræt til børn og voksne” og ”Et bredt udbud af kulturtilbud” nu vægtes stort set lige højt . Der er altså ingen tvivl om, at kunst og kultur er blevet en vigtig faktor i den indbyrdes konkurrence mellem de større byer.

Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at hænge på i toppen? Hvilke byer bør vi sammenligne os med? I øjeblikket står Aalborg som den nytilkomne blandt de store universitetsbyer uden for København, det vil sige Aarhus og Odense. Aalborg står derfor med valget. Skal vi rykke op i ”byernes superliga” til de øvrige universitetsbyer? Eller skal vi rykke ned i division med andre større provinsbyer som for eksempel Kolding, Silkeborg, Herning, Horsens eller Esbjerg.

Hvis man ser på kulturen som den vigtige faktor, som den åbenlyst er blevet, er der store forskelle. Både Aarhus og Odense er kulturproducerende byer med et aktivt kunstmiljø og dedikerede kunstneriske uddannelser, henholdsvis Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Det finder man ikke i de øvrige større provinsbyer, men for eksempel Kolding, Silkeborg, Horsens og Herning har gode kunstmuseer og udstillingssteder, ligesom Aalborg har det i Kunsten og Utzon Center.

Det er nok ikke realistisk, at vi skulle få et kunstakademi i Aalborg. Det er langt bedre at finde en Aalborg-måde at gøre det på, som f.eks. når Aalborg Universitet udbyder uddannelsen ´Kunst og Teknologi’.

Hvad gør man så fra Aalborg Kommunes side? Lad os tage netop udstillingssteder, der understøtter et aktivt kunstmiljø som eksempel. Man havde et kunstnerdrevet udstillingssted i form af Kunstpavillonen i Søndergade, der var et samlingspunkt for det nordjyske kunstmiljø. Bygningen, hvor Kunstpavillonen havde til huse, blev imidlertid solgt i forbindelse med etableringen af Nordkraft. I stedet fik man i Nordkraft en rigtig kunsthal der levede op til kravene om kunstfaglig ledelse, i form af Kunsthal Nord.

Kunsthal Nord har under kompetente kunstfaglige ledere gjort det rigtig godt og er hurtigt blevet anerkendt på nationalt plan med blandt andet flere præmieringer fra Statens Kunstfond, og der begyndte hurtigt at opstå et miljø omkring kunsthallen. Som et særligt princip skulle alle udstillinger produceres i Aalborg.

Nu har kunsthallen så stået uden kunstfaglig leder i et år. Oplægget i Aalborg Kommunes budgetforslag er imidlertid, at kunsthallen skal drives videre som et udstillingssted under ledelsen af kommunale embedsmænd uden kunstfaglig baggrund. Nogen mener endda, at det er et led i en afvikling.

Træder man et skridt tilbage, er dette aktuelle eksempel jo mere historien om afvikling end om udvikling af aktive kulturproducerende miljøer. Når man tænker på den betydning, kulturlivet i stigende grad har for byen, ser det sort ud – det tegner mest til en nedrykning. Spørgsmålet er, hvor bliver det modige og fremsynede byråd af?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
41-årig mand sigtet for at have taget billeder under bleskift af børn i en børnehave i Aalborg
Luk