Kystbeskyttelse: Tag det roligt, Laustsen
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:05
Af Hans Jørgen Pedersen, Jadevej 11, 9260 Gistrup, jadevej11@gmail.com
KYSTSIKRING: Rolig nu, Bjarne Laustsen, du må ikke lade dit temperament løbe med dig. 21 linier i et indlæg uden stoptegn (8.11.) vidner om, at du har været helt oppe og ringe. Ikke fordi jeg som tidligere dansklærer m.m. vil gå i rette med dit sprog, som der som sådan ikke er noget i vejen med. Men argumentationen og ordvalget tyder på, at det er gået stærkt - alt for stærkt.
Man kalder ikke en person, der seriøst arbejder med kystbeskyttelse, for fantast.
Hvis der er noget, han ikke er, så er det fantast. Er man inhabil, når man har et godt projekt, der virker?
Rørene har kun virkning på hans egen pengepung, siger du. Det er simpelthen langt under dit normale argumentations niveau. Lad os ikke ende på Tina Davidsen-niveau.
Derimod kan man da kalde Kystdirektoratet for fantaster (i hvert fald en ganske bestemt person, som jeg skal undlade at nævne ved navn).
Gennem 40 år, skriver du, har de brugt penge, dine penge og mine penge til virkningsløs sandfodring.
Dit indlæg om sandfodring sker mod bedre vidende. Og ja, jeg ved godt, at det er den opsættende virkning, du anker over, men hold niveauet.
’Både i Danmark, hvor Kystdirektoratet lavede decideret hærværk mod et igangværende forsøg på Danmarks bedste strand, ved at overdynge rørene med virkningsløst sand og i Holland, hvor man ligeledes lavede forsøg langs Nordsøkysten.
Her blev effekten blev klart dokumenteret.
Straks rørene blev fjernet, forsvandt sandet igen i havet.
Der er desværre gået politik i sagen, således at S-regeringer ikke vil lade privat initiativ få fred til at virke. Således bl.a. i 2010, hvor en borgerlig regering gav tilladelse, men dette blev stoppet af den nye S-regering.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.