Lad de rige klubber bidrage lidt mere

FORENINGSØKONOMI: ”Det vil være et problem, hvis Aalborg Kommune finder ud af, hvor mange penge, vi har”.

Sådan udtalte rådmand og spidskandidat for Radikale Venstre sig forleden på generalforsamlingen i Aalborg Atletik og Motion.

Måske havde han et øjeblik glemt, at han som toppolitiker også har ansvaret for Aalborg Kommunes økonomi.

Måske var det bare en lidt for hurtig og kæk bemærkning, eller måske var det et udtryk for den kultur, der hersker i atletikklubben.

For Aalborg Atletik og Motion er en rig klub. En rigtig rig klub.

Hele 2,6 mio. kr. har klubben på kistebunden, og alligevel synes de, at det er relevant at søge tilskud fra Aalborg Kommune til dette og hint.

Jørgen Hein kom galt afsted og landede på forsiden af NORDJYSKE, men det er slet ikke sikkert, at Aalborg Atletik og Motion er et særtilfælde, når det drejer sig om god klub-økonomi og kommunalt tilskud.

I AALBORG Kommune er der et blomstrende foreningsliv, der lever højt på Aalborg Kommunes generøse tilskudspolitik.

Aalborg Byråd har altid prioriteret idrætslivet højt. Gode idrætsfaciliteter, gode faciliteter til klubberne og en pæn klubøkonomi bliver prioriteret højt.

Det er et kæmpe gode, som der er grund til at takke for og værne om. Derfor er det også beskæmmende, at en rig klub forsøger at få snablen endnu dybere ned i kommunekassen, og det er beskæmmende, at områdets rådmand ikke tager det mere alvorligt. Mads Duedahl udviser en temmelig laissez faire-holdning til problematikken, når han udtaler, at ”det er jo klart, at vi ikke kan gå i dybden med alle regnskaber” og ”hvis vi hører noget udefra” så bliver regnskabet udtaget til kontrol.

Som minimum bør forvaltningen kigge nøjere på de rige klubbers regnskaber, og i det mindste forlange en redegørelse for, hvad de mange sammensparede penge skal bruges til.

DET ER på tide, at Aalborg Kommune analyserer foreningernes praktiske og økonomiske vilkår.

Der kan vise sig enormt store forskelle, som kan resultere i en omlægning af det kommunale tilskud.

Det er vel ikke nødvendigt, at alle klubber får kommunalt tilskud efter samme retningslinjer. Det kan være gode grunde til at lade de rige klubber bidrage lidt mere til egne udgifter, så de fattige klubber kan få en større andel af tilskudskagen.

JEG ER selv medlem af én vinterbadeklub og formand for en anden. Begge klubber betaler ”husleje” udregnet efter det antal kvadratmeter, klubberne har råderet over.

I den ene – den største og den rigeste – klub dækker huslejen også al forbrug af el, varme og vand, mens den anden klub selv skal finansiere et forbrug svarende til omkring 50.000 kr om året. Forskelsbehandlingen kan synes uretfærdig, men det giver god mening, at give klubberne et medansvar for forvaltning af klubdriften, og den lille klub har med et endda ret lille årligt kontingent ingen problemer med at være økonomisk medfinansierende. Et årskontingent på nogle få hundrede kroner giver gode muligheder for, at alle kan være med, men kontingentet bør have en størrelse, så det ikke ligger alt for tæt på billetprisen til de kommunale svømmehaller.

DE KLUBBER, der primært henvender sig til børn har ganske givet en anderledes anstrengt økonomi. Her må forældrene i stort omfang være med til at tage slæbet. Børn skal hentes og bringes og køres til stævner og kampe. Klublokaler skal rengøres, og baner skal holdes.

SKAL DER ekstra penge i klubkasserne, stiller ildsjæle op til et hav af praktiske opgaver i forbindelse med diverse arrangementer. Børnene sendes rundt på gader og stræder for at sælge lodsedler og julekalendere, hvis overskud går til at finansiere klubbernes aktiviteter. Bedsteforældre og de lokale butikker og virksomheder bliver mødt med sponsoranmodninger, og giver gerne et bidrag i den gode sags tjeneste.

ET FORÆLDREENGAGEMENT i børnenes fritidsliv er værdifuldt, men det bør ikke være nødvendigt at trække så hårdt på børnefamilier, der i forvejen knap kan få døgnets timer til at slå til. De forældre, der snart sender deres små fodbolddrenge - iklædt deres fodboldtrøje uden på vinterjakken – ud vintermørket for at banke på nabolagets døre, må føle sig voldsomt provokeret af, at en klub med små tre millioner på kistebunden føler sig i deres gode ret til at trække ekstra tilskud ud af kommunen.

TIDEN ER inde til, at de rige ”voksenklubber” klarer lidt mere af deres klubdrift selv, så de fattige ”børneklubber” kan få et større tilskud og prioritere forældreressourcerne til klubbens kerneaktiviteter i stedet for at gå tiggergang fra Herodes til Pilatus.

Hvis en analyse af klubøkonomierne skulle vise, at ingen har brug for en ekstra økonomisk håndsrækning, så ville det være en god idé at bruge pengene til at holde billetprisen i svømmehallerne nede.

Til næste år stiger prisen til 53 kr., og det er immervæk ret mange penge, hvis man gerne vil bruge svømning som en del af den daglige motion.

JØRGEN HEIN kom på forsiden med en bemærkning, som han sikkert nu har fortrudt, men forhåbentlig kan hans sprogtudse være med til at skærpe Aalborg Kommunes blik på klubbernes økonomi, så fordelingen af de kommunale ressourcer sker ud fra, at de stærkeste skuldre skal bære mest. Hvis det sker, er der grund til at takke rådmanden for, at han et kort øjeblik glemte, at han ikke bare er klubmedlem, men også rådmand og økonomisk medansvarlig for Aalborg Kommunes økonomi.