Lad ikke gigantmøller ødelægge vigtig dansk kulturarv

Åbent brev til statsminister Mette Frederiksen:

Kære Mette Frederiksen. Jeg skriver til dig for at bede om din bevågenhed i en sag, som optager rigtig mange mennesker i det område, jeg bor i.

Jeg så dig i ”Aftenshowet” (22.10.), og jeg blev sørme så glad, for du fik sat nogle vigtige og væsentlige ord på flytningen af Rubjerg Knude Fyr.

Kunne vi ikke have brugt pengene på noget andet? Det er jo standardspørgsmålet, når journalister skal være kritiske. Og du får slået fast, at flytningen er ”alle pengene værd”!

Du taler så stringent og rammende om, hvad kulturarven betyder for os som danskere, for ”den fortæller, hvem vi er, hvad vi var, og hvad vi er kommet ud af, og hvorfor vi er, som vi er”.

Det var alt sammen som talt ud af min hjerte. Jeg er så glad for, at fyret nu står trygt nogle meter længere inde i landet.

Flytningen er så nænsomt gennemført, at min køretur til og fra Hjørring, engang en daglig køretur, stadig rummer det højdepunkt, hvor man på lange stræk glæder sig over de lysende klitter og fyret, som rejser sig som et ikonisk landskabselement mellem to vandreklitter. Det er så smukt.

At Hjørrings borgmester, som i øvrigt hedder Arne, kunne tilslutte sig alle dine tanker om kulturarv er også godt. Det bekræfter, at han dog har sans for kulturarv og tilsyneladende gerne vil bevare den.

Vi har et andet ikonisk stykke kulturarv heroppe − et landskabselement – som i skønhed kan måle sig med fyret, der dog kun er 120 år gammelt.

Jeg tænker på Børglum Kloster med klosterkirken, som udgør et landskabselement af stor ælde og stor skønhed.

I landskabet står de to markører – fyret og klosteret − og taler til hinanden. Men klosteret fortæller trods alt en meget længere historie end fyret.

Klosteret fortæller i den grad, hvem vi er, hvem vi var og hvor vi kommer fra. Jeg mener, at det er vigtigt, at også klosterets historie fortælles, så det giver genlyd i medierne.

Det er svært at konkurrere med den medieinteresse, som fyret genererede. Det var jo en ”thriller”.

Klosteret blev også berømt for nogle år siden, da ”Ludvig og julemanden” blev optaget på Børglum Kloster. Al eksponering er god. Men for øjeblikket går eksponeringen på en sag, som burde have alle landspolitikeres interesse: Nemlig om det enestående landskab med klosteret som et af de markante fikspunkter i en 360 graders landskabsoplevelse, skal skæmmes af otte 150 meter høje vindmøller.

Der står allerede nu otte møller, som er omkring 70 meter høje.

De er såmænd synlige nok i landskabet og kan ses viden om, men de vifter trods alt ikke op over bakken og klosterkirken, når man kommer fra nord og kører mod Børglum.

De påtænkte 150 høje møller vil vifte op over bakketoppen og endda op over klosterkirkens tag. Møllerne vil tage magten i landskabet og klosterkirken vil komme til at ligne et lille badehus, som ingen vil fæstne sig ved. Og så er det jo ligesom svært at få hul på fortællingen om, hvordan klosteret har været med til at forme Danmark på godt og ondt.

Klosteret mangler en karismatisk figur, som Murer Kjeld til at gøre fortællingen folkelig. Klosteret emmer af magt, af høje herrer og fine damer, af stavnsbånd, fæstebønder og ridefogeder, men det fortæller også en historie om bondeoprør (Skipper Clement) om forfølgelsen af Knud den Hellige, som blev dræbt i Odense.

Det fortæller en historie om en frihedskæmper, som blev dræbt af det danske politi under Anden Verdenskrig. Klosteret har fået en plads i Danmarks litteratur med H.C Andersen, Meïr Aron Goldschmidt, Thit Jensen m.fl. Den historie skal jo fortælles – og gerne on location.

Jeg begriber ikke, at man ikke kan frede et område omkring klosteret og sige, at i dette område må intet rage mere end 70 meter op. Hvis man bor i et villakvarter kan man jo også sætte grænser for, hvor meget udsigten må ødelægges, hvor meget man må bygge i højden.

Jeg skal lige understrege, at jeg taler ikke ud fra en skjult dagsorden om at redde min egen baghave.

Jeg bor så langt fra de påtænkte møller, at jeg nok ikke skal frygte, at de vil genere mig.

Men - og her kommer jeg til min pointe - klosteret er også jævne, almindelige folks ejendom. Vi har ganske vist ikke skødet til det, og vi ved godt, at det er en privatejet ejendom. Men vi andre ejer udsigten til klosteret.

Hvis jeg skal til Løkken, kører jeg om ad klosteret og glæder mig over det i landskabet. Jeg er både beboer og turist i mit eget område. Udsigten kan man ikke have ejendomsret til.

Den tilhører os alle sammen, og den skulle nødigt spoleres af, at en større gård har planer om at skifte møllerne ud med større møller, selv om man slet endnu ikke har ”hevet” den strøm ud af de nuværende møller, som de kan levere.

Jeg vil påstå, at det er imod FNs klimamål at skrotte otte funktionsdygtige møller blot for at lade nogle lodsejere score kassen.

Der er også et møllelaug involveret, men man skal ikke lade sig bedrage af en tilsyneladende genoplivning af det gamle landsbyfællesskab.

Disse mennesker bor langt fra møllerne og vil ikke, som de umiddelbare naboer, blive generet af møllerne. De regner med en økonomisk gevinst. Den får de måske også, når deres andele og evt. den jord, møllerne står på, bliver solgt til tyske kapitalfonde. Det er ikke en urealistisk udsigt. Er det ikke stavnsbåndet, der indføres ad bagvejen? Men der burde være nogle, myndigheder, instanser, kendisser og en statsminister, som siger:

Gigantmøller må ikke ødelægge vigtig dansk kulturarv!

P.S.: Jeg kunne godt have fundet mange, som ville skrive under på dette brev, men jeg kan sige, at der er indsamlet omkring 1514 underskrifter lokalt, og i alt er der 4326, der har protesteret mod det konkrete møllerprojekt.