debat

Lad nordjyske virksomheder gå forrest på it-området

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Michael Hove, CEO, Commentor, Visionsvej 51, 9000 Aalborg mhj@commentor.dk

Danske SMV’er skal stå forrest til offentlige it-udbud. Regeringen har den seneste tid langet den ene hjælpepakke efter den anden over bordet for at holde hånden under de danske virksomheder, der er hårdt presset af coronakrisen.

Pakkerne er et velkomment og tiltrængt proteinindskud til dansk erhvervsliv og dansk økonomi, men nu når de allerede er i gang, kan regeringen måske også kigge på en anden oplagt mulighed for at støtte en stor del af de danske virksomheder: nemlig de offentlige udbud og særligt offentlige it-udbud.

De fleste offentlige it-udbud vindes ifølge it-branchen af små og mellemstore virksomheder, mens det hovedsageligt er de store it-koncerner, der sidder på de helt store ordrer og den dertilhørende omsætning. Det skyldes dels, at det kræver mange ressourcer at søge udbud. Ressourcer, som SMV’er ikke altid har til rådighed, mens koncernerne har hele afdelinger dedikeret til udbudssøgning. Dels skyldes det også, at kravspecifikationer i udbuddene ofte helt afskærer SMV’er fra at byde ind på de helt store udbud.

Coronakrisen har nemlig ramt SMV’erne særligt hårdt. Inden for it-området gælder det ifølge en analyse fra Dansk Erhverv særligt de mindre og nyopstartede virksomheder, der lige nu bliver drænet for likviditet. Her kan et projekt fra en offentlig kunde være en kærkommen hjælp, der i sidste ende redder livet på en nødstedt virksomhed. Det bør ikke nødvendigvis være hele udbuddet, de mindre virksomheder vinder.

Det har de typisk hverken ressourcer eller kompetencer til at kunne varetage. Derimod bør man skære de kæmpestore it-projekter over i mindre bidder, så SMV’erne kan være med og deres nichekompetencer kan komme i spil. Og det bringer mig til en anden pointe.

Udbudsloven er i dag uhensigtsmæssigt skruet sammen, hvis man vil skabe effektiv digitalisering i det offentlige. Det skyldes, at de såkaldte MVP-projekter (Minimal Viable Product) og mindre agile projekter er sværere for kunderne at udbyde end store kravspecificerede udbud.

SMV’er sidder nemlig ofte med specialistviden inden for et givent felt. I it-verdenen kan det være bestemte teknologier, systemer og applikationer, viden om enkelte brancher eller kompetencer inden for udvalgte digitaliseringsprocesser.

Ved at dele de store it-udbud op i mindre portioner, har de offentlige instanser bedre mulighed for at tildele opgaver til virksomheder, der har stor erfaring og kompetence indenfor et givent domæne eller teknologiområde. Man kan endda vælge at udbyde en opgave i udbud, hvor der skal vælges en leverandør, der udelukkende står for at koordinere og integrere de forskellige delsystemer med hinanden. Application Management er der nemlig også it-virksomheder, som specialiserer sig i.

Med opdelte udbud er der også bedre mulighed for at bygge it-systemerne efter agile udviklingsprincipper. Det vil i sidste ende føre til hurtigere leverancer og ikke mindst mere fleksible løsninger, der bedre og billigere kan justeres efter det løbende behov. Ufleksible og tidskrævende vandfaldsleverancer har tidligere været en stor udfordring i det offentlige og behovet for at ændre dette er erkendt af alle parter. Det kan opdelte mindre udbud være med til at dæmme op for.

Udover at lukke SMV’erne ind i varmen, bør man i krisetider også prioritere danske virksomheder i de offentlige it-udbud. For selvom EU-direktiverne siger, at virksomheder fra hele unionen skal kunne byde ind, så findes der stadig muligheder for, at projekterne hovedsageligt går til danske virksomheder.

Det er dog ikke muligt at afskære europæiske virksomheder helt fra at deltage i udbudsrunder. Det bør man heller ikke. Den fri handel på tværs af EU har skabt stor velstand på det europæiske kontinent og særligt i handelsnationer som Danmark. Men ”desperate times call for desperate measures”, og lige nu bløder de danske it-virksomheder voldsomt. Her kan en ordre fra en offentlig myndighed være et stort plaster på såret.

Derfor bør man eksempelvis stille krav om, at en it-løsning præsenteres on site, og dokumentationen skal formuleres på dansk. Det burde man efter min mening have gjort før coronaen brød ud, og man bør i særdeleshed gøre det nu.

Ved direkte eller indirekte at gøre Made in Denmark til et udbudskriterium – inden for den gældende EU-lovgivning selvfølgelig – sikrer man nemlig, at it-projekterne ikke bliver sendt videre til afdelinger og søsterselskaber i udlandet, og derved ikke er med til at redde danske arbejdspladser.

Desuden er de danske programmører bare bedre til at udvikle danske it-systemer. De forstår nemlig kulturen, taler sproget og kender målgruppen.

De vil således kunne deltage i møder på dansk med kunden, hvor de hører kunden beskrive ”deres syn på verden”. De kan dermed bedre forstå og samarbejde med den respektive kunde og forudse konsekvenser og afhængigheder imellem systemer og brugsmønstre. Og det er vigtigt. Især når man udvikler agilt, der jo netop er baseret på løbende dialog mellem kunde og leverandør. Her afhænger succesen nemlig af, at leverandøren er i stand til at forstå helheden og agere proaktivt på afhængighederne.

At åbne op for hovedsageligt danske SMV’er i de større, offentlige it-udbud vil således ikke kun være med til at redde danske arbejdspladser og virksomheder. Det vil i sidste ende også resultere i bedre og billigere digitalisering til glæde for borgerne og medarbejderne i det offentlige. Det må da også betyde noget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.