Lad os få solidaritet og ikke udskamning

ULIGHED I SUNDHED: Det er i høj grad de samme vilkår, der gør, at kortuddannede dør tidligere, som der medfører, at etniske minoriteter oftere rammes af corona. I begge tilfælde er der stemmer, der vil gøre det til et spørgsmål om individuel livsstil eller kultur og derved fjerne det politiske ansvar. Men ulighed i sundhed er grundlæggende et samfundsmæssigt forårsaget problem, og derfor har vi brug for solidaritet frem for udskamning.

Der er en stærk tendens til at tillægge folk alt ansvar for deres sundhed. Når vi kan se, at f.eks.ufaglærte og faglærte har større risiko for at blive syge og dø tidligt end folk med videregående uddannelse, bliver det af mange forklaret med, at de ofte har en mere usund livsstil.

Men ved blot at reducere det til et individuelt valg om livsstil, formår man ikke at inddrage alt det bagvedliggende, der gør, at mange i denne gruppe netop har denne livsstil: et hårdere arbejdsliv med mindre kontrol, mindre tid til sunde vaner, lavere social status mv. Desuden er livsstil blot én mekanisme blandt flere, der fører til sygdom. Det samme gør psykosocial stress og materielle afsavn, hvilket også er socialt ulige fordelt.

Lighed i sundhed er i sidste ende primært et socialt anliggende. Derfor er det også en samfundsmæssig og politisk opgave at handle på de bagvedliggende strukturer, der bidrager til uligheden. Det er vi i Socialdemokratiet heldigvis ved at ændre på, så de medmest nedslidende jobs, kan gå fra før, og ved at skifte fokus i sundhedsvæsenet over på det forebyggende arbejde.

Akkurat det samme gør sig gældende, når det kommer til etniske minoriteter. Her bliver deres oversygdom, specielt her i forbindelse med corona, lynhurtigt sat i forbindelse med en ”minoritetskultur”. Kultur har selvfølgeligt noget at skulle have sagt i forhold til tilgangen til sygdom og symptomer, men det er forsvindende lidt i forhold til stærkere determinanter såsom den måde, folk bor og arbejder på, samt de materielle vilkår, de lever under.

Her gør de samme forhold sig gældende blandt store gruppe af etniske minoriteter, som det gør blandt dem med kortest uddannelse. Ja, ofte tilhører de samme gruppe. Etniske minoriteter er langt hyppigere ansat i frontlinie-erhverv med massiv udsættelse for smitte, f.eks. i servicefagene og i sundhedssektoren. Etniske minoriteter bor af økonomiske årsager flere i hver lejlighed og ofte med flere generationer under samme tag. De har ikke mulighed for hjemmearbejdspladser og Zoom-møder, de har ikke sommerhuse, gæsteværelser eller andre steder hvor de kan gå i isolation.

Det er ikke primært de kortuddannedes egen skyld, at de dør tidligere, ligesom det ikke primært er de etniske minoriteters egen skyld, at de er overrepræsenteret i corona-statistikken. Det er et fælles samfundsmæssigt anliggende, at vi passer på hinanden, i særdeleshed de svageste. Lad os stoppe med udskamningerne og finde reelle politiske løsninger sammen.