Lad os rette op på skævt boligmarked med bedre lånemuligheder

Af Theresa Berg Andersen,folketingsmedlem (SF), erhvervsordfører, viceborgmester i Vesthimmerland, Vestre Boulevard 7, 9600 Aars

LÅNEMULIGHEDER:På knap et halvt år har Erhvervsministeriets postkasse ”Lån på Landet” modtaget brev fra 146 borgere, der har oplevet problemer med at låne til huskøb. Over otte ud af ti henvendelser kommer fra potentielle boligkøbere vest for Storebælt. Og faktisk er Nordjylland det fjerdemest udfordrede sted med 21 afslag ud af 146.

Derfor har SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen stillet spørgsmål til ministeren om, hvornår der kan forventes en løsning. Spørgsmålet fremgår nederst.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Der er tale om et skævt boligmarked.

Det er pinende nødvendigt for regeringens nærhedsreform og et Danmark i balance, at der kan lånes til at bo alle steder i landet og især i landdistrikterne.

En undersøgelse fra RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark fra januar i år viser, at salget af boliger i landdistrikterne fortsat ikke stemmer overens med interessen fra køberne.

Hele 55 procent af mæglerne, der alle har fingeren på pulsen i det lokale boligmarked, svarer, at situationen inden for det seneste år er uændret, mens 25 procent svarer, at det endda er blevet sværere for boligkøberne at låne.

SF foreslår derfor, at der oprettes et særligt realkreditinstitut med et statsligt indskud, som kan låne penge til boliger i yderområder med en sund økonomi.

Det vil altså bestå i et særligt realkreditinstitut, som har fokus på landdistrikterne.

Lånene ydes som fastforrentede lån uden afdragsfrihed for at mindske risikoen for tab. Desuden kan grænsen for belåning sættes lavere end normalt. Det kan for eksempel være på 70 pct. fremfor 80 pct.

Der fastsættes et bidrag på en procent om året til en solidarisk reservefond.

Pengene betales tilbage, når lånet udløber eller indfries - dog med fradrag for eventuelle tab, som realkreditinstituttet har lidt. Bidraget sikrer, at der opbygges en reserve for at minimere tabet og gøre investeringen i realkreditinstituttet mindre risikobetonet, så private investorer, f.eks. pensionsfonde, vil være mere villige til at investere.

Staten kan træde til med indskudskapital, som kan udgøre 1-2 mia. kr., men forventes på sigt at have indtægter som følge af udlånene ligesom vi ser i Norge.

Spørgsmålet til Erhvervsministeren:

Vil ministeren oplyse, hvornår han forventer på baggrund af eksempler fra ”Lån på landet” og input fra interessenter på området at komme med et oplæg til en mulig løsning på udfordringerne med manglende adgang til finansiering i landdistrikterne?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.