DEBAT Uddannelse

Læringsmæssigt boost

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Preben Olund Kirkegaard, ph.d. cand.pæd. pæd.docent, Forskning og udvikling, Professionshøjskolen UCN, Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg

UNDERVISNING:Diskussion, debat og dialog i undervisningen har et stort læringspotentiale for alle elever og studerende i det danske uddannelsessystem. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om? Hvordan kan det praktiseres? Det er helt centralt for samtlige lærere at have viden om og ikke mindst kunne praktisere dette i undervisningslokalet, hvis der skal ske et læringsmæssigt boost. Et læringsmæssige boost betyder at de tre undervisningsformer ser på læring som en aktiv proces. Man kan sige, at eleverne ikke kan fyldes op med færdig viden; men de skal ses som nogle bygningsarbejdere, der aktivt bygger viden op ud de materialer, der er tilgængelige.

Det er også vigtigt, fordi de tre tilgange er de mest udbredte undervisningsformer i skolen, gymnasiet, erhvervsuddannelserne, professionsuddannelserne og på universitetet. Der er et kæmpe behov for at sætte fokus på viden om og professionel øvelse indenfor diskussion, debat og dialog i undervisning. Når undervisere anvender diskussion, debat og dialog, er det nødvendigt at kunne skelne mellem disse tre beslægtede undervisningsformer. Der er forskel på diskussion, debat og dialog. Det vender jeg tilbage til om lidt.

De tre undervisningsformer har forskellige formål. De udvikler forskellige færdigheder. Der findes flere forskellige former for samtaler i undervisningslokalet end, hvad jeg skriver om her; men de kan i overvejende grad inddeles i tre samtaleformer. Diskussionen, debatten og dialogen. Følgende betingelser skal være opfyldt, hvis der er tale om diskussion, debat og dialog. 1) Deltagerne skal tale sammen. 2) Samtalen skal være om et emne. 3) Der skal være flere synspunkter repræsenteret. 4) Deltagerne skal være indstillet på at være responsive overfor andre synspunkter. 5) Deltagerne skal være indstillet på at udvikle, viden, forståelse og vurdering af et emne.

Disse betingelser gør, at diskussionen, debatten og dialogen ikke er pause fra undervisningen med en småsludrende tomgangssnak. Småsludrende tomgangssnak kan have sin berettigelse på en uddannelsesinstitution. Småsludrende tomgangssnak kan have en afgørende social betydning for, hvorvidt eleverne og studerende føler sig godt tilpas, inkluderet og værdsat. Diskussionen, debatten og dialogen har imidlertid ligesom en fodboldkamp regler, hvis det skal være henholdsvis fodbold eller diskussion, debat eller dialog. Den grundlæggende regel i diskussionen, debatten og dialogen er, at deltagerne er indstillet på at lytte. Interessere sig for andres argumenter. Ikke bliver udsat for en overgribende magt. Deltagerne skal have frihed til at udtrykke sig. Så vidt så godt.

Begreberne diskussion og debat anvendes ofte ens i dagligdagen. Det er forståeligt. I begge samtaleformer drejer det sig om, at deltagerne har forskellige synspunkter. Argumenterne er det centrale. Imidlertid har diskussionen og debatten forskellige formål i undervisningen. I diskussionen skal deltagerne lære at åbne sig og være indstillet på at lade sig overbevise af gode argumenter. Diskussionen drejer sig om at få en dybere viden i fællesskab. Man skal kunne vurdere og forstå gode argumenter. Debatten kan derimod ses som en samtaleform, der er præget af ”angreb” på modstanderens synspunkter. Deltagerne skal lære at kunne forsvare standpunkter og argumenter for deres sag. I debatterne er deltagerne ikke nødvendigvis åbne for den andens synspunkt. Man kan vinde debatter eller tabe debatter. Man kan ikke vinde eller tabe en diskussion. I debatten skal debattøren overtale andre til at vælge sin løsning, mens man i diskussionen prøver at komme frem til fælles løsninger. Derfor er diskussionen og debatten forskellige.

Det er svært at skelne mellem diskussion og dialog, fordi der findes mange forskellige udlægninger af, hvad en dialog er. Almindeligvis bliver dialogen set som samtaler, hvor der er symmetri og ligeværdighed mellem deltagerne. Dialogen kræver vilje og evne til at lytte. Dialogen er åbenhed for andres argumenter. På den måde er der flere sammenfaldende træk mellem dialogen og diskussionen. Det undervisningsmæssige formål med dialogen er primært at lære at forstå andres forståelse – mere end at forstå egen forståelse. Formålet med diskussionen drejer sig om at udvikle viden om et emne for at kunne tage stilling til og vurdere emnet. Via deltagelse i diskussioner, dialoger og debatter udvikles mundtlige teknikker som argumenter, forklaring, drøftelse, forståelse og refleksion.

Alle tre undervisningsformer har deres berettigelse. For det første, fordi alle tre former betyder mere elevaktivitet og målrettet fælles undersøgelse. For det andet er dialogiske klasser præget af en større forståelse, viden og mulighed for fællesskab. For det tredje kan undervisningsformerne udvikle en kritisk sans og evne til at kunne foretage gode vurderinger af videns- og nyhedsstrømme.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.