DEBAT Sundhed

Livet leves også i baglandet mellem de store begivenheder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Niels Kjeldsen-Kragh, speciallæge i psykiatri, Promenadebyen 2,7.3, 5000 Odense C, byensbro@gmail.com

HVERDAG:Hvad er det attraktive ved tilværelsen? Kan der siges noget generelt om dette, eller fortaber svaret sig i individuelle forklaringer?

Det umiddelbare svar er: Livets højdepunkter, de spændende tildragelser. Forelskelser, forældreskab, fester, ferier, færdiggørelser af uddannelse, arbejdsudfordringer og rejser.

Vi husker mærkedage og kalde dem livets toppunkter. Men tilværelsen leves ikke kun på bjergtoppe, den leves også i lavlandet. Hvad bruger vi tiden til mellem de store begivenheder?

De fleste mennesker lever et tilsyneladende ensformigt liv.

Den ene dag tager den næste, og det er som regel svært at skelne dem fra hinanden.

Det meste af det, vi gør, har vi gjort før og vil gøre igen i morgen. Det gælder både de handlinger, vi udfører og det, vi siger. Og selv vore følelser og tanker er næsten identiske med, hvad vi tidligere har følt og tænkt.

Dette system af gentagelser danner baggrundskulissen for tilværelsen. Der er sjældent fokus på dette aspekt af livet, sandsynligvis fordi det virker trivielt og kedeligt.

Hverdagen er fuld af tomgang, og alligevel har den en tiltrækningskraft.

Vi ved det fra Dan Turèlls monolog ”Hyldest til hverdagen”, som er blevet elsket af mange, fordi vi kan identificere os med indholdet.

Det daglige vaneprægede liv udgør en slags base, et tryghedens trummerum, hvor vi falder til ro takket være de evindelige gentagelser næsten som det lille barn, der forlanger, at godnat-læsningen foregår på nøjagtig samme måde som alle de foregående aftener.

Børn er afhængige af ritualer og bliver trygge, når dagligdags begivenheder får et fast mønster.

De udsættes konstant for nye oplevelser og har behov for stabile rammer for at undgå forvirring. Og vi voksne fungerer på samme måde.

Mange nye stimuli bringer os i en rastløs spændingstilstand, som forårsager, at vi vender os mod hverdagen og gør, som vi plejer.

Når de daglige rutiner forløber ens fra dag til dag, bliver nervesystemet ikke overbelastet.

Forudsigelighed er en oase, der er med til at forenkle tilværelsen. Den ”kedelige grå” hverdag har i al sin anonymitet stor betydning, fordi den virker afstressende og bliver et mellemspil mellem de højdepunkter, livet almindeligvis byder på. I rutinen tanker vi op. Måske ved tanketomhed. Måske ved, at tankerækker tænkes til ende, og indtryk fordøjes. Og måske ved at føre indre ”samtaler” med mennesker, vi holder af eller ikke kan udstå. I tankerne afsluttes skænderier; oftest til éns egen fordel, hvor man får ”sagt” det, man ikke nåede i kampens hede. I fantasien kan man rette op på uretfærdigheder og nederlag og sætte modparten til vægs. Dagdrømme er væsentlige; for her kan man kompensere for egen lidenhed og lege sig til beundring og berømmelse.

Livets mellemrum kan bruges til at finde ud af, hvad man dybest set er optaget af.

Løber man en tur alene, eller luger man uforstyrret i haven, fører den monotone beskæftigelse ofte til større klarhed over, hvad der for tiden er vigtigt og hvad der ligger øverst i bevidstheden.

I livets lavland sunder vi os. Vi tygger drøv mentalt. Vi kommer os oven på alle de indtryk, vi bombarderes med. Og når vi har sundet os længe nok, skal der ske noget nyt, og vi begynder at håbe på noget bedre. En ny ferie planlægges, en ny fest arrangeres eller et nyt weekend ophold tilrettelægges. Så skal vi op på bjergsiden igen for at få nyt udsyn. Adspredelse skal der til for at bryde ensformigheden, når den har varet for længe.

Ligesom kroppen går fra fysisk aktivitet til natlig hvile, går det mentale liv fra oplevelse til dvaletilstand. Tilværelsen er en evig vekslen mellem ny-orientering og rutinemæssige gøremål. Mellemrummene mellem de spændende oplevelser fylder det meste. Vores liv er domineret af trivialiteter i et omfang, vi knapt nok er bevidste om, og når vi en gang i mellem bliver spurgt: ”hvad bruger du dit liv til” er det ikke de banale hverdagsaktiviteter, vi nævner, men noget mere farvestrålende så som udlandsrejser, sprogstudier, golf, museumsbesøg o.l., selvom disse beskæftigelser kun udgør en brøkdel af vore vågne timer. Hverdage glemmes, særdage huskes.

I lavlandet håber vi på, at den næste tur op ad bjerget bliver spændende; og bliver den det, vil vi gerne ned igen for at føle, at alt er ved det gamle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.