Mærk grundigt efter – har vi brug for 3. Limfjordsforbindelse?

LIMFJORDSFORBINDELSE: Debatten om en 3. Limfjordsforbindelse er igen oppe på de høje nagler, især efter at regeringen har dekreteret en tænkepause for større infrastrukturprojekter.

Nu burde regeringen faktisk roses for at stoppe op og tænke klima ind i sin plan. Vi har immervæk lige forladt det varmeste årti i jordklodens nyere historie og et 2019, der med al tydelighed viste, at klimaforandringerne er blevet til en global klima- og naturkrise med alvorlige konsekvenser også for Danmark og Nordjylland. Tørke, oversvømmelser og en natur i krise har vi også her.

Klimakrisen synes fortsat ikke at påvirke de nordjyske politikere og debattører, der argumenterer for en 3. Limfjordsforbindelse. Argumentationen er selvfølgelig rigtig, hvis vi ønsker et samfund med en stadig stigning i vejtrafik, forbrug og ødelæggelse af natur. Men er det virkelig sådan et samfund, vi vil have? Er en del af løsningen ikke tværtimod, at vi i den rige del af verden skruer ned for den del af vores forbrug, der påvirker klima og miljø mest? Det siger klimaforskere fra hele verden, og de udpeger også vejtrafikken som en af de store syndere. Måske er det tiden til at sadle om og formulere en nordjysk vision, der tager ansvar for klodens ve og vel og gør Nordjylland til et forbillede for resten af Danmark og Verden. En vision, der har som et af målene at mindske vejtrafikken, og som gør op med myterne om, at mere vejtrafik er et fremskridt, og at mere vejtrafik er uundgåelig. I forvejen er vi med helt fremme i udvikling og produktion af energi- og klimasmarte løsninger. Her kan vi tage et skridt op i en endnu højere liga. Blåøjet og naivt? Ja. Muligt og realistisk? Ja, hvis vi vil gøre op med den vanetænkning, vi alle kan forfalde til, og hvis vore politikere – kommunale, regionale og nationale – gør alvor af at leve op til alle de fine målsætninger og politikker, de har forpligtet sig til.

Første skridt er at droppe Egholm-forbindelsen, udtænkt i en anden tid og for længst overhalet af klimakrisen og udviklingen frem mod smartere trafikløsninger. Den er en uansvarlig omgang med naturressourcer, naturområder og penge. Ingen af delene har vi for mange af.

Limfjordstunnelen? Ja, der skal sikkert om mange år bygges en ny tunnel, når den nuværende ikke kan holde mere. Indtil da kan den og E45 gøres langt mere rummelig og robust end i dag.

Andre byer og lande er for længst i gang med at udbygge deres veje med intelligent styring, som øger kapaciteten væsentligt og gør det lettere at håndtere trafikken f.eks. ved uheld. På E45 kan tilkørsler ændres og udbygges. Et tredje spor kan lægges til syd for fjorden. Hastigheden kan permanent sænkes på motorvejen gennem Aalborg. Det øger kapaciteten og mindsker risikoen for de uheld, som er det virkelige flaskehalsproblem. Det sænker desuden brændstofforbruget og støjniveauet, som er alvorlige miljø- og sundhedsproblemer.

Der er værktøjer nok i kassen til at mindske presset på vejene, og de koster ikke tilnærmelsesvist det samme som en ny forbindelse. De kan købe os tid, mens vi udbygger alternativer til biltrafikken, og mens innovative folk udvikler næste generation af løsninger i vejtrafikken: delebiler, selvkørende biler, smartere varedistribution osv. Der er masser af nytænkning og nyskabelser på vej. I kassen er også gamle travere som mere hjemmearbejde for dem, der har muligheden, og - i yderste konsekvens - fyordene road pricing og trængselsafgift.

El-biler er ikke løsningen. Uanset, hvor mange batterier man propper i en personbil, lastbil, varebil eller bus, bliver den aldrig en bæredygtig transportform. Nærmiljøet bliver belastet af støj og af luftforurening fra bremser, dæk og vejstøv, og ude i verden skaber det enorme miljøproblemer at udvinde, forarbejde og transportere de metaller og andre råstoffer, der skal bruges til at fremstille batterier, motorer. Produktion af bilen koster også energi og andre ressourcer.

Klima- og naturkrisen har vi allerede, og forskerne siger samstemmende, at vi har ti år til at vende udviklingen og undgå en global klima- og naturkatastrofe. Danmark vil sikkert stadig være et smørhul, men tør vi løbe risikoen, og har vi lov til at løbe risikoen, når vi har råd til at vælge anderledes? Det er vores børn og børnebørn, det handler om. Millioner af unge over hele Jorden har allerede valgt side og deltaget i protester gennem Fridays for Future og Extinction Rebellion.

Nordjylland kan ikke løse den globale klima- og naturkrise, men vi kan blandt andet bidrage ved at gå forrest og vise vejen mod et samfund, hvor det er mennesker og natur, ikke vejtrafik og forbrug, der er i centrum for udviklingen og planlægningen.

Derfor, kære nordjyske kommunal-, regional- og folketingspolitikere: gør som regeringen. Tag en tænkepause og mærk grundigt efter, om det ikke er nu, Danmark og Nordjylland skal prioritere om.