Min mor sad i svineri på plejehjem i timevis

ÆLDREPLEJE: Jeg har ikke set videoklippene med Ellen fra det famøse plejehjem i Aarhus, men begge mine forældre tilbragte deres sidste år på plejehjem, så jeg kender lidt til miljøet. De var der ikke samtidig, men med års mellemrum.

Et plejehjem er en institution, hvor mange svækkede mennesker er afhængige af personalets hjælp til mange ting.

Nogle beboere klarer mange ting selv, hvorimod andre er afhængige af hjælp til stort set alt.

Det var helt tydeligt, at nogle af personalet havde den helt rigtige tilgang til deres arbejde og var meget vellidte af beboerne, og andre det modsatte.

Min mor havde blandt personalet nogle favoritter, som jeg også oplevede som meget kompetente og udførte deres arbejde med empati.

Andre så man mest med sure ansigter og en modvillig tilgang til arbejdet.

Hele sagens kerne for en institutions omdømme er ånden og kulturen i alle led.

Hvordan er ledelsen, personalet, og øvrige personer, der driver for eksempel et plejehjem?

Har ledelsen skabt et miljø og en kultur, der bygger på ægte omsorg og empati, eller er det kun en arbejdsplads?

Selvfølgelig er det en arbejdsplads, men ikke alle arbejdspladser formår at levere den kvalitet, som skal være kernekompetencen for den pågældende type arbejdsplads.

Kernekompetencen for plejehjem er praktisk hjælp, omsorg og empati.

En dag sidst på eftermiddagen besøgte min hustru og jeg min mor.

Hun sad på sin vanlige plads i sofaen, og i næsen sad iltslangen, som KOL-patienter ofte er udstyret med.

Men hun var også udstyret med opkast ned af sit tøj. Ansigtet var fordrejet helt skævt, og hun talte total sort snak.

Kørestolen, som stod et par meter væk, var også overbegjort i opkast.

Min mor har alle dage været meget sirlig med sit udseende og ville aldrig affinde sig med at have opkast på hverken tøj eller andet.

Hendes ansigtsudtryk talte sit tydelige sprog om en hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Hjælp skulle der omgående til, så ud efter noget personale til at tilkalde læge og ambulance.

Det var ikke til at opdrive personale på afdelingen, men som ved tidligere lejligheder kunne de findes i fællesrummet, hvor kaffen var.

Langt om længe kom vagtlægen, og stillede straks samme diagnose, som jeg selv havde gjort, hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Ambulancen kom straks, og det videre forløb til hospital og tilbage til plejehjemmet, forløb udramatisk.

Faktum er, at min mor havde siddet hjælpeløs i fire-fem timer i det griseri.

Ingen havde set til hende.

Den person, som havde kørt mor fra den fælles frokost og ind i lejligheden og hjulpet hen-de fra kørestolen og over i sofaen, må have set opkastet, men gjorde ikke noget ved det.

Ved en anden lejlighed blev der serveret en ostemad efter middagen.

Min mors sidemand var ikke så hurtig til at spise den varme mad, men ostemadden blev alligevel serveret - plasket oveni sovs og kartofler.

På det plejehjem var der helt klart på det tidspunkt noget personale, som ikke var egnet til jobbet.

Når fatale episoder kommer frem i medierne, står politikere og fagforeningsfolk straks frem på barrikaderne og forlanger flere ressourcer til styrkelse af alle de hårdtarbejdende og engagerede medarbejdere, der gør et stort og flot stykke arbejde hver eneste dag

Rigtig mange medarbejdere gør et godt stykke arbejde, men hvor er det latterligt naivt at udråbe alle medarbejdere til at være hårdtarbejdende og engagerede.

Der er sikkert også eksempler på, at økonomien kan spille en rolle for en institutions mulighed for at yde den nødvendige kvalitet.

Det vil dog klæde de højtråbende og ansvarlige politikere og fagforeningsfolk, at tackle en prekær episode ved først at erklære: ”Det lyder alvorligt. Det må vi undersøge nærmere og finde en løsning på”.

Det er da tåbeligt at begynde med at rose de involverede på en arbejdsplads, der helt tydeligt ikke fungerer tilfredsstillende.

Det er også tåbeligt straks at kræve flere penge, som om penge altid løser et problem.

Ingen virksomhed eller institution fungerer bedre end kvaliteten af den ånd og kultur, der hersker i den pågældende organisation.

Er der problemer, så undersøg først og fremmest den daglige arbejdsgang og personalets tilgang til opgaverne.

Foretages en sådan undersøgelse seriøst, finder man de svage steder og kan sætte ind der.

Om det er flere penge eller mere eller andet personale, der skal til, vil undersøgelsen afsløre.