Mink aflives på alt for tyndt grundlag

MINK: 76 minkfarme i Danmark er indtil videre blevet ramt af covid-19-smitte. Bunker af mink bliver aflivet til højre og venstre.

Det sker, selvom mink egentlig er hurtige til at komme sig. Dødeligheden blandt smittede mink er faktisk ikke væsentlig højere end den normale dødelighed blandt mink.

Men når også raske mink bliver aflivet, så har vi virkelig et problem. Det kan simpelthen ikke passe, at en hel bestand skal aflives, fordi de tilfældigvis befinder sig mindre end 7,8 kilometer væk fra smitten, mens bestanden, der er otte kilometer væk går fri. Hvad er logikken i det?

Når det ikke er bevist, at smitten er luftbåren, hvordan i alverden kan regeringen så retfærdiggøre aflivningen af millioner af raske dyr?

Jeg ved godt, at regeringen vil sige, at beregningerne er foretaget på baggrund af tidligere smittespredninger, og at det er der, tallet 7,8 kommer fra. Men det er bare ikke nok.

Det er ikke nok, når vi taler om aflivningen af omkring fire millioner mink. Det er ikke nok, når vi taler om to milliarder kroner. Når det er minkejernes livsgrundlag, som med et enkelt pennestrøg bliver revet fra dem.

Det er utilstedeligt.

Regeringen mener, at de har truffet den politiske beslutning om aflivning på baggrund af den viden, de har lige nu. Jeg mener, at grundlaget er for tyndt, og smittefrygten for stor. Risikoen er, at hele den danske minkproduktion bliver kørt i sænk, fordi regeringen ikke er helt sikre på, hvilke greb de skal skrue og dreje på over for en sygdom, der udvikler sig. Men løsningen er ikke at aflive raske mink.

For Dansk Folkeparti handler det om at redde den danske minkproduktion. Vi mener, at kompensationen skal være 100 procent for de minkejere, der får mink slået ned. Det er kun på sin plads, når deres livsgrundlag er på spil.