Minkavlerne må finde en ny vej ud af krisen

NEDLUKNING: I øjeblikket ser vi blå blok kæmpe for en ”rimelig” erstatning til minkbranchen.

Deres livsværk er knust.

Jeg har stor forståelse for, at de er fanget i tunnelen, uden lys for enden, en situation, som jeg selv og mange andre var fanget i i nullerne, da tekstilindustrien, skibsværfter og store dele af fremstillingsindustrien forsvandt inden for ganske få år, og hvor jeg gik fra at være produktionschef til at måle elastikker på Aalborg Gummivarefabrik.

Jeg støtter op om, at vi som samfund skal hjælpe dem gennem en svær periode, som gør det muligt for disse mennesker at finde nye job og skabe sig en fremtid.

Der, hvor min kæde springer af, er, når oppositionen fremhæver, at der skal ydes fuld erstatning for alle tab. Et enormt beløb, der kun kan hentes fra vores fælles kasse, og dermed i vid udstrækning fra den almindelige dansker.

Jeg forventer ikke, at milliarderne fra skattely returneres i solidaritet med minkavlerne.

I nullerne, hvor ovennævnte industrier stod med lignende ”minkavler”-problemer for medarbejdere og ejere, var svaret dengang fra Fogh-regeringen ,at det var markedet og udefra kommende vilkår, som man ikke kunne ændre.

Man skulle være fleksibel og omstillingsparat.

Det, han ikke gav, var hjælp, faktisk det stik modsatte.

Anders Fogh og Pia Kjærsgaard indledte stille og roligt en erosion af, skat, efterløn, dagpengeperiode, senest skærpelse af kravene til førtidspension og hævelse af pensionsalderen, hvilket sendte rigtig mange på en ufortjent rutsjeetur, fordi Fogh slet ikke ville lytte.

Jeg er udmærket klar over det lovmæssige fejltrin,og rådene fra sundhedseksperter har krævet hurtig indsats, men det er ikke rimeligt at lade ”pengene fosse ud”

Så derfor, minkavlere, kom med på turen, vi finder en ny vej.