Klumme

Mørk er november

Førhen var det våbenkapløb, der truede menneskeheden. Nu er det klimatruslen, der tager billedet, lyder det i denne klumme

Arkivfoto

Arkivfoto

Af Søren Ottzen er viceforstander på Vrå Højskole, Højskolevej 1

KLIMA:Den vådeste november nogensinde målt i Danmark er ved at være til ende.

”Mørk er november” passer i den grad også som titel for november 2019.

”Mørk er november” er skrevet til en højskoles åbning, midt i den kolde krig. Truslen dengang var den kolde krigs atomvåbenkapløb. Teksten kan tolkes derhen, at frygten ikke må lamme menneskenes færden. Og den situation står vi også i i dag.

Nu er truslen en ganske anden. Nemlig klimaet. ”Om os svæver dødelig dræ (blomsterstøv). Frugter kan uspået komme”, står der i sangen. Og frugter er der uspået kommet i et noget uforudsigeligt år, som 2019 også har været.

Ved starten af 2019 kunne ingen forudse, at den politiske diskussions altoverskyggende emne ville blive klimaet. Samfundets reaktion på klimaforandringerne. Men det blev det. Både til Europaparlamentsvalget og til folketingsvalget lå overbudspolitikken på dette område. Og vinderne af valget blev dem, der havde mest fokus på klimaet. På moderne dansk blev klimaet en ”game changer” af de helt store. Og tabernes hånende ord blev til et af de mest brugte ord i 2019: ”Klimatosse”.

Folk til afslutning ved Hovedscenen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2019.  Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Folk til afslutning ved Hovedscenen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2019. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

På Folkemødet på Bornholm var den mest hørte og sete sætning: ”Jeg er klimatosse”. Og i højskolernes telt blev der serveret bæredygtig og økologisk mad. En kæmpe salgssucces.

Skolestrejker om fredagen for klimaet er blevet ungdommens svar på at vække politikere til handling på området. Alle tiders, havde jeg nær sagt. Strejkerne har været med til, at ovennævnte blev en realitet.

Men det er ikke kun det. Det er meget mere. Ungdommens demokratiske dvaletilstand er blevet afbrudt. Ungdommen, der næsten verden over har været beskrevet som angste, diagnosticerede, ensrettede unge, er brudt ud i et samfundsrelateret oprør, der ikke er set magen til, siden ’68-generationen var på banen.

Nu har ungdommen aldrig været en ensartet masse af mennesker. Det var den ikke i 1968, og det er den heller ikke i dag.

Nogle magter at gøre noget på makro-plan, andre magter kun at gøre noget på mikro-plan, og nogle formår begge dele. Men som dengang er der brug for ikoner for sagen.

Dengang i ’68 kom Woodstocks musikere til at stå som ikoner sammen med andre musikere af samme slags.

I dag er tiden en anden, men ikonet er der. Greta Thunberg er uden tvivl eksponenten for klimakampen for de unge. Dengang klagede modstanderne over lyden af musikken. I dag betvivler modstanderne Greta Thunbergs person.

Ingen af gangene lyttede modstanderne til indholdet, til ordene, der lå og ligger i protesten.

Der er mange mørke skyer her i november 2019. Præsident Trump i USA er vel nok en af de mørkeste lige nu i verden, fordi han formørker demokratiet. Men han står overfor en rigsretssag og en ungdom, der også på den anden side af dammen er gået ind i klimakampen.

I Hongkong har de unge i halvanden måned kæmpet i gaderne for deres demokratiske rettigheder. Det gav resultat ved distriktsvalget her i slutningen af november. Høj stemmeprocent og en sejr til de demokratiske kræfter. De uspåede frø gror og gror.

Halvanden måneds kamp i Hong Kongs gader gav synlige resultater ved det netop overstående distriktsvalg. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Halvanden måneds kamp i Hong Kongs gader gav synlige resultater ved det netop overstående distriktsvalg. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Den demokratiske bevægelse i Europas unge er også tydelig. Det så vi blandt andet med projektet ”Young Europe is Voting”. Og her i Danmark stemte befolkningen en regering ind, der har fået flertal for en 70 pct. reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Et højt sat mål, som vidner om visioner på området.

Her på højskolen siger vi ikke blot ”Synge vil vi, legen er magt”, sådan som der står i sangen.

Vi gør også noget konkret. Vi fik for flere år siden solcelleanlæg, der producerer max 26 kW om året, svarende til forbruget i hovedbygningerne. For syv år siden blev vores elevbygninger færdigbygget som lavenergihuse, og vi er lige nu ved at efterisolere det sidste rum i hovedbygningen. Vores køkken har længe været 60 pct. økologisk. Men vi er nu også i stand til at drage nytte af, at en af vores kokke er efteruddannet i bæredygtighed. Dermed kan vi øge vores såkaldte ”køkkenprocent”, altså den del af de indkøbte råvarer, der rent faktisk bliver spist. Det bliver gjort så lækkert, at selv kræsenpinde og kødfråsere er med på den og bliver mætte.

Sammen med fagene, som giver viden, går vi ind i debatten. Det bliver forhåbentlig sådan, at det at være en klimatosse ikke blot er noget, der sker på højskolen, men ligesom alt andet her på højskolen bliver en læring for livet. ”Da må vore hjerter selv lyse”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst