Klumme

Klumme: Et stjerneskud ud til Brian Aabech

En øvelse i at se lyspunkter - med forhindringer

Så blev der brug for campingstolen.

Så blev der brug for campingstolen.

I vores del af verden kan man godt eje ting, som man sjældent bruger. Ikke nævnt for at man skal tænke over dét, blot for, at jeg kan få pakket en sammenklappelig campingstol ud en sen aften på en markvej i tilpas afstand til unaturlige lyskilder. Havde jeg været galant, forstod jeg, så havde jeg pakket en stol mere ud. Det kunne jeg faktisk godt have gjort. Også fordi det var rart at være to derude under himlen. Og lidt fordi det for et småurbaniseret menneske er lidt ... opmærksomhedsskærpende, når nattens lydbillede toner frem ude i, hvad der opleves som ret tæt på intetheden. En gøende hund. En mærkværdig, vedvarende og urytmisk knirken. Og så to brølende, blinkende kæmpemæssige landbrugsmaskiner, der - heldigvis - svinges ned af en anden markvej.

Så bliver der stille og mere mørkt. Stjernerne træder tydeligere frem og minder en om, at når man alligevel skal dø, så kan man lige så godt gøre sig umage med livet.

Pludselig jerner en lysstribe hen over himlen. Lidt efter én mere. Og efter nogen tid én mere. Og en mere, og ...

Det er derfor, vi er her, ude i mørket: For at se stjerneskud. Lyspunkter, om man vil.

Man lærer snart, at man ser flest, hvis man gør sin horisont videst muligt. Begge dele kan man have brug for - også i en uge som den, der lige er gået.

Ude i verden raser coronaen, og der dør hver dag flere tusinde af covid-19. Det gør der ikke herhjemme, hvor man så nede fra muddergrøften forsøger at gøre det til et spørgsmål om hudfarve, tro og kultur, om man bliver smittet. Det er jo bare politik, hører man nogen sige, men det er en abnorm kynisme, som spiller på, at vælgerne er ret sarte, hvad angår mennesker, hvis oprindelse man kan placere et andet sted på kloden. En sarthed, der kan illustreres med en anden nyhed fra ugen, som handler om det grænsehegnet mod Tyskland, der måske ikke er opstillet af ideologiske, politiske, symbolske årsager, men i hvert fald for at holde vildsvin ude. Og det er åbenbart vigtigt, fordi vi her i landet producerer tamsvin under så skrøbelige forhold, at de små lyserøde skal beskyttes mod påvirkning udefra.

Man kunne godt pakke den anden stol ud og ikke bare tænke på sig selv. Det kunne minister Tesfaye også, efter at han i ugen afslørede sig som en no-brain fodboldfan og bagefter fesent undskyldte sig med, at det bare var fodbold og for sjov, for så at gemme sig bag den tavshedsmur, der åbenbart bygges op om en far på orlov. Det kunne oberst Flyvevåbenchef også have gjort i stedet for at forklare, at jagerfly skræmte heste til at smide deres ryttere af, fordi piloterne ikke kunne se jorden, og bagefter nærmest antyder, at rideturisterne har skadet sig selv.

- Hvis folk er kommet til skade, og det viser sig, at det skyldes lyden fra vores fly, er vi selvfølgelig kede af det, mandede obersten sig op til at undskylde, for så sidst på ugen at vise noget format ved at møde op på hospitalet med chokolade til den tilskadekomne pige.

Format er der til gengæld ikke over de busrejsende, der sætter deres egen magelighed over chaufførernes sikkerhed, når de insisterer på at ville betale direkte og kontant til hende, og så bagefter klager over, at det ikke er muligt. Det kan blive for småt.

Men det kan selvfølgelig også blive for stort. Myndighederne synes i hvert fald, at Skagen-fisker Henning Kjeldsen er ulovligt smart, når det gælder fiskekvoter, og vil konfiskere 231.988.711,69 kr. af hans indtjening. Det er for galt, synes åbenbart anonyme kilder i Skagen, som ikke bare forsvarer fisker Kjeldsens dygtighed over for Weekendavisen, men også overfuser avisens journalist mere i løbet af tre dage, end han er blevet som korrespondent i Latinamerika med organiseret kriminalitet som stofområde. Man frygter, at de anonyme fiskertyper har klappet, da de så den hviderussiske betjent slå og sparke en journalist væk fra en demonstration. For sådan har ugen jo også været. Ude i verden raser også uretfærdighederne. Også i Europa. Folk går på gaden og får tæv.

Men nyttede det da slet ikke at øve sig i at se lyspunkter i mørket? Jo, da. Mandag fortalte vi om Aabechs søn fra Hjørring. Han var hjemme fra det store udland for at besøge sine forældre på Grønnevang, og så satte han da lige stolen frem til en vejfest ud over de sædvanlige: Inden solen stod op over var naboerne blevet underholdt af både Lis, Medina og Crooner Carøe. Et stjerneskud ud til Brian Aabech.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.