Klumme

Selvom man drager fra Nordjylland for en stund, er det trods alt ikke et endeligt farvel

Akademiker med nordjyske øjenbryn: Hård kamp om lokale jobs til akademikere

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ida Zacho Søndergaard, tidligere forfatterskoleelev, poetry slammer og snart dimittend fra AAU.

Ida Zacho Søndergaard er tidligere forfatterskoleelev, poetry slammer og snart dimittend fra AAU.

For nogle år siden optrådte jeg til Spoken Word-festivalen i Odense, hvor mine øjenbryn noget overraskende blev kommenteret.

Det var et poetry slam-show, en form for digtoplæsning, som jeg deltog i sammen med en række unge fra andre dele af landet.

“Er du ikke fra Aalborg?” var der en, som spurgte, og jeg svarede, at jo, det var rigtigt gættet. Det syntes han nok, han kunne se, fordi jeg havde de samme øjenbryn, som nordjyder har; sådan nogle, som er formet af vinden. Hårdføre og lidt pjuskede var noget, jeg selv tilføjede til sætningen.

Der har nok været lidt ekstra spil i mine øjenbryn efter det spørgsmål, hvor jeg undrede mig over, om det nu virkelig kunne ses i mit ansigt, alle de gange jeg har gået i strid modvind over Limfjordsbroen fra Aalborg til Nørresundby eller rettere Solsiden, som vi kalder den i Vendsyssel.

At jeg nu bor i Aalborg er det sydligste, min families aner har boet for fjorden.

Min farfar var klejnsmed på Aalborg Værft. Og mine forældre mødtes til halbal i Aabybro.

Forventningsfulde nye bachelorstuderende  mødes på  til fælles morgenmad Honnørkajen i Aalborg.   Arkivfoto: Andreas Falck

Forventningsfulde nye bachelorstuderende mødes på til fælles morgenmad Honnørkajen i Aalborg. Arkivfoto: Andreas Falck

Aalborg og Nørresundby har jeg gået i dagpleje, børnehave, folkeskole og gymnasium.

Jeg valgte som mange andre nordjyske unge at blive i Nordjylland og bruge de første voksenår med uddannelse og arbejde. Det gør, at jeg i sommeren 2020 står med en kandidatgrad fra Aalborg Universitet (AAU) som en ud af flere tusinde dimittender.

Der er rigtigt mange dimittender fra AAU. Og de har svært ved at få lokale jobs. Arkivfoto: Bent Bach

Der er rigtigt mange dimittender fra AAU. Og de har svært ved at få lokale jobs. Arkivfoto: Bent Bach

I følge AAU’s hjemmeside var antallet af kandidatdimittender sidste år i alt 3370 fra AAU.

Der er særligt i Aalborg Kommune en høj dimittendledighed, som skal ses i sammenhæng med, at antallet af nye dimittender er steget gennem de seneste par år, som det fremgik af tal fra magistraten i efteråret. Samtidig kan dimittender opleve at være ledige længe. For kandidatdimittender fra AAU i 2017 var 15 pct. ledige i over et år, viser tal fra AAU udgivet i december 2019. Om et år kan en af dem være mig.

Et spørgsmål i denne sammenhæng rejser sig, om der på stamtræet i stedet for Hollensted, Hjallerup og Vodskov fremover skal stå København, Kolding eller Silkeborg?

Tiden må vise, om mine nordjyske øjenbryn skal vove sig ud af landsdelen og søge job uden for Nordjylland som nyuddannet psykolog?

Heldigvis er vi mange på min alder, som er fleksible og omstillingsparate i tråd med tidsånden.

Her kan jeg tilføje, at en anden fordel er, at mange af os hverken har børn eller dyr.

Ergo må det at flytte til en anden landsdel ikke være så svært - og så alligevel? For Nordjylland er en region i udvikling. Med initiativer, som for en ung, politisk interesseret og aktiv især har fokus på klima og miljø. Flere af regionens kommuner og virksomheder har vedtaget at følge FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg og nu også i Brønderslev er sat på danmarkskortet. For ikke at glemme Naturmødet i Hirtshals.

Vi passer på vores region. Det så vi i Dybvad, hvor borgere ihærdigt stod sammen om at kæmpe imod, at skifergasindvinding skulle foregå her i Nordjylland.

Når Bedsteforældrenes Klima-aktion står side om side med Den grønne studenterbevægelse på Gammeltorv i Aalborg til klimademonstration, der sammen, uafhængigt af generationsforskelle, har en stærk dagsorden om at tage ansvar for vores handlinger, hvordan de påvirker resten af vores verden og ikke mindst de fremtidige generationers.

I julen 2019 var et af initiativerne fra Aalborg Kommune, at det skulle være muligt at genplante potte-juletræer i både Aalborg og Gandrup.

Derudover er der et forslag fra flere byrådsmedlemmer i Aalborg Kommune om, at vi skal udskifte kildevandsflasker med postevand i kommunens kantiner og køkkener. Et forslag, som er spændende set i forhold til de miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske fordele, som det befordrer.

det sætter samtidig rammer op for, hvordan vi som borgere kan være med til at gøre en forskel for vores klima og miljø. Kan vi blive bedre til at huske vandflasken hjemmefra, så vi kan bruge postevand fremfor at købe vand, der ofte har været transporteret flere hundrede kilometer?

Det er sådanne initiativer, som gør, at vi som borgere kan gøre en konkret forskel, der er til at mærke og føle på. Det er samtidig initiativer og tiltag, som gør det sværere at affinde sig med, at risikoen for ikke at finde et job i Nordjylland som snarligt nyuddannet er til stede.

At blive forelsket i Nordjylland fra barnsben eller som tilflytter gør det sværere at flytte herfra.

Men selvom man drager fra Nordjylland for en stund, er det trods alt ikke et endeligt farvel. Det bliver det nok aldrig.

Man kan tage dimittenden ud af Nordjylland, men man kan ikke tage Nordjylland ud af dimittenden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.